Landsskatteretten: Afslag på omgørelse af udlodning til indfrielse af aktionærlån

Sagen omhandler en klagers anmodning om omgørelse af en udlodning af udbytte, der blev anvendt til indfrielse af et aktionærlån. Klageren, der var 100 % ejer af et selskab, havde en mellemregning med selskabet, som SKAT anså for et aktionærlån og beskattede som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16 e. Senere blev der vedtaget et udbytte i selskabet, som blev brugt til at nedbringe denne mellemregning. Selskabet gik efterfølgende konkurs, og kurator krævede indbetaling af den resterende mellemregning.

Klageren anmodede om omgørelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29 med den begrundelse, at der var opstået en utilsigtet dobbeltbeskatning – dels af aktionærlånet, dels af den udlodning, der skulle indfri lånet. Klageren ønskede, at udlodningen skattemæssigt skulle anses for en udlodning af fordringen (aktionærlånet) frem for kontanter, hvilket ifølge SKATs styresignal SKM2014.825.SKAT ville have været skattefrit. Klageren argumenterede for, at denne mulighed ikke var kendt på tidspunktet for udbyttevedtagelsen, da styresignalet blev udsendt senere.

SKAT afviste anmodningen om omgørelse. SKATs begrundelse var primært, at betingelsen om utilsigtede skattemæssige virkninger ikke var opfyldt, da beskatningen af udbyttet var kendt og forudset (der blev indeholdt udbytteskat). SKAT henviste til, at det faktum, at en anden disposition (udlodning af fordringen) kunne have undgået beskatning, ikke gjorde den valgte disposition utilsigtet. Desuden anførte SKAT, at omgørelse ikke var faktisk mulig, da aktionærlånet var indfriet og dermed ophørt med at eksistere civilretligt, hvilket forhindrede genetablering af den oprindelige tilstand. SKAT henviste til retspraksis, herunder SKM2010.834.LSR og SKM2010.775.BR, der understøtter, at omgørelse ikke er mulig, hvis den oprindelige tilstand ikke kan genetableres, eller hvis de skattemæssige virkninger var forudsete.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på omgørelse. Afgørelsen bygger på en vurdering af betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1.

Betingelsen om utilsigtede skattemæssige virkninger

Det er en betingelse for omgørelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 2, at dispositionen utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Landsskatteretten henviste til SKM2006.629.HR, hvoraf det fremgår, at der ikke er hjemmel til at betinge omgørelse af andet og mere end, at den privatretlige disposition blev foretaget, uden at de skattemæssige virkninger (de facto) var forudset på dispositionstidspunktet.

I den konkrete sag var den skattemæssige virkning af udlodningen, at klageren blev beskattet af udlodningen i henhold til Ligningsloven § 16 a. Dette var klageren og selskabet bekendt med, idet der blev indeholdt udbytteskat af udlodningen. Det forhold, at en udlodning af fordringen kunne være gennemført uden beskatning af klageren, kan ikke anses som en utilsigtet skattemæssig konsekvens af den foretagne civilretlige disposition. Repræsentantens argument om dobbeltbeskatning som en utilsigtet virkning blev heller ikke anerkendt.

Muligheden for at genetablere den oprindelige tilstand

Landsskatteretten fandt desuden, at den ønskede omgørelse ikke var mulig. Dette skyldes, at aktionærlånet ved udbytteudlodningen og godskrivning på mellemregningskontoen var indfriet, og fordringen var derved ophørt, jf. SKM2018.624.HR. Da den oprindelige tilstand ikke kunne genetableres, var omgørelse ikke mulig.

Samlet set var betingelserne for omgørelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 29 ikke opfyldt, og SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet, jf. SKM2019.655.LSR.