Sag om betaling af restgæld og reetablering af anlæg efter ophør af færgebetjening

Sagen drejer sig om en tvist mellem Rønne Havn A/S (sagsøger) og Danske Færger A/S (sagsøgte) vedrørende betaling af restgæld fra finansierings- og brugsaftaler samt forpligtelsen til reetablering af havneanlæg. Sagen blev anlagt den 8. juni 2018.

Sagens Baggrund

Historisk Kontekst

Færgebetjeningen af Bornholm blev i årtier varetaget af BornholmsTrafikken A/S, som i 2010 fusionerede med Danske Færger A/S. Danske Færger A/S ophørte med besejlingen af Rønne Havn den 1. september 2018, da Molslinjen A/S overtog ruten efter at have vundet et udbud fra Transport- og Boligministeriet. Rønne Havn A/S, der tidligere var ejet af Rønne Kommune, blev i 2003 omdannet til et aktieselskab.

Finansierings- og Brugsaftaler

Over årene blev der indgået flere finansierings- og brugsaftaler (i 1999, 2005, 2006 og 2009) mellem Rønne Havn A/S og færgerederiet. Disse aftaler beskrev etablering og ombygning af havneanlæg, der var nødvendige for færgebetjeningen. Rønne Havn A/S påtog sig finansieringen mod, at rederiet betalte kvartårlige ydelser, der svarede til Rønne Havn A/S' låneydelser. Det var en klar forudsætning i aftalerne, at hvis rederiet stoppede besejlingen af havnen, skulle restgælden indfries, og anlæggene skulle reetableres fuldstændigt.

Parternes Påstande

Rønne Havn A/S' Påstande

Rønne Havn A/S nedlagde påstand om, at Danske Færger A/S skulle betale restgælden fra 2005-, 2006- og 2009-aftalerne, samt foretage fuldstændig reetablering af anlæg omfattet af disse aftaler og 1999-aftalen. Påstandene var opdelt i principale og subsidiære påstande vedrørende betaling af restgæld og reetablering af arealer. Rønne Havn A/S krævede procesrente fra den 31. august 2018.

Danske Færger A/S' Påstande

Danske Færger A/S nedlagde påstand om frifindelse for Rønne Havn A/S' principale påstande om indfrielse af restgæld og gæld i henhold til SWAP-aftaler. De anerkendte dog forpligtelsen til at betale kvartalsvise afdrag for restgæld knyttet til visse anlæg (landgang Leonora Christine inkl. elevator, provianttårn Leonora Christine og landgang Nordre - C), dog undtaget gæld knyttet til disse anlæg i henhold til SWAP-aftalen. Danske Færger A/S påstod desuden frifindelse for reetablering af anlæggene Landgang Villum Clausen og Provianttårn Villum Clausen, men anerkendte forpligtelsen til at påbegynde reetablering af Landgang Leonora Christine, Provianttårn Leonora Christine, galge til Landstrøm og Landgang Nordre - C senest 4 uger efter endelig dom.

Sagens Kernepunkter

Restgæld og SWAP-aftaler

Rønne Havn A/S gjorde gældende, at Danske Færger A/S var forpligtet til at indfri den fulde restgæld, herunder den del, der relaterede sig til SWAP-aftalerne, som var indgået for at rentesikre lånene. Danske Færger A/S bestred dette og anførte, at de kun hæftede for de lån, de udtrykkeligt havde aftalt, og at SWAP-aftalerne ikke var nævnt i projektbeskrivelserne/anlægsregnskaberne. De mente ikke at have haft indflydelse på SWAP-aftalerne.

Reetableringsforpligtelse

Rønne Havn A/S fastholdt, at reetableringen skulle ske som en fuldstændig tilbageførsel til anlæggenes oprindelige stand, herunder fjernelse af underjordiske fundamenter. Danske Færger A/S mente, at reetableringsforpligtelsen kun omfattede anlæg, de selv havde bygget, og at visse anlæg (f.eks. bundsikring) naturligt skulle overtages af Molslinjen A/S. De bestred også Rønne Havn A/S' krav om, at reetableringen skulle være afsluttet senest 4 uger efter domsafsigelse, og anførte, at der ikke var aftaleretligt grundlag for en sådan tidsfrist.

Molslinjens Rolle og Tabsbegrænsning

Danske Færger A/S argumenterede for, at Molslinjen A/S' årlige betaling på 1,7 mio. kr. til Rønne Havn A/S for brug af anlæggene skulle udgøre indfrielse af restgæld for de anlæg, Molslinjen A/S overtog. De mente, at Rønne Havn A/S derved ville opnå en uberettiget berigelse, hvis de også krævede restgælden indfriet af Danske Færger A/S. Rønne Havn A/S bestred dette og fastholdt, at aftalen med Molslinjen A/S var et separat aftaleforhold, og at de havde opfyldt deres tabsbegrænsningspligt ved at forsøge at få Molslinjen A/S til at overtage Danske Færger A/S' forpligtelser.

Rettens Begrundelse

Retten fandt, at samarbejdet mellem Rønne Havn A/S og Danske Færger A/S forløb gnidningsfrit, indtil det blev klart, at Danske Færger ikke vandt udbuddet om besejlingen af Bornholm. Det blev godtgjort, at parterne havde en fælles forventning om, at færgebetjeningen af Bornholm skulle afvikles bedst muligt, og at finansierings- og brugsaftalerne samt etableringen af anlæggene skete i tæt dialog.

Vurdering af Restgældskravet

Retten fastslog, at Rønne Havn A/S og Danske Færger A/S aftalte, at Rønne Havn A/S skulle optage lån til finansiering af havneanlæg, som Danske Færger A/S skulle benytte. Dette skete efter ønske fra Danske Færger A/S for at opnå bedre finansieringsvilkår. Det blev godtgjort, at parterne var i dialog om valg af lånetype og tilknyttede renteswapaftaler, og at Danske Færger A/S modtog kopier af låne- og renteswapaftalerne med tilhørende vilkår. Retten fandt, at det ikke havde betydning, at Danske Færger A/S' tidligere kommercielle direktør ikke var bekendt med konsekvenserne af en førtidig indfrielse af renteswapaftalerne.

Vidnerne forklarede samstemmende, at restgælden i henhold til finansierings- og brugsaftalerne skulle indfries, hvis Danske Færger A/S ophørte med besejlingen, og en ny operatør ikke ønskede at overtage gældsforpligtelserne. Rønne Havn A/S' ihærdige bestræbelser på at få Molslinjen A/S til at overtage gældsforpligtelserne blev ikke imødegået af Danske Færger A/S. Retten fandt, at Rønne Havn A/S behørigt havde forsøgt at begrænse tabet, og at Danske Færger A/S' synspunkt om uberettiget berigelse, hvis Rønne Havn A/S fik medhold i betalingskravet, måtte afvises.

Retten fandt på baggrund heraf, at hele restgælden i henhold til finansierings- og brugsaftalerne påhviler Danske Færger A/S. Størrelsen af restgælden blev kontrolleret af en statsautoriseret revisor, og da Danske Færger A/S ikke havde underbygget indsigelser mod kravets størrelse, fandt retten, at kravet også størrelsesmæssigt var godtgjort.

Vurdering af Reetableringskravet

Retten bemærkede, at Rønne Havn A/S' krav om reetablering vedrørte seks anlæg, hvoraf Danske Færger A/S havde anerkendt forpligtelsen til at reetablere fire. De to anlæg, som Danske Færger A/S afviste at reetablere (landgang Villum Clausen inkl. elevator og provianttårn Villum Clausen), var omfattet af 1999-aftalen. Ifølge aftalens punkt 10.1 vedrører forpligtelsen til at fjerne anlæg alene "anlæg og installationer, som bruger har bygget/installeret". Danske Færger A/S' frifindelsespåstand vedrørende disse to anlæg var baseret på, at anlæggene var bygget af Rønne Havn A/S og ikke Danske Færger A/S.

Retten fandt, baseret på vidneforklaringer fra Vidne 7 og Vidne 8, der underskrev aftalen på vegne af Rønne Havn A/S, at hensigten med aftalens afsnit om reetablering var, at Danske Færger A/S skulle reetablere alle anlæg, der blev bygget til Danske Færger A/S' besejling af havnen. Der var ingen uenighed herom mellem parterne. Retten fandt derfor, at Danske Færger A/S' reetableringsforpligtelse vedrører samtlige seks anlæg. Det fremgår af alle fire finansierings- og brugsaftaler, at ved aftalens ophør skal ske "en fuldstændig reetablering til tilstanden før arbejdets udførelse". Rønne Havn A/S' påstand om, at dette indebærer fjernelse af fundamenter og andet under terræn, samt reetablering af områderne, blev støttet af samstemmende vidneforklaringer fra Rønne Havn A/S' vidner og Vidne 5. Danske Færger A/S' tidligere administrerende direktør Vidne 4's vurdering af, at en reetablering som krævet af Rønne Havn A/S er unødvendig og uhensigtsmæssig, kunne ikke føre til et andet resultat. Det blev godtgjort, at reetableringen af de seks anlæg skal ske som krævet af Rønne Havn A/S.

Afgørelse

Retten på Bornholm afsagde den 14. august 2020 dom i sagen BS-19938/2018-BOR og traf følgende afgørelse:

Betaling af Restgæld

Danske Færger A/S tilpligtes at betale følgende restgæld til Rønne Havn A/S med procesrente fra den 31. august 2018, til betaling sker:

Reetablering af Anlæg

Danske Færger A/S skal foretage fuldstændig reetablering af følgende anlæg/aktiver i og ved Rønne Havns færgeleje 1 og færgeleje 3, så ejendommen bringes i samme stand som før anlæggenes etablering, senest 4 uger efter domsafsigelse:

• Landgang Villum Clausen inkl. elevator
• Provianttårn Villum Clausen
• Landgang Leonora Christine inkl. elevator
• Provianttårn Leonora Christine
• (21) galge til Landstrøm
• (29) Landgang Nordre - C

Sagsomkostninger

Danske Færger A/S skal betale sagsomkostninger til Rønne Havn A/S med Kr. 1.650.000,00. Beløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.