Beskatning af maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS
Dato
23. december 2015
Hoved Emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Maskeret udbytte, Udbyttebeskatning, Aktionærlån, Selskabsret, Skatteret, Tilbageførsel, Ejerforhold
Sagen omhandler en klagers beskatning af overførsler fra hans selskab, [virksomhed1] ApS, i indkomstårene 2010 og 2011. Klageren, der er direktør i selskabet, havde i 2009 oplevet en brand, som ødelagde en stor del af selskabets aktiver og medførte et langstrakt forsikringsforløb, der psykisk påvirkede klageren og hans overblik over selskabets økonomi.
Overførsler og anvendelse af midler
I 2010 blev 3.780.175 kr. fra salg af maskiner overført fra [virksomhed1] ApS til en konto i [finans1] A/S oprettet i klagerens navn. Heraf blev 1.580.000 kr. tilbageført til selskaberne, hvilket resulterede i en nettooverførsel på 2.200.175 kr. I 2011 blev yderligere 2.947.101 kr. overført til klagerens konti i [finans2] A/S og [finans3] A/S. En del af disse midler, i alt 1.060.119 kr. i 2011 fra [finans1] A/S og 282.000 kr. i 2011 fra [finans2] A/S, blev anvendt til private formål, herunder lån til klagerens børn og mor samt køb af bil. De resterende midler blev ifølge klageren investeret i værdipapirer. Erhvervsstyrelsen pålagde i november 2013 klageren at tilbagebetale de overførte beløb med renter, da de blev anset for ulovlige aktionærlån.
SKATs og klagerens synspunkter
SKAT anså overførslerne for skattepligtige for klageren som maskeret udbytte i henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1, beskattet som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4a, stk. 1. SKAT afviste klagerens påstand om, at beløbene var isoleret og tilbageført, idet der var foretaget betydelige private hævninger. SKAT mente, at klageren måtte være klar over, at hans selvangivne indkomst ikke kunne finansiere disse udgifter. SKAT fastholdt, at sagen faldt inden for den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningsloven § 26.
Klageren påstod primært, at der ikke var grundlag for udbyttebeskatning. Han argumenterede for, at anparterne i [virksomhed1] ApS var ejet af hans hustru, og at de konti, midlerne blev overført til, reelt fungerede som selskabets egne konti. Han henviste til, at en del af midlerne var tilbageført til selskaberne med angivelse af "lån fra [virksomhed1]". Klageren gjorde gældende, at overførslerne i 2011 skete på baggrund af en fejlagtig formodning om et tilgodehavende hos selskabet, og at private hævninger skyldtes regnskabsfejl. Endvidere fremhævede klageren, at Erhvervsstyrelsen havde klassificeret overførslerne som ulovlige aktionærlån, som var tilbagebetalt, og at den samme pengestrøm ikke skatteretligt kunne være både et lån og et udbytte, især når midlerne var reelt tilbageført, jf. SKM 2006.34H. Klageren påpegede også, at der ikke var truffet gyldige beslutninger om udbytteudlodning i henhold til selskabsloven. Subsidiært påstod klageren, at beskatningen alene skulle ske i det omfang, der faktisk var sket private hævninger, i alt 2.356.905 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af maskeret udbytte.
Ejerforhold til anparterne
Landsskatteretten fandt, at klageren var at anse som ejer af anparterne i [virksomhed1] ApS. Dette blev begrundet med, at selskabet selv i noter til de offentliggjorte regnskaber for 2009/10 og 2010/11 havde registreret klageren som ejer af mere end 5 % af anpartskapitalen. Det forhold, at selskabets anpartsfortegnelse angiveligt var bortkommet ved branden i 2009, ændrede ikke ved denne vurdering.
Maskeret udbytte
Retten fastslog, at de pågældende beløb, der var overført til konti tilhørende klageren, dennes hustru og deres børn, skulle medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte i henhold til Ligningsloven § 16a.
Landsskatteretten lagde vægt på følgende:
- Overførslerne var ikke bogført på en mellemregningskonto eller på anden vis bogført som lån i selskabets regnskaber.
- Uanset Erhvervsstyrelsens opfattelse af overførslerne som ulovlige aktionærlån, kunne de ikke skattemæssigt anerkendes som lån, da de ikke var bogført som sådan og var anvendt til private formål.
- Overførslerne blev derfor anset for maskeret udlodning til klageren.
På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.
Lignende afgørelser