Kontanthævninger fra selskab og indsætninger på privatkonto anset som løn

Sagen omhandler, hvorvidt en hovedanpartshaver skulle beskattes af kontanthævninger fra sit selskabs konto i 2012 og 2013 samt af indsætninger på sin private konto i 2014. Selskabet, [virksomhed1] ApS, blev stiftet af klageren, som var direktør og eneste person med fuldmagt til selskabets konto indtil salget i august 2013.

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst for de tre år, da de anså beløbene for at være yderligere løn.

Klageren gjorde gældende, at hævningerne i 2012 og 2013 var anvendt til selskabets driftsudgifter, såsom diesel og bropenge til chauffører, og at regnskabsmaterialet var overdraget til selskabets nye ejer. Alternativt hævdede klageren, at hævningerne var afdrag på lån, han personligt havde ydet til selskabet. For 2014 anførte klageren, at indsætningerne på hans private konto var refusion for erhvervsmæssige udlæg foretaget for hans brors selskab. Klageren fremlagde vidneerklæringer og gældsbreve, men ingen bogføringsbilag eller kvitteringer for de påståede udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten lagde til grund, at da klageren var ejer og havde fuldmagt til selskabets konto, påhvilede bevisbyrden ham for at godtgøre, at hævningerne var anvendt til selskabets udgifter. Denne bevisbyrde blev ikke anset for løftet.

Begrundelse for afgørelsen

• Hævninger i 2012 og 2013: Landsskatteretten fandt det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne var medgået til betaling af selskabets udgifter. De fremlagte vidneerklæringer var ikke tilstrækkelig dokumentation uden understøttende bilag som kvitteringer.
• Tilbagebetaling af lån: Retten fandt det heller ikke dokumenteret, at hævningerne udgjorde tilbagebetaling af klagerens tilgodehavende hos selskabet. Der manglede bogføringsmateriale, og de fremlagte gældsbreve mellem klageren og en tredjepart (selskabets tidligere bogholder) var ikke tilstrækkeligt bevis for et reelt låneforhold mellem klageren og selskabet.
• Konklusion for 2012-2013: På denne baggrund blev hævningerne anset for at være tilgået klageren som yderligere løn, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1.
• Indsætninger i 2014: For indsætningerne på klagerens private konto i 2014 fandt retten det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene dækkede erhvervsmæssige udgifter for hans brors selskab. Der var ingen dokumentation for de påståede udlæg. Derfor blev beløbene anset for skattepligtig indkomst.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at de modtagne midler ikke var skattepligtig indkomst.