Landsretten frifinder i sag om hævd på kommunalt beplantningsbælte

Sagen omhandler en tvist mellem flere appellanter (tidligere sagsøgte) og Stevns Kommune vedrørende ejendomsret til et grønt bælte, der grænser op til appellanternes ejendomme. Appellanterne påstod frifindelse, idet de mente at have erhvervet hævd over de omtvistede arealer, som de i årtier havde anvendt som en del af deres private haver. Stevns Kommune påstod byrettens dom stadfæstet.

Sagens Baggrund

Sagen blev oprindeligt behandlet ved Retten i Roskilde, som afsagde dom den 23. juni 2020 (sag BS-33833/2019). Appellanterne ankede dommen til Østre Landsret.

Appellanterne, herunder Appellant 4 (tidligere Sagsøgte 1), Appellant 1 (tidligere Sagsøgte 2), Appellant 2 (tidligere Sagsøgte 3) og Appellant 3 (tidligere Sagsøgte 4), havde siden begyndelsen eller midten af 1970'erne inddraget dele af det kommunale plantebælte i deres haver. Dette indebar indhegning, beplantning og vedligeholdelse af arealerne, som om de var private haver.

Bevisførelse og Forklaringer

For landsretten blev der fremlagt private billeder, kort og materiale fra kommunale byggesager. Der blev afgivet supplerende forklaringer fra appellanter og vidner:

Appellanternes Anvendelse af Arealerne

• Appellant 4 forklarede, at han købte sin ejendom i 1970 med kendskab til et stort areal, som han indhegnede og vedligeholdt som en del af sin have. Han mente, at kommunen var bekendt med dette, da de var interesserede i at sælge grundene.
• Vidne 6 (datter af Person 4, tidligere ejer af Appellant 3's ejendom) bekræftede, at hendes forældres have, etableret i 1967, strakte sig ind i det grønne bælte, hvor der blev plantet træer og etableret gyngestativ og haveskur. Haven blev gradvist mere parklignende.
• Appellant 1 forklarede i byretten, at han og Appellant 2 havde benyttet arealet som en del af deres have siden midten af 1970'erne, og at området blev indhegnet fra 1997.

Kommunens Kendskab og Handling

• Vidne 5 (tidligere kommunalbestyrelsesmedlem) forklarede, at kommunen i 1990'erne var bekendt med, at grundejere havde inddraget plantebæltet i deres haver, og at det ikke var et egentligt dagsordenspunkt, men snarere en accepteret praksis for at undgå kommunal vedligeholdelse.
• Vidne 1 (ansat i Stevns Kommune siden 2013) forklarede, at kommunen først i 2015 blev opmærksom på omfanget af den private inddragelse af plantebæltet. Hun nævnte dog en intern note fra 2004, der indikerede, at kommunen tidligere havde konstateret, at sagsøgte benyttede kommunens grund.
• Vidne 7 (GIS-koordinator for Stevns Kommune) forklarede, at kort, der viste det grønne bælte ophøre ved ejendommene, kunne skyldes digitaliseringsfejl og ikke nødvendigvis var en anerkendelse af ejerforhold.

Appellanternes Anbringender

Appellanterne fastholdt, at de gennem langvarig, synlig og uforstyrret besiddelse af arealerne havde erhvervet hævd over disse. De argumenterede for, at kommunen havde udvist passivitet og tolerance over for deres brug af arealerne i en periode, der oversteg hævdsfristen.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten tiltrådte landinspektørens vurdering af, at appellanterne i mindst 20 år forud for 2017 havde udøvet en ejers råden over de omtvistede arealer. Det blev lagt til grund, at appellanternes råden over beplantningsbæltet var uberettiget, men synlig, herunder med indretning af privat indhegning.

Kommunen var bekendt med brugen allerede i 1990'erne og havde ikke taget skridt til at hindre appellanternes anvendelse af områderne før 2017. Landsretten fandt, at appellanterne havde tilstrækkelig grund til at antage, at deres råden ville blive tolereret. Byrettens anførsler om appellanternes subjektive forhold fandtes ikke at være til hinder for erhvervelse af hævd.

Landsretten tog appellanternes frifindelsespåstande til følge.

Sagsomkostninger

Stevns Kommune blev pålagt at betale sagsomkostninger for både byretten og landsretten til de respektive appellanter. Beløbene, der er inklusiv moms, skal forrentes efter Renteloven § 8 a.

Beløbene skal betales inden 14 dage.