Skattepligt af overførsler fra cypriotisk selskab – manglende dokumentation for lån

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af en klagers indkomst for indkomståret 2012 med i alt 417.959 kr. Beløbene var modtaget via fire overførsler fra et cypriotisk selskab, [virksomhed1] Ltd, til klagerens bankkonto i [finans1]. SKAT anså beløbene for skattepligtig indkomst i henhold til [Statsskatteloven § 4].

Klagerens argumenter

Klageren, repræsenteret af [virksomhed2], nedlagde principal påstand om, at indkomsten ikke skulle forhøjes, da der var tale om låneforhold. Subsidiært blev det anført, at forhøjelsen skulle nedsættes med 350.000 kr. (de to største overførsler), da disse var lån. Mere subsidiært blev det anført, at de to største overførsler skulle anses for gaver, der var omfattet af gaveafgift efter [Boafgiftsloven § 22, stk. 1] og [Statsskatteloven § 5, litra b]. Mest subsidiært blev det anført, at forhøjelsen skulle nedsættes med 59.363 kr., da dette også var et lån.

Klagerens hovedargumenter var:

• Låneforhold: Alle overførsler var anfordringsfrie lån mellem klageren og hendes søn, [person1], som angiveligt ejede [virksomhed1] Ltd. Beløbene var enten tilbagebetaling af et tidligere lån fra klageren til sønnen (8.596 kr.) eller lån fra sønnen til klageren, som efterfølgende var tilbagebetalt.
• Cypern-finanskrisen: Låneforholdene opstod som følge af den ekstraordinære finanskrise på Cypern i 2012, hvor sønnen frygtede at miste sine penge i cypriotiske banker. Dette begrundede overførslerne til klagerens konto som en sikkerhedsforanstaltning.
• Dokumentation: Klageren fremlagde en udateret erklæring, underskrevet af klageren og sønnen, der bekræftede kontant tilbagebetaling af de to største beløb. For de øvrige beløb henviste klageren til mundtlige aftaler og bankoverførsler.
• Tekstfejl: Teksten "Salary" på en af overførslerne (8.596 kr.) blev forklaret som en undskyldelig tastefejl.
• Bevisbyrde: Klageren henviste til, at i tvivlstilfælde ved lån til nærtstående skal der lægges vægt på de særlige omstændigheder, og at afdrag var betalt, hvilket er et væsentligt kriterium for et lån.

SKATs vurdering

SKAT fastholdt beskatningen med henvisning til [Statsskatteloven § 4]. SKAT anførte, at de overførte beløb kom fra et selskab og ikke kunne ses at relatere sig til klagerens søn. SKAT mente ikke, at årsagen til overførslerne var afgørende for skattesagens behandling. SKAT var uenig i, at der var realitet bag pengeoverførslerne som lån, da ejerskab af selskabet [virksomhed1] Ltd af sønnen ikke var dokumenteret, og overførslerne ikke fremgik som værende fra sønnen personligt. SKAT påpegede, at et selskab er et juridisk selvstændigt skattesubjekt og ikke kan sidestilles med en enkeltmandsvirksomhed eller sønnen personligt. SKAT afviste også, at gebyrer på 20 kr. pr. transaktion skulle fradrages, da de ansås for privatretlige formueudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens indkomst. Retten lagde vægt på, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at de modtagne beløb var lån eller gaver.

Landsskatteretten begrundede sin afgørelse med følgende hovedpunkter:

• Manglende dokumentation for låneforhold: Det var ikke godtgjort, at beløbene stammede fra klagerens søn (person1), da overførslerne kom fra selskabet [virksomhed1] Ltd på Cypern. Der forelå ingen lånedokumenter mellem klageren og sønnen, og der var ingen objektive kendsgerninger, der understøttede de påståede låneforhold.
• Selskab som selvstændigt skattesubjekt: Selskabet [virksomhed1] Ltd er et juridisk selvstændigt skattesubjekt, og det var ikke dokumenteret, at pengene var overført fra sønnen personligt, selvom han angiveligt ejede selskabet.
• Efterfølgende udarbejdede dokumenter: En udateret erklæring, underskrevet af klageren og sønnen, om kontant tilbagebetaling af 150.000 kr. og 200.000 kr., blev ikke tillagt betydning, da den var udarbejdet efter overførslerne og ikke af selskabet, der havde foretaget overførslerne.
• Manglende dokumentation for tilbagebetaling: For de kontant hævede beløb på 150.000 kr. og 200.000 kr. var det ikke objektivt dokumenteret, at beløbene var tilbagebetalt til udlåneren med frigørende virkning.
• Særlige krav til bevisbyrden: Ved usædvanlige låneforhold og dispositioner inden for et snævert interessefællesskab stilles der strenge krav til bevisbyrden for, at der eksisterer et reelt låneforhold, og at der ikke er tale om skattepligtig indkomst. Disse krav blev ikke opfyldt.
• Gaveafgift ikke relevant: Da overførslerne skete fra et selskab, fandt Landsskatteretten det heller ikke dokumenteret, at klageren havde modtaget gaver fra sønnen, og beløbene var derfor ikke omfattet af Boafgiftsloven § 22, stk. 1 og Statsskatteloven § 5, litra b.

Samlet set fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at de overførte beløb stammede fra midler, der allerede var beskattet, eller som var undtaget fra beskatning. SKATs forhøjelse af klagerens indkomst blev derfor opretholdt.