Skattepligt af overførsel fra søster – gave eller lån? – Indkomstår 2015

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2015 med 1.200.000 kr. Beløbet stammer fra en overførsel fra klagerens søster, som SKAT har omklassificeret fra et lån til en skattepligtig gave. Klageren har i perioden 2000-2014 modtaget yderligere 9.096.636 kr. fra søsteren, hvilket samlet set udgjorde en gæld på 10.296.636 kr. ifølge et gældsbrev dateret 22. februar 2016.

SKATs begrundelse

SKAT anførte, at låneaftalen skulle tilsidesættes skattemæssigt, da overførslerne havde karakter af understøttelse og dermed var skattepligtige gaver i henhold til Statsskatteloven § 4, litra c. SKAT lagde vægt på flere forhold:

• Klagerens manglende evne til at indfri anfordringslånet baseret på indkomst- og formueforhold.
• Lånets anfordringskarakter, som normalt skal kunne indfries inden for 14 dage.
• Løbende månedlige overførsler, der gradvist er forhøjet over årene, suppleret med andre varierende overførsler.
• Anvendelse af midlerne til løbende forbrug uden dannelse af realiserbare aktiver.
• Uoverensstemmelser i tidligere gældsbreve og den samlede gældsopgørelse.
• Gældsbrevets bestemmelse om, at gælden ikke kan overdrages til en anden kreditor, hvilket ifølge SKAT støtter en fortolkning som forskud på arv.
• Manglende krav om sikkerhedsstillelse.
• Klagerens minimale lønindtægter i store dele af perioden.
• Kontinuerlig forøgelse af gælden, anvendt til løbende forbrug.
• At overførsler i 2016 på 2.000.000 kr. var selvangivet som "anden personlig indkomst".

SKAT afviste klagerens argument om, at udsigten til arv fra søsteren ville muliggøre tilbagebetaling, idet dette blev sidestillet med forskud på arv, som er skattepligtigt, da søskende er uden for gavekredsen i Boafgiftsloven § 22.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at der var tale om et reelt låneforhold, og at der var udstedt gældsbrev. Klageren og søsteren havde betragtet mellemværendet som et lån uden gavehensigt. Klageren anførte, at udsigten til arv fra søsteren ville sætte ham i stand til at tilbagebetale lånet. Klageren bestred også SKATs anvendelse af "FIFU"-princippet for tilbagebetalinger og påpegede, at låneforhold mellem familiemedlemmer ofte er rentefrie og uden sikkerhedsstillelse, hvilket ikke nødvendigvis indikerer, at det ikke er et lån.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens personlige indkomst for 2015 med 1.200.000 kr. Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at de modtagne beløb fra søsteren var lån. Afgørelsen for indkomståret 2015 blev anset for at være foretaget inden for den ordinære ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende forhold:

• Klagerens indkomst- og formueforhold gav ikke udsigt til at kunne tilbagebetale lånet.
• Overførslerne var anvendt til husstandens løbende forbrug, hvilket skabte formodning for, at der var tale om løbende underhold frem for lån.
• Gælden var kun forøget siden år 2000, hvilket ikke er typisk for et reelt låneforhold.
• Der var ikke indsendt gældsbreve fra tidligere år end 2015 og 2016.
• Gældsbrevet af 22. februar 2016 angav, at gælden var rentefri og uden sikkerhedsstillelse, hvilket er usædvanligt for et lån af denne størrelse.
• Gælden kunne ifølge gældsbrevet ikke overgå til en anden kreditor, og beløbet forfaldt pr. anfordring, selvom klageren ikke havde udsigt til at kunne tilbagebetale det.

Retten fandt derfor, at de overførte beløb havde karakter af en gave. Da gaver mellem søskende ikke er omfattet af gavekredsen i Boafgiftsloven § 22, er gaven underlagt indkomstbeskatning i henhold til Statsskatteloven § 4, litra c.

Klagerens argument om, at udsigten til arv fra søsteren ville muliggøre tilbagebetaling, blev afvist. Retten henviste til Arveloven § 43, der definerer arveforskud, og Boafgiftsloven § 23, stk. 3, der fastslår, at arveforskud skal anses som gaver. Desuden bemærkede retten, at der ikke var garanti for, at klageren ville modtage arven, da søsteren kunne disponere over midlerne eller overleve klageren.

På baggrund af den manglende dokumentation og sandsynliggørelse for, at indsætningerne stammede fra ikke-skattepligtige midler, fandt Landsskatteretten det korrekt, at SKAT havde henført indsætningen til den skattepligtige indkomst.