Momskrav for 2011-2013 annulleret grundet fristoverskridelse, mens skønsmæssig forhøjelse for 2014-2015 blev stadfæstet

En virksomhedsejer fik sit momstilsvar forhøjet af SKAT baseret på uforklarlige bankindsætninger. Landsskatteretten behandlede sagen og nåede frem til en todelt afgørelse.

For det første blev momskravet for perioden 2011-2013 annulleret. Selvom betingelserne for ekstraordinær genoptagelse på grund af grov uagtsomhed var opfyldt, havde SKAT overskredet den lovbestemte frist på 3 måneder for at træffe en endelig afgørelse efter at have varslet ændringen, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2. Retten fastslog, at klagerens anmodninger om udsættelse af svarfristen ikke udgjorde en accept af at forlænge selve ansættelsesfristen.

For det andet stadfæstede Landsskatteretten SKATs skønsmæssige forhøjelse for perioden 2014-2015. Da virksomhedsejeren ikke kunne dokumentere, at bankindsætningerne stammede fra andet end virksomhedens momspligtige aktiviteter, blev de anset som udeklareret omsætning. SKATs skøn over både salgs- og købsmoms for disse år blev derfor opretholdt.

Landsskatteretten delte sagen op i en formel og en materiel vurdering.

Formelle betingelser for genoptagelse (2011-2013)

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. halvår 2011 til og med 2. halvår 2013 skete uden for den ordinære 3-årige frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Genoptagelsen skulle derfor vurderes efter reglerne for ekstraordinær genoptagelse.

Retten vurderede, at betingelsen om grov uagtsomhed i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt, da indehaveren havde undladt at indberette en betydelig del af sin salgsmoms. Ligeledes var 6-månedersfristen for at varsle ændringen overholdt.

Den afgørende fejl lå imidlertid i overholdelsen af 3-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, som kræver, at en afgørelse skal træffes senest 3 måneder efter, at forslaget er sendt. Skattestyrelsen sendte forslag den 23. maj 2017, men traf først afgørelse den 4. oktober 2017, hvilket var efter fristens udløb den 23. august 2017.

Landsskatteretten fastslog, at klagerens anmodninger om udsættelse af svarfristen ikke kunne tolkes som en accept af at forlænge selve ansættelsesfristen. Skattestyrelsen havde pligt til eksplicit at sikre sig klagerens samtykke til en sådan forlængelse, hvilket ikke var sket. Som konsekvens heraf blev Skattestyrelsens afgørelse for perioden 2011-2013 annulleret, da den ikke var truffet rettidigt.

Materiel vurdering af momstilsvaret (2014-2015)

For afgiftsperioderne i 2014 og 2015, som var inden for den ordinære genoptagelsesfrist, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af momstilsvaret.

Retten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage et skøn jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2, da virksomhedens regnskab var mangelfuldt. Bevisbyrden for, at de konstaterede bankindsætninger ikke stammede fra momspligtig omsætning, påhvilede virksomhedsindehaveren. Da denne bevisbyrde ikke var løftet, blev indsætningerne med rette anset for at være yderligere omsætning i virksomheden.

Ligeledes blev Skattestyrelsens skøn over fradrag for købsmoms (Momsloven § 37) godkendt, da indehaveren ikke havde fremlagt yderligere dokumentation for afholdte udgifter.

Samlet resultat