Skattepligt af gave vs. lån - Landsskatterettens afgørelse om overførsel mellem venner

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse om at forhøje klagerens personlige indkomst med 1.000.000 kr. for indkomståret 2012. Beløbet var modtaget fra en ikke-beslægtet person, [person1], og striden drejede sig om, hvorvidt overførslen skulle anses for en skattepligtig gave eller et skattefrit lån.

SKAT havde oprindeligt i 2008 behandlet tidligere overførsler fra [person1] til klageren (25.000.000 kr. i 2007) som indkomstskattepligtige gaver, da parterne ikke var inden for gavekredsen i Boafgiftsloven § 22. For den aktuelle overførsel på 1.000.000 kr. i 2012 fastholdt SKAT, at der var tale om en skattepligtig gave i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og Personskatteloven § 3, stk. 1. SKATs begrundelse var, at et fremlagt lånedokument dateret 25. april 2012 ikke kunne tillægges afgørende vægt. SKAT lagde vægt på, at klageren ikke havde fratrukket renteudgifter af lånet, at gavegiver ikke var i besiddelse af lånedokumentet, at parterne ikke havde modstående skattemæssige interesser, og at klageren tidligere havde modtaget store kontante gaver fra [person1]. SKAT mente, at der i et sådant gavemiljø stilles en skærpet bevisbyrde for, at der reelt foreligger et lån.

Klagerens argumenter

Klageren nedlagde påstand om, at hendes skattepligtige indkomst skulle nedsættes med 1.000.000 kr. Klagerens primære anbringende var, at beløbet udgjorde et retskraftigt lån og ikke en gave, med henvisning til det fremlagte lånedokument, der angav en løbetid på 20 år og en årlig rentetilskrivning på 4 %. Klageren henviste til Statsskatteloven § 5, litra c, som undtager låneoptagelse fra skattepligtig indkomst. Klageren argumenterede for, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at der foreligger en gave og ikke et lån, og henviste til retspraksis, der anerkender mundtlige låneaftaler og hvor manglende forrentning eller fast afviklingsdato ikke er afgørende.

Sekundært gjorde klageren gældende, at hvis beløbet alligevel blev anset for en gave, skulle beskatningen periodiseres til indkomståret 2014. Dette skyldtes, at klageren først i starten af 2014 blev bekendt med, at [person1] ikke længere ønskede at inddrive gælden, og at gavetilsagnet derfor først kom til klagerens kundskab på dette tidspunkt. Klageren henviste til retserhvervelsesprincippet, hvorefter gaver anses for skattepligtige i det år, hvor gavetilsagnet kommer til modtagerens kundskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens personlige indkomst med 1.000.000 kr. for indkomståret 2012. Retten fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at det modtagne beløb var et reelt lån og dermed ikke indkomstskattepligtigt.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Klageren og [person1] (gavegiver) er ikke inden for den gaveafgiftspligtige personkreds i Boafgiftsloven § 22.
• Klageren har bevisbyrden for, at de modtagne beløb ikke medfører skattepligt efter Statsskatteloven § 4, stk. 1. Dette understøttes af retspraksis, herunder SKM2013.363.BR og SKM2016.70.BR.
• Selvom der forelå et gældsbrev underskrevet den 25. april 2012, kunne dette ikke tjene som dokumentation for en reel tilbagebetalingsforpligtelse. Dette skyldes, at lånet ifølge gældsbrevet var uopsigeligt fra kreditors side indtil år 2032, samt at det ifølge [person2]s svar til [person1]s advokat var [person1]s ønske, at tilbagebetaling skulle ske enten ved modregning i arv eller ved konvertering til en gave, hvor afgift/skat ville blive betalt af [person1].
• Klageren havde tidligere modtaget andre gaver fra [person1], hvilket indikerer et gavemiljø, der skærper bevisbyrden for, at der er tale om et lån.
• Retserhvervelsestidspunktet og dermed beskatningstidspunktet blev fastsat til overførselstidspunktet i 2012, da klageren allerede på dette tidspunkt måtte have indset, at der var tale om en gave.