Arbejdsudleje: Indeholdelsespligt for A-skat og AM-bidrag ved brug af udenlandsk arbejdskraft

Sagen omhandler SKATs afgørelse om, at selskabet [virksomhed1]s benyttelse af udenlandsk arbejdskraft i perioden 17. december 2015 til 31. december 2016 skulle anses for arbejdsudleje. Dette medførte krav om indeholdelse af AM-bidrag og A-skat.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] blev stiftet i december 2015 af [person1], der flyttede til Danmark i februar 2016. Selskabet, der er moms- og selskabsskattepligtigt, men ikke registreret som arbejdsgiver, udfører alt arbejde med udenlandsk arbejdskraft. [person1] er også involveret i polske virksomheder, herunder [virksomhed3] (enkeltmandsvirksomhed) og [virksomhed2] (50% ejer), som begge udfører arbejde for [virksomhed1].

SKAT anmodede gentagne gange om regnskabsmateriale og kontrakter, men selskabet var vanskeligt at komme i kontakt med og udeblev fra møder. Selskabet indsendte dog en del materiale, herunder kontrakter for køb af udenlandsk arbejdskraft. [person1] oplyste, at han modtog løn fra [virksomhed2] i Polen, og at hans familie boede i Polen, selvom han var tilmeldt folkeregisteret i Danmark og opholdt sig 10 dage om måneden i Danmark. Han oplyste, at han ingen løn fik fra [virksomhed1].

SKAT konstaterede, at kontrakterne ikke dokumenterede, at de udenlandske virksomheder bar økonomisk risiko, og at [virksomhed1] havde ansvaret for det udførte arbejde. Desuden fremgik det ikke af kontrakterne, hvem der medbragte værktøj og materialer, og der var uoverensstemmelse mellem kontraktsummer og fakturasummer.

SKATs afgørelse

SKAT anså selskabets benyttelse af udenlandsk arbejdskraft for arbejdsudleje, hvilket medførte indeholdelsespligt af AM-bidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 og arbejdsudlejeskat i henhold til Kildeskatteloven § 46, stk. 1. SKAT baserede sin vurdering på følgende kriterier for arbejdsudleje:

• Integreret del af forretningsområdet: Det udførte arbejde udgjorde en integreret del af [virksomhed1]s forretningsområde.
• Overordnet ledelse: [person1] havde instruktionsbeføjelser på byggepladserne.
• Økonomisk risiko: Kontrakterne indeholdt ingen information om økonomisk risiko for de udenlandske virksomheder.
• Arbejdsredskaber og materialer: Det fremgik ikke, hvem der stillede disse til rådighed.
• Overensstemmelse mellem kontrakt- og fakturasum: Der var ikke altid overensstemmelse.

SKAT opgjorde det samlede udenlandske ydelseskøb til 2.339.619 kr. for perioden 18. december 2015 til 31. december 2016. Heraf beregnedes AM-bidrag på 187.170 kr. og arbejdsudlejeskat på 645.735 kr. Beregningsgrundlaget var de samlede fakturerede beløb, da der ikke var dokumentation for de faktiske lønudgifter til de arbejdsudlejede personer. SKAT henviste til Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3 om begrænset skattepligt og Kildeskatteloven § 46, stk. 1 om indeholdelsespligt, samt Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 vedrørende hæftelsesansvar for forsømmelighed.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant påklagede afgørelsen og fastholdt, at der forelå entreprisekontrakter. Repræsentanten argumenterede, at:

• Økonomisk risiko: Risikoen fulgte med arbejdsudførelsen, så mangelfuldt arbejde ikke blev honoreret. Det var åbenbart, at [virksomhed1] ikke forsikrede andre virksomheders ansatte.
• Arbejdsredskaber: At det ikke fremgik af kontrakterne, hvem der stillede værktøj til rådighed, betød ikke, at det var [virksomhed1]. En omsætning på 2,5 mio. kr. ville have medført væsentlige omkostninger til værktøj, hvis [virksomhed1] stillede det til rådighed, hvilket ikke var tilfældet.
• Overordnet ledelse: Den udførende virksomhed havde selv den overordnede ledelse. [virksomhed1] forestod kun endelig godkendelse af det udførte arbejde. Koordinering af forskellige virksomheder på en byggeplads var ikke ensbetydende med overordnet ledelse.
• Materialer: Udenlandske selskaber havde svært ved at opnå kredit og gode aftaler hos danske byggemarkeder, hvilket forklarede, hvorfor [virksomhed1] ofte leverede materialer.

Selskabet mente, at SKAT drog forkerte konklusioner baseret på normale forhold. Subsidiært ønskede selskabet en regulerende beregning af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat, hvor udførende virksomheds omkostninger til værktøj, forsikring, transport og profit ikke var omfattet af skattepligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der forelå arbejdsudleje for det arbejde, de polske virksomheder havde udført for selskabet. Dette blev begrundet med, at arbejdet udgjorde en integreret del af selskabets sædvanlige forretningsområde inden for byggebranchen (tømrer-, murer- og malerarbejde).

Retten lagde vægt på følgende forhold:

• Det var oplyst, at selskabets direktør, [person1], havde instruktionsbeføjelse over for de polske arbejdere.
• Kontrakterne indeholdt ingen aftaler om håndtering af fejl og mangler ved arbejdets udførelse.
• Det fremgik ikke af kontrakterne, hvem der stillede værktøj eller lignende til rådighed.

Disse forhold pegede på ansættelseslignende relationer, og det ændrede ikke ved vurderingen, at selskabet ikke havde egne ansatte.

Vedrørende hæftelse fastslog Landsskatteretten, at selskabet hæftede for den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Retten fandt, at selskabet havde udvist forsømmelighed, da der ikke var en sådan uklarhed om indeholdelsespligten, at selskabet kunne fritages for hæftelsesansvar.

SKATs beregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, baseret på de fakturerede beløb fra de polske virksomheder, blev godkendt i mangel af anden dokumentation. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.