Beskatning af aktionærlån: Hævninger på mellemregningskonto beskattes som udbytte, delvis rentebetaling anerkendt

Sagen omhandler beskatning af lån ydet fra et selskab til dets hovedanpartshaver via en mellemregningskonto for indkomstårene 2012-2016. Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet, som gentagne gange har ydet lån i strid med Selskabsloven § 210, stk. 1.

SKAT forhøjede klagerens aktieindkomst med i alt 1.867.430 kr., idet de anså hævningerne på mellemregningskontoen for skattepligtige efter Ligningsloven § 16 E som udbytte. SKAT fastholdt, at beskatningen skulle ske på tidspunktet for hævningen, og at eventuelle tilbagebetalinger, herunder via lønindberetninger, ikke ophævede den oprindelige beskatning af bruttohævningerne. SKAT argumenterede desuden for, at den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 fandt anvendelse, da der var tale om kontrollerede transaktioner mellem interesseforbundne parter i henhold til Skattekontrolloven § 3 B.

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Han gjorde gældende, at der var foretaget korrekte lønindberetninger, og at den nettoløn, der var krediteret mellemregningskontoen, betød, at der ikke eksisterede et ubeskattet mellemværende. Klageren bestred også anvendelsen af den forlængede ligningsfrist for indkomstårene 2012 og 2013, idet han mente, at fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var overskredet, og at Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 ikke gjaldt for retlig omkvalifikation af transaktioner.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs opgørelse af de skattepligtige hævninger for de fleste år og fastholdt, at beskatning af bruttohævninger var korrekt. Dog nedsatte retten forhøjelsen for 2013 med 14.725 kr. vedrørende rentetilskrivninger, da en del af disse blev anset for betalt rettidigt. Landsskatteretten fandt desuden, at den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 var gældende, da transaktionerne mellem klageren og selskabet var kontrollerede transaktioner, og fristen også omfattede retlig omkvalifikation, jf. Højesterets praksis. Dermed var ansættelserne for 2012 og 2013 ikke forældede.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for indkomstårene 2012, 2014, 2015 og 2016, men nedsatte forhøjelsen for indkomståret 2013. Den samlede forhøjelse af klagerens aktieindkomst blev fastsat som følger:

Realitet

Landsskatteretten fandt, at enhver postering på mellemregningskontoen, der øgede klagerens lån, skulle anses for et lån omfattet af Ligningsloven § 16 E. Krediteringer på kontoen, herunder via lønindberetninger, blev anset for tilbagebetalinger, som ikke påvirkede den oprindelige beskatning af hævningerne. Retten bemærkede, at der ikke var dokumenteret en lønaftale for overførsel af fordringen som løn.

Vedrørende renter tilskrevet mellemregningskontoen, fandt Landsskatteretten, at de tilskrevne renter pr. 30. juni 2013 på 20.848 kr. delvist kunne anses for betalt inden selskabets selvangivelsesfrist for indkomståret 2013, jf. SKM2017.402.SKAT. De resterende renter på 6.123 kr. blev anset for et nyt lån efter Ligningsloven § 16 E, hvilket medførte en nedsættelse af den skattepligtige hævning for 2013 med 14.725 kr. (20.848 kr. - 6.123 kr.).

Formalitet

Landsskatteretten fastslog, at klagerens skatteansættelse var omfattet af den forlængede ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Dette skyldtes, at klageren udøvede bestemmende indflydelse over selskabet, og transaktionerne på mellemregningskontoen var "kontrollerede transaktioner" i henhold til Skattekontrolloven § 3 B. Retten henviste til Højesterets domme SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR, som fastslår, at den udvidede ansættelsesfrist omfatter enhver ansættelsesændring vedrørende kontrollerede transaktioner, herunder retlig kvalifikation. Dermed var SKATs genoptagelse og ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2012 og 2013 rettidig.