Fradrag for købsmoms af arbejdstøj - Landsskatterettens afgørelse i sag om kontorbeplantning

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds ret til fradrag for købsmoms af udgifter til arbejdstøj i afgiftsperioden 2015. Virksomheden, der beskæftiger sig med kontorbeplantning, planteservice og salg af planter og krukker, havde fratrukket 708 kr. i moms af udgifter til servicebukser, sko og shorts.

SKAT havde oprindeligt nægtet fradrag for den fulde udgift på 2.833 kr. ekskl. moms og den tilhørende købsmoms på 708 kr. SKAT begrundede afgørelsen med, at udgifter til tøj normalt er en privat udgift, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Selvom servicebukserne blev anerkendt som specialbeklædning, fandt SKAT ikke, at der var tale om merudgifter ud over, hvad der er almindeligt for en person i arbejde. SKAT fastholdt desuden, at da der var tale om en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte, kunne ejerens forhold ikke sidestilles med en virksomhed, der stiller arbejdstøj til rådighed for ansatte, hvor fradrag for moms ville være berettiget, jf. Momsloven § 37.

Virksomheden påstod fuldt fradrag for købsmomsen og argumenterede for, at servicebukserne var specialbeklædning, der var væsentligt dyrere end almindelig påklædning, selvom de var købt på tilbud. Virksomheden henviste desuden til, at det er sædvane i branchen, at arbejdsgivere afholder omkostninger til medarbejdernes arbejdstøj, hvilket ifølge SKATs juridiske vejledning ville berettige momsfradrag for ejerens eget brug, hvis virksomheden ikke har ansatte, jf. Momsloven § 37, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at det i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt. Udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, anses som udgangspunkt for en privat udgift, der ikke er afholdt som led i virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter.

Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at virksomheden havde sandsynliggjort, at der var et øget slid på arbejdsbukserne, og at dette medførte en merudgift. Derfor blev udgiften til arbejdsbukser anset for at være afholdt som led i virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter.

Derimod fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at godkende fradrag for købsmoms af udgifterne til sko og shorts.

Landsskatterettens afgørelse ændrede SKATs oprindelige afgørelse som følger: