Skattefri spaltning aktieklasser ens værdi fleksibel vederlæggelse

Skatterådet bekræfter alle fire spørgsmål med et 'Ja'.

Vedtægtsændring i D (Spørgsmål 1)

Skatterådet fastslår, at den planlagte vedtægtsændring i Selskab D, der opdeler anpartskapitalen i A- og B-anparter, ikke sidestilles med en afståelse af aktier for de danske aktionærer.

Begrundelsen er, at vedtægtsændringen gennemføres på et tidspunkt, hvor Selskab C er eneaktionær i D, hvorfor der ikke sker nogen formueforskydning imellem aktionærerne. En vedtægtsændring anses kun for en afståelse, hvis den medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer, jf. Aktieavancebeskatningsloven § 30.

Værdiansættelse af Aktieklasser (Spørgsmål 2 og 3)

Skatterådet bekræfter, at A-aktier og B-aktier i C samt A-anparter og B-anparter i D kan værdiansættes til samme kurs i forbindelse med spaltningen.

• Selvom B-aktierne/anparterne har en fortrinsret ved likvidationsudlodning, er forskellen i værdi mellem de stemmeberettigede (A) og de stemmeløse (B) aktieklasser/anpartsklasser kun marginal. Skatterådet foretager en konkret vurdering, der fastslår, at aktivernes værdi er ens.

Fravigelse af Pro Rata Vederlæggelse (Spørgsmål 4)

Skatterådet bekræfter, at der ikke sker formueforrykkelse imellem aktionærerne i C, selvom nogle B-aktionærer ikke modtager anparter i D, men udelukkende kontanter eller aktier i et selskab, der kun ejer kontanter.

Ifølge praksis tillader Fusionsskatteloven en vis valgfrihed i fordelingen af vederlaget, forudsat at aktionærerne vederlægges i forhold til værdien af deres oprindelige aktiebesiddelser i C. Det er afgørende, at værdierne modtaget ved spaltningen svarer til de værdier, som de ejede i C forud for spaltningen. Da den samlede værdi, som hver aktionær modtager, forbliver forholdsmæssigt den samme, sker der ikke en formueforrykkelse.

Betingelse for Skattefri Spaltning:

Det bemærkes dog, at en skattefri spaltning uden tilladelse er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 % af kapitalen i E, ikke afstår aktier i E i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen, jf. Fusionsskatteloven § 15a, stk. 1, 5. pkt..

SKATs begrundelse for afslag

SKAT nægtede tilladelse, da de mente, at vederlæggelseskravet i Fusionsskatteloven § 15 A, stk. 2 ikke var opfyldt. SKAT henviste til, at der ikke skete vederlæggelse til de øvrige aktionærer i samme forhold som deres hidtidige ejerandel. SKAT argumenterede, at forarbejderne til loven (Lov nr. 487 af 12/6 1996 og Lov nr. 313 af 21/5 2002) tydeligt angiver, at der ved en grenspaltning ikke skal afstås aktier i det indskydende selskab, og at vederlæggelse skal ske ud over de aktier, aktionærerne allerede ejer. Ophævelsen af pro rata-kravet i 2002 ændrede ikke grenspaltningsdefinitionen, så vederlag kan bestå i annullering af aktier i det indskydende selskab. SKAT fastholdt, at der ikke er identitet mellem den selskabsretlige og den skatteretlige definition af en grenspaltning.

Selskabets argumenter

Selskabets repræsentant påstod, at tilladelsen skulle gives. De argumenterede, at vederlæggelseskravet i Fusionsskatteloven § 15 A, stk. 2 skal forstås fleksibelt ved grenspaltning. De mente, at det var tilstrækkeligt, at aktionærer, der ikke modtog nye aktier, i stedet fik en forøget ejerandel i det indskydende selskab. De henviste til, at skatteretten som udgangspunkt bygger på civilretten, og at Aktieselskabsloven § 136 A, stk. 1 anser fortsat aktiebesiddelse i det indskydende selskab som et vederlag. Repræsentanten fremhævede lovgivers ønske om fleksibilitet ved omstruktureringer (Lov 2002.313), som skulle muliggøre, at aktionærer frit kunne vælge vederlæggelse og fremtidig ejerstruktur, også ved grenspaltning. De argumenterede, at en streng fortolkning ville tvinge til en ophørsspaltning og at der ikke var værnshensyn, der kunne begrunde SKATs fortolkning.