Sag om betaling for containeropstilling på offentligt vejareal

Sagen omhandlede Københavns Kommune og Frederiksberg Kommunes ret til at opkræve betaling for opstilling af containere og byggemateriel på offentligt vejareal i forbindelse med bygge-, istandsættelses- og renoveringsarbejder. Sagen blev anlagt ved Københavns Byret og henvist til Østre Landsret i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1.

Baggrund for Sagen

Kommunerne havde i en længere årrække opkrævet betaling for råden over vejarealer, herunder for opstilling af containere og byggemateriel. Denne praksis var baseret på ældre regulativer og politivedtægter, der tillod opkrævning af afgifter for særlig råden over offentlige arealer, især når det skete i et forretningsmæssigt øjemed. Med den nye Vejloven § 80, stk. 2, der trådte i kraft i 2015, blev det udtrykkeligt fastsat, at vejmyndigheden kan opkræve betaling for brug af vejarealet, når udnyttelsen sker i et forretningsmæssigt øjemed.

Vejdirektoratets Afgørelser

I maj 2018 ophævede Vejdirektoratet en række afgørelser fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Vejdirektoratet fandt, at kommunerne ikke kunne stille vilkår om betaling for tilladelse til råden over vejareal i de konkrete sager, da opstillingen af containere og byggemateriel til bygge-, istandsættelses- og renoveringsarbejder for facadeejere ikke blev anset for at ske i et "forretningsmæssigt øjemed". Vejdirektoratet mente, at kommunerne derfor var forpligtede til at genoptage sagerne.

Kommunernes Påstande

Københavns og Frederiksberg Kommuner nedlagde påstand om, at Vejdirektoratets afgørelser skulle ophæves og hjemvises til fornyet behandling. Kommunerne gjorde gældende, at:

• Vejloven § 80, stk. 2 var en kodificering af gældende ret og ikke en skærpelse af hidtidig praksis.
• Begrebet "forretningsmæssigt øjemed" skulle fortolkes bredt og i overensstemmelse med den administrative praksis før 2014-loven.
• Opstillingen af containere, selvom den var til brug for facadeejerens byggearbejde, skete i et forretningsmæssigt øjemed, da arbejdet blev udført af professionelle erhvervsdrivende, og facadeejeren opnåede en økonomisk gevinst ved renoveringen.
• En dybdegående vurdering af nødvendigheden af hver enkelt containeropstilling ville være urealistisk og uforholdsmæssig i forhold til kommunernes ressourcer.

Vejdirektoratets Påstand

Vejdirektoratet påstod frifindelse og fastholdt, at de omhandlede containeropstillinger ikke havde et forretningsmæssigt formål, da de var begrundet i facadeejerens byggearbejder. Vejdirektoratet argumenterede for, at Vejloven § 80, stk. 2 strammede op på den hidtidige administrative praksis og præciserede, at betaling kun kunne opkræves ved forretningsmæssig udnyttelse af vejarealet. Det blev fremhævet, at det var facadeejerens formål, der var afgørende, og ikke hvem der indgav ansøgningen.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten stadfæstede Vejdirektoratets afgørelse og frifandt Vejdirektoratet. Retten fandt, at opstilling af containere og byggemateriel på offentligt vejareal i forbindelse med bygge-, istandsættelses- og renoveringsarbejder på tilstødende ejendomme, udført som led i facadeejerens almindelige råden over ejendommen, ikke kan anses for udnyttelse i et "forretningsmæssigt øjemed" i henhold til Vejloven § 80, stk. 2.

Det blev anset for uden betydning for vurderingen, om arbejderne blev udført af facadeejeren selv eller af en erhvervsdrivende, samt hvem der indgav ansøgningen om tilladelse. Ligeledes ændrede det ikke ved vurderingen, at facadeejeren måtte være en andelsboligforening.

Landsretten bemærkede, at selvom lovforarbejderne til Vejloven § 80, stk. 2 angiver, at bestemmelsen lovfæster administrativ praksis, er denne praksis ikke nærmere beskrevet i lovforslaget. Kommunernes langvarige praksis med at opkræve betaling i lignende tilfælde kunne derfor ikke i sig selv begrunde en ret hertil i medfør af den gældende lov.

Sagsomkostninger

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune blev hver især pålagt at betale 50.000 kr. i sagsomkostninger til Vejdirektoratet til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet forrentes efter Renteloven § 8 a.