Landsskatteretten stadfæster nægtelse af momsfradrag for udokumenterede ydelser fra underleverandører

Sagen omhandler en tagdækningsvirksomhed, der blev nægtet fradrag for købsmoms på 485.446 kr. for udgifter til underleverandører. SKAT fandt, at de fakturaer, som virksomheden baserede sit fradrag på, var fiktive, og at de store kontante hævninger fra virksomhedens konto reelt dækkede over betaling for sort arbejde.

Virksomheden argumenterede for, at ydelserne fra underleverandørerne var reelle, og at betalingerne var sket kontant. Repræsentanten hævdede, at bevisbyrden lå hos SKAT for at påvise, at underleverandørerne ikke havde afregnet moms, og at SKATs afgørelse var ugyldig, da den var truffet på et uoplyst grundlag i strid med officialprincippet.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten fandt, at virksomheden ikke havde løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der reelt var leveret momspligtige ydelser. Dette blev begrundet med, at de fremlagte fakturaer var mangelfulde med bl.a. identiske fakturanumre og forkerte CVR-numre, at underleverandørerne ingen registrerede medarbejdere havde, og at der manglede enhver form for supplerende dokumentation som arbejdssedler eller kontrakter. De kontante betalinger kunne ikke dokumentere betaling for de specifikke fakturerede ydelser. Retten afviste desuden, at SKAT havde tilsidesat officialprincippet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at de fakturerede ydelser fra underleverandørerne reelt var blevet leveret. Retten til fradrag for købsmoms efter Momsloven § 37, stk. 1 forudsætter, at der har fundet en faktisk levering sted, hvilket ikke var godtgjort i sagen.

Retten lagde vægt på en række usædvanlige omstændigheder, som skærpede virksomhedens bevisbyrde:

• Mangelfulde fakturaer: De fremlagte fakturaer opfyldte ikke kravene i Momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1. De manglede en tilstrækkelig specifikation af de leverede ydelser (art, omfang, tid og sted), og flere fakturaer indeholdt fejl som identiske fakturanumre, forkerte CVR-numre og manglende bankoplysninger.
• Ingen ansatte hos underleverandører: De pågældende underleverandører ([virksomhed2], [virksomhed4] og [virksomhed5]) var ikke registreret med medarbejdere i den relevante periode, hvilket rejste tvivl om deres kapacitet til at levere de fakturerede ydelser.
• Manglende dokumentation: Virksomheden fremlagde ingen supplerende dokumentation som f.eks. samarbejdsaftaler, timesedler, arbejdssedler eller korrespondance, der kunne understøtte, at arbejdet var udført.
• Betalingerne skete ved kontante hævninger, som ikke kunne følges til de specifikke underleverandører. Dette, sammenholdt med at virksomheden ikke havde indberettet de kontante betalinger som krævet i , svækkede bevisværdien.