Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler, hvorvidt en split-leasingaftale vedrørende en Porsche 911 skal kvalificeres som en reel leasingaftale eller et køb på afbetaling i henhold til momslovgivningen. SKAT (nu Skattestyrelsen) havde anset aftalen for et køb på afbetaling og nægtet selskabet fradrag for købsmoms af de løbende leasingudgifter på i alt 142.170 kr. i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.
Selskabet, [virksomhed1] ApS, solgte i maj 2014 en Porsche 911 til leasingselskabet [finans1] ApS for 1.823.183 kr. Efter en eksport- og importproces indgik selskabet og ejeren en split-leasingaftale med [finans1] ApS i juni 2014 for 12 måneder, senere forlænget med tre måneder. Aftalen indeholdt en klausul om, at selskabet ved leasingaftalens udløb havde købspligt til den leasede genstand til en angivet restværdi på 525.000 kr. Selskabet købte bilen tilbage i september 2015 for 314.011,25 kr. (efter regulering for depositum og omkostninger).
SKATs afgørelse var baseret på en fortolkning af Momsloven § 4, stk. 3, nr. 2, der definerer visse udlejningsaftaler som levering af en vare, hvis ejendomsretten under normale forhold overgår til lejeren ved betaling af sidste afdrag. SKAT mente, at købspligten i kontrakten gjorde aftalen til en kreditkøbsaftale, og at selskabet derfor ikke havde ret til momsfradrag i henhold til Momsloven § 42, stk. 1, nr. 6.
Selskabet argumenterede for, at der var tale om en reel leasingaftale, og at den indeholdte købspligt ikke adskilte sig væsentligt fra en anvisningspligt, som tidligere praksis havde anerkendt som en del af leasingaftaler. Selskabet henviste også til, at leasingselskabets standardkontrakter var godkendt af SKAT under en storkundeaftale i relation til registreringsafgiftsloven, hvilket burde have betydning for momsvurderingen. Desuden påpegede selskabet, at en købspligt ikke automatisk medfører, at ejendomsretten overgår, medmindre det er det eneste økonomisk rationelle valg for leasingtageren, jf. EU-Domstolens dom C-164/16.
Landsskatteretten fandt, at den af selskabet indgåede leasingaftale ikke skulle anses for et køb på afbetaling. Retten lagde vægt på, at selskabet havde en købspligt og ikke en købsret, og at leasingselskabet ikke havde en salgspligt. Denne distinktion var afgørende for rettens vurdering af, om aftalen reelt overførte ejendomsretten fra starten af leasingperioden. Da der ikke var tale om en situation, hvor udnyttelsen af en købsoption var det eneste økonomisk rationelle valg for leasingtageren, som det er beskrevet i EU-domstolens dom C-164/16, blev aftalen anset for en reel leasingaftale.
Som følge heraf havde selskabet ret til fradrag for købsmoms af de løbende leasingudgifter i henhold til Momsloven § 42, stk. 4. Landsskatteretten ændrede dermed Skattestyrelsens afgørelse.
Sagen omhandlede, hvorvidt en leasingkontrakt vedrørende en Porsche 911 skulle anses for en reel leasingaftale, der berettigede til momsfradrag for løbende ydelser i henhold til Momsloven § 42, stk. 4, eller om den var at betragte som et køb på afbetaling efter Momsloven § 4, stk. 3, nr. 2, hvilket ville udelukke fradragsret i henhold til Momsloven § 42, stk. 1, nr. 6.
Landsskatteretten bemærkede, at selskabet den 26. maj 2014 solgte en Porsche 911 Turbo 2 PDK til leasingselskabet for 1.823.183 kr. Leasingselskabet eksporterede og importerede derefter bilen, hvorefter en split-leasingaftale blev indgået med selskabet og selskabsejeren den 18. juni 2014 for en periode på 12 måneder, senere forlænget med tre måneder. Den månedlige leasingydelse var 27.489 kr. inkl. moms. Efter leasingperiodens udløb købte selskabet bilen tilbage den 15. september 2015 for 525.000 kr. (faktisk 314.011,25 kr. efter regulering for depositum og omkostninger).
Det afgørende punkt var, at leasingkontrakten indeholdt en købspligt for selskabet til den angivne restværdi på 525.000 kr. Selskabet havde således ikke en købsret, og leasingselskabet havde ikke en salgspligt.
Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at leasingaftalen ikke skulle anses for at være et køb på afbetaling omfattet af Momsloven § 4, stk. 3, nr. 2. Retten lagde vægt på, at der ikke var tale om en situation, hvor udnyttelsen af en købsoption var det eneste økonomisk rationelle valg for leasingtageren, som det er beskrevet i EU-domstolens dom af 4. oktober 2017, sag C-164/16.
Landsskatteretten fastslog derimod, at aftalen var omfattet af Momsloven § 42, stk. 1, nr. 6, hvilket betød, at selskabet havde ret til fradrag for købsmoms af de løbende leasingudgifter som angivet.
Landsskatteretten ændrede dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.



Sagen omhandlede Skattestyrelsens forhøjelse af et selskabs salgsmoms og nedsættelse af købsmoms for 1. kvartal 2021, hvilket resulterede i en samlet forhøjelse af momstilsvaret. Selskabet, der driver juridisk rådgivning og administration af fast ejendom, havde angivet et negativt momstilsvar, hvilket udløste en kontrol fra Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen forhøjede selskabets salgsmoms baseret på to fakturaer udstedt som "honorar ved ejendomshandel", som selskabet hævdede dækkede over lån. Da der ikke blev fremlagt dokumentation for låneforholdet, anså Skattestyrelsen indbetalingerne for momspligtig omsætning. Derudover forhøjede Skattestyrelsen salgsmomsen for tre udokumenterede bankindsættelser, som selskabet hævdede var mellemregninger med moderselskabet.
Vedrørende købsmoms nægtede Skattestyrelsen fradrag for en udgift relateret til en ejendom, som selskabet ikke ejede, og for to betalinger til et advokatfirma vedrørende et retsforlig om en leasingaftale. Selskabet argumenterede for, at betalingen for leasingaftalen var momspligtig og dermed fradragsberettiget.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Motorstyrelsens kontrolindsats på leasingområdet har siden 2020 ført til opkrævninger for ca. 188 mio. kr. i for lidt betalt registreringsafgift, hvilket nu fører til varsling om yderligere kontrol fra skatteministeren.
Landsskatteretten stadfæstede i vid udstrækning Skattestyrelsens afgørelse, men foretog mindre korrektioner af de beregnede momsbeløb. Retten fandt, at de udokumenterede "lån" og bankindsættelser var momspligtig omsætning. For købsmomsen fastholdt retten, at udgiften til den private ejendom ikke var fradragsberettiget. Vedrørende leasingaftalen fastslog Landsskatteretten, at betalingen var en erstatning for misligholdelse af kontrakten og derfor ikke momspligtig, hvilket udelukkede fradragsret for købsmomsen. Landsskatteretten korrigerede desuden Skattestyrelsens regnefejl i de samlede beløb for både salgs- og købsmoms.

Sagen omhandler et ApS' fradrag for en række udgifter til personale, møder, repræsentation og øvrige driftsomkostninger ...
Læs mere
Sagen omhandlede en skønsmæssig forhøjelse af salgsmoms for 2010 samt nægtelse af momsfradrag for telefon- og leasingudg...
Læs mereForslag til Lov om ændring af momsloven, chokoladeafgiftsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af momsloven