Landsskatteretten: Manglende dokumentation for bankindsætninger og fradrag i virksomhed

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2015, hvor SKAT har forhøjet både den skattepligtige personlige indkomst og overskuddet af virksomhed. Klageren drev virksomheden [virksomhed2] v/[person1] og havde transaktioner med selskabet [virksomhed1] ApS.

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med 1.282.239 kr. baseret på bankindsætninger fra [virksomhed1] ApS, som SKAT anså for skattepligtig indkomst. Klageren hævdede, at beløbet stammede fra et privat salg af gravemaskiner, som var overtaget i forbindelse med et tvangsauktionskøb af en ejendom. Klageren fremlagde en købsaftale med selskabet, men SKAT fandt ikke dokumentationen tilstrækkelig, især da overførslerne var benævnt "Bills and moms" og lignende, og selskabet ikke var momsregistreret.

Derudover forhøjede SKAT klagerens overskud af virksomhed med 381.429 kr. på grund af ikke-godkendte fradrag for flere udgiftsposter:

Fremmed arbejde

SKAT nægtede fradrag for 154.240 kr. til "Fremmed arbejde" fra [virksomhed1] ApS, da betalingen ifølge klageren ikke var sket elektronisk. SKAT henviste til Ligningsloven § 8Y, som kræver digital betaling for udgifter over 10.000 kr.

Autodrift

SKAT godkendte kun et skønsmæssigt fradrag på 37.000 kr. ud af 200.104 kr. til autodrift. Dette skyldtes manglende kilometerregnskab og SKATs vurdering af, at køretøjerne, herunder en leaset Audi A5, ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. SKAT skønnede den erhvervsmæssige kørsel til 10.000 km ud af en samlet årlig kørsel på 21.000 km for Audi A5.

Telefoni

SKAT skønnede et fradrag på 10.000 kr. ud af 36.907 kr. til "Biltelefon". SKAT anførte, at udgifter til tre medhjælpende børns telefoner ikke var erhvervsmæssige, og at klageren skulle beskattes af fri telefon, da virksomheden blev drevet fra hjemmet. Klageren fastholdt, at alle de fratrukne telefonudgifter var erhvervsmæssige, herunder for de medhjælpende børn, og at abonnementerne var tegnet privat for at undgå binding.

Småanskaffelser

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 37.178 kr. for ikke-godkendte fradrag til småanskaffelser. Klageren anerkendte dele af forhøjelsen, men bestred fradrag for kontorudgifter, herunder møbler og elektronik, som SKAT anså for private udgifter, da virksomheden var beliggende på klagerens private bopæl. Klageren anførte, at en fodskammel var købt til kontoret efter en knæskade, og at musikanlæg var installeret i kontoret.

Landsskatterettens afgørelse

Konkrete bankindsætninger

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af bankindsætninger på 1.282.239 kr. som personlig indkomst. Retten fandt, at klagerens forklaring om, at beløbene stammede fra et privat salg af gravemaskiner erhvervet på tvangsauktion, ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Der blev lagt vægt på, at auktionsskødet ikke nævnte gravemaskinerne, og at overførslerne fra selskabet var benævnt "Bills and moms" og lignende, hvilket indikerede, at der ikke var tale om salg af privat ejendom. Købsaftalen mellem klageren og selskabet blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation alene eller sammenholdt med auktionsskødet.

Yderligere overskud af virksomhed

Landsskatteretten stadfæstede SKATs forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed med 381.429 kr. vedrørende ikke-godkendte fradrag for fremmed arbejde, autodrift, telefoni og småanskaffelser.

Fradrag for udgift til fremmed arbejde

Retten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for udgifter til "Fremmed arbejde" på 154.240 kr. Begrundelsen var, at betalingen ikke var foretaget elektronisk, hvilket er et krav for fradrag af udgifter over 10.000 kr. i henhold til Ligningsloven § 8Y, stk. 1. Da der ikke var fremlagt dokumentation for elektronisk betaling, kunne fradraget ikke godkendes.

Fradrag vedrørende autodrift

Landsskatteretten stadfæstede SKATs skønsmæssige fradrag for autodrift på 37.000 kr. ud af de fratrukne 200.103,93 kr. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde fremlagt et fyldestgørende kørselsregnskab for indkomståret 2015, hvilket er en betingelse for fradrag efter Ligningsloven § 9B. Det blev anset for berettiget, at SKAT havde foretaget en skønsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige og private kørsel, da klageren ikke havde godtgjort, at køretøjerne udelukkende var anvendt erhvervsmæssigt. Klagerens forklaringer om privat kørsel og brændstofkvitteringer kunne ikke føre til et andet resultat.

Fradrag vedrørende telefoni

Retten stadfæstede SKATs skønsmæssige fradrag for mobiltelefonudgifter på 10.000 kr. ud af de fratrukne 36.907,21 kr. Det blev fastslået, at udgifter til medhjælpende børns telefoner ikke var erhvervsmæssige og derfor ikke fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Da virksomheden blev drevet fra klagerens private bopæl, blev klageren anset for at have privat rådighed over mobiltelefonerne og internetforbindelsen, hvilket medfører beskatning af fri telefon i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 12 og Ligningsloven § 16, stk. 14. Retten godkendte fradrag for klagerens og ægtefællens dokumenterede erhvervsmæssige samtaleudgifter på 11.992 kr., men fastholdt det skønsmæssige fradrag på 10.000 kr. under hensyntagen til den samlede vurdering.

Fradrag vedrørende småanskaffelser

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse og forhøjede det ikke-godkendte fradrag for småanskaffelser til 37.297 kr. Retten fandt, at klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort, at de påklagede udgifter (f.eks. muredåse, myrelokkedåser, planter, skruetvinge, rygsprøjte, Beolab 4000 MK, Beosound Essence, vandglas, fodskammel ox, iPad mini glas og højtaleranlæg til bil) var erhvervsmæssige. Mange af udgifterne blev anset for private udgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 2, især da virksomheden var beliggende på klagerens private bopæl, og det ikke var godtgjort, at de indkøbte effekter ikke kunne anvendes privat. Endvidere blev en udgift på 119 kr. ekskl. moms tilknyttet klagerens selskab og ikke virksomheden, og kunne derfor ikke fratrækkes i virksomhedens overskud.