Afslag på genoptagelse af sag om skønsmæssig ansættelse af lønindkomst og fristgennembrud

Klageren påpegede desuden, at husstandens privatforbrug var opgjort negativt af SKAT, men at dette skyldtes overset provenu fra et hussalg og fejlbehæftet medregning af billån.

Landsskatteretten traf afgørelse om at afvise anmodningen om genoptagelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 35 g, stk. 1. Retten fandt, at de fremlagte oplysninger ikke kunne have medført et væsentligt ændret udfald af den oprindelige sag.

Rettens begrundelse

Retten lagde vægt på følgende elementer:

• Beviskrav: At SKAT i en straffesag har foretaget en sagstilskæring og indrømmet mindre fradrag for at sikre bevisførelsen, medfører ikke automatisk en genoptagelse af den civilretlige skattesag, hvor beviskravene er anderledes.
• Fristregler: Betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27 var opfyldt. Retten fastslog, at kundskabstidspunktet i forhold til 6-måneders fristen i § 27, stk. 2 først indtrådte, da SKAT modtog selskabets bankkontoudtog, som dokumenterede hævninger markeret som "løn".
• Privatforbrug: De skønsmæssige forhøjelser var primært baseret på konkrete hævninger på mellemregningskontoen og ikke udelukkende på privatforbrugsberegninger, hvorfor eventuelle mindre unøjagtigheder i disse beregninger ikke var afgørende.

"De fremlagte oplysninger om nedslag ved skatteberegningen i straffesagen vurderes ikke i sig selv at kunne begrunde en genoptagelse af afgørelse. [...] SKATs kundskabstidspunkt skal regnes fra den 19. oktober 2010, hvor SKAT fik fremsendt selskabets bankkontoudtog."

Som følge heraf blev betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 35 g om nye, væsentlige oplysninger eller ganske særlige omstændigheder ikke anset for opfyldt.

Klageren fastholdt anmodningen og forklarede, at han løbende over syv år havde lånt mindre beløb af venner og familie til at dække familiens forbrug, da hans indtægter havde været utilstrækkelige. Han oplyste, at hans ældste søns løn dækkede familiens omkostninger, og at han ikke kunne bekræfte det præcise skyldige beløb eller tilbagebetalingsplanen.

Skatteankenævnet afviste anmodningen om genoptagelse. Nævnet henviste til Statsskatteloven § 4 og Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og fandt, at der ikke var fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring. Nævnet var enig i SKATs skønsmæssige ansættelse, da klagerens selvangivne indkomst ikke gav plads til et antageligt privatforbrug. De fremlagte lånedokumenter og forklaringer blev ikke anset for bestyrket af objektive kendsgerninger som bankoverførsler, og det blev bemærket, at lån til ombygning af lejede lokaler ikke ville øge privatforbruget. Der var desuden uoverensstemmelse mellem klagerens og revisors oplysninger om lånene.