Sag om konkurskarantæne afvist grundet manglende bevis for groft uforsvarlig forretningsførelse

Denne sag omhandler en kurators påstand om konkurskarantæne mod sagsøgte, der var ejer af en enkeltmandsvirksomhed under konkurs. Kurator mente, at sagsøgtes adfærd udgjorde groft uforsvarlig forretningsførelse, primært på grund af en betydelig gæld til SKAT.

Sagens Baggrund

Sagen blev indledt af kurator for konkursboet "Virksomhed under konkurs" mod sagsøgte. Kurator fremsatte påstand om, at sagsøgte skulle pålægges konkurskarantæne i tre år.

Virksomhedens Forløb

• Virksomheden, en personligt ejet enkeltmandsvirksomhed, blev startet den 1. januar 2012.
• Gældsstyrelsen indgav konkursbegæring mod sagsøgte den 1. maj 2020.
• Skifteretten i Holbæk afsagde konkursdekret den 3. juni 2020.
• Kurator indledte sagen om konkurskarantæne i henhold til Konkursloven § 160 og indleverede processkrift i henhold til Konkursloven § 161.

Gældsforhold

• I konkursboet var der anmeldt en samlet gæld på ca. 1.570.000 kr.
• Heraf udgjorde gælden til SKAT ca. 1.540.000 kr., hvilket gjorde SKAT til tvangskreditor.
• De resterende ca. 30.000 kr. vedrørte gæld til Mercedes Benz Finans Danmark.

Kurator oplyste, at der løbende var indberettet og afregnet A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Af SKATs samlede krav vedrørte kun ca. 51.000 kr. A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, mens den væsentligste del af gælden bestod af sagsøgtes personlige B-skat og restskat samt en administrativ bøde. Det fremgik, at sagsøgte i 2019 havde et overskud på 701.333 kr. og hævede 639.337 kr., men havde undladt at betale B-skat løbende i de seneste fire år, herunder ca. 430.000 kr. i 2019.

Kurators Anbringender

Kurator gjorde gældende, at sagsøgtes adfærd udgjorde groft uforsvarlig forretningsførelse, og at boets kreditorer, især SKAT, havde lidt betydelige økonomiske tab. Kurator anførte, at sagsøgte uretmæssigt havde anvendt SKAT som kreditfacilitet og havde fortsat driften udover håbløshedstidspunktet. Det blev fremhævet, at manglende betaling af personlige skatter, trods positivt driftsresultat, var udtryk for misbrug og manglende betalingsvilje, ikke manglende betalingsevne. Kurator mente, at sagsøgte var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. Konkursloven § 157, stk. 1, og påstod derfor konkurskarantæne i tre år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.

Sagsøgte havde kvitteret for modtagelse af sagen, men havde ikke svaret i øvrigt. Sagen blev afgjort på skriftligt grundlag.

Afgørelse

Retten i Holbæk frifandt sagsøgte for påstanden om konkurskarantæne.

Rettens Begrundelse

Retten lagde kurators oplysninger til grund, da sagsøgte ikke havde svaret i sagen, jf. Konkursloven § 162, stk. 6.

Retten anerkendte, at sagsøgte faldt inden for den personkreds, der kan pålægges konkurskarantæne, da han havde deltaget i ledelsen af erhvervsvirksomheden i det sidste år før fristdagen, jf. Konkursloven § 157, stk. 1.

Imidlertid fandt retten, at det ikke var godtgjort, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i forbindelse med driften af sin erhvervsvirksomhed. Dette skyldtes, at den væsentligste del af gælden til SKAT (ca. 1.540.000 kr. ud af 1.570.000 kr.) vedrørte sagsøgtes personlige B-skat og restskat samt en administrativ bøde, og kun en ubetydelig del (ca. 51.000 kr.) vedrørte virksomhedsgæld (A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms).

Retten understregede, at forpligtelsen til at indbetale personlig B-skat og restskat påhviler sagsøgte personligt som skatteborger og ikke som leder af virksomheden. Da betingelserne for at pålægge konkurskarantæne, jf. Konkursloven § 158, stk. 1, således ikke var opfyldt, blev sagsøgte frifundet.

Omkostninger

Som følge af sagens resultat skulle statskassen betale sagens omkostninger, jf. Konkursloven § 165. Kurator, advokat Finn Jørgensen, blev tillagt et salær på 10.000 kr. med tillæg af moms, som ligeledes skulle betales af statskassen.