Landsskatteretten: Skønsmæssig momsfastsættelse og manglende dokumentation for købsmoms

Sagen drejede sig om en enkeltmandsvirksomheds momstilsvar for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2014 og 1. og 2. halvår 2015. Virksomheden, der drev rengøring, havde mangelfuld bogføring og ingen selvangivelse for 2014, hvilket førte til, at Skattestyrelsen foretog en skønsmæssig ansættelse af både salgs- og købsmomsen. Indehaveren bestred ansættelsen og hævdede, at mange bankindsætninger var private lån eller overførsler, og at de godkendte fradrag for driftsudgifter var for lave, især da mange kvitteringer var mistet.

Skattestyrelsen havde forhøjet salgsmomsen og nedsat købsmomsen baseret på bankkontoudtog og en fakturaoversigt. De havde skønsmæssigt godkendt visse driftsudgifter og tilhørende købsmomsfradrag, men ikke for 2013 grundet overskredne frister. Indehaveren klagede og fremlagde yderligere dokumentation for enkelte udgifter og et lån, men fastholdt, at Skattestyrelsens beregninger var urealistiske og inkluderede private midler.

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret, da regnskabskravene ikke var opfyldt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2. For salgsmomsen blev Skattestyrelsens ansættelse i vid udstrækning stadfæstet, dog med en nedsættelse for 2014, da en del af den antagede omsætning kunne dokumenteres som et privat lån. For købsmomsen afviste Landsskatteretten Skattestyrelsens skønsmæssige fradrag. Med henvisning til EU-Domstolens praksis og egen praksis (SKM2021.456.LSR) fastslog retten, at der kræves objektive beviser for levering og betaling for at opnå momsfradrag, jf. Momsloven § 37. Kun specifikt dokumenterede køb af rengøringsartikler og lignende blev godkendt til fradrag. Dette medførte en betydelig forhøjelse af momstilsvaret for de omhandlede perioder, da det skønsmæssige fradrag for købsmoms blev nedsat til 0 kr. med undtagelse af de få dokumenterede køb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsen var berettiget til at tilsidesætte virksomhedens regnskab og foretage en skønsmæssig fastsættelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2014 og 1. og 2. halvår 2015. Dette skyldtes, at indehaveren ikke havde udarbejdet et fyldestgørende skatteregnskab med underliggende bilagsmateriale, kassekladde eller løbende bogføring, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Salgsmoms

Landsskatteretten tog udgangspunkt i den sammenholdte indkomstsag (sagsnr. [...]), hvor det var fastslået, at indehaveren havde udeholdt omsætning svarende til indsætninger på bankkonti. For en indsætning på 19.999 kr. blev det dog anset for tilstrækkeligt godtgjort, at beløbet var et lån og dermed ikke skattepligtig indkomst. Som følge heraf blev SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst for 2014 nedsat fra 660.952 kr. til 640.953 kr. Indehaveren havde trukket sin klage vedrørende skatteansættelsen for 2015, hvorfor SKATs fastsatte omsætning på 451.449 kr. inkl. moms blev lagt til grund.

Retten fandt, at virksomheden var forpligtet til at afregne moms af den konstaterede omsætning, jf. Momsloven § 3 og Momsloven § 4. Salgsmomsen blev fastsat til 20 % af de konstaterede bankindsætninger. Dette resulterede i følgende ændringer:

• Afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2014: Den yderligere salgsmoms blev nedsat fra 52.573 kr. til 48.573 kr.
• Afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015: SKATs yderligere fastsatte salgsmoms på 19.598 kr. blev stadfæstet.

Købsmoms

Landsskatteretten fandt, at SKAT med urette havde godkendt et skønsmæssigt fradrag for købsmoms baseret på bankkontoudtog. Med henvisning til EU-Domstolens praksis (C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan)) samt Landsskatterettens egen afgørelse SKM2021.456.LSR, blev det fastslået, at et skønsmæssigt momsfradrag kræver objektive beviser for levering og betaling. Momsloven § 37 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2 giver ikke hjemmel til udokumenterede momsfradrag.

Da indehaveren ikke havde fremlagt tilstrækkelig objektiv dokumentation for levering og betaling af momsbeløb, blev det skønsmæssige fradrag for købsmoms nedsat til 0 kr. for afgiftsperioderne 1.-4. kvartal 2014 og 1. og 2. halvår 2015.

Dog blev der godkendt fradrag for købsmoms for specifikt dokumenterede udgifter:

• Udgifter til [virksomhed4]: Fradrag for købsmoms på 80 kr. i 4. kvartal 2014, 32 kr. i 1. halvår 2015 og 32 kr. i 2. halvår 2015, da fakturaer opfyldte kravene og relaterede sig til virksomhedens drift.
• Udgifter til [virksomhed24]: Fradrag for købsmoms på 129 kr. i 2. kvartal 2014 og 27 kr. i 4. kvartal 2014, da fakturaer opfyldte kravene og relaterede sig til virksomhedens drift.

Samlet afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs fastsatte momstilsvar som følger:

| Afgiftsperiode | SKATs tilsvar (kr.) | Landsskatterettens tilsvar (kr.) | Ændring (kr.) | Bemærkninger | | Afsnit 1. Moms og lønsumsafgift

Landsskatteretten har taget stilling til, om en enkeltmandsvirksomheds momstilsvar for afgiftsperioderne 1. – 4. kvartal 2014 og 1. og 2. halvår 2015 skulle fastsættes skønsmæssigt, og om der kunne gives fradrag for købsmoms.

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed, der drev almindelig rengøring i bygninger. SKAT (nu Skattestyrelsen) indledte en kontrol, da indehaveren ikke havde selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2014, og der var uoverensstemmelser mellem selvangivelser og bankkontoudtog for 2013 og 2015. SKAT anmodede om regnskabsmateriale, indtægts- og udgiftsbilag samt bankkontoudtog, men modtog ikke fyldestgørende dokumentation.

SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens omsætning baseret på bankindsætninger og en fakturaoversigt fra virksomhedens regnskabsprogram. Indehaveren bestred SKATs opgørelse og anførte, at mange indsætninger på hans bankkonti var private lån eller overførsler, og at de ikke vedrørte virksomheden. Han forklarede, at han havde mistet mange kvitteringer for driftsudgifter, bl.a. i forbindelse med et bilskifte, og mente, at SKATs godkendte fradrag for driftsudgifter var urealistisk lavt i forhold til den antagede omsætning.

SKAT havde i sin afgørelse forhøjet salgsmomsen og nedsat købsmomsen for de omhandlede perioder. SKAT havde desuden skønsmæssigt godkendt visse driftsudgifter og tilhørende købsmomsfradrag baseret på bankkontoudtog, da indehaveren ikke kunne fremlægge bilag. SKAT havde dog ikke ændret momsopgørelsen for 2013, da fristen i Skatteforvaltningsloven § 31 og Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var overskredet.

Indehaveren klagede over SKATs afgørelse og fremlagde yderligere dokumentation for enkelte udgifter og et lån. Han fastholdt, at SKATs omsætningsberegning var baseret på gætteri og inkluderede private midler, og at fradragene for udgifter var utilstrækkelige. Han henviste til, at han havde købt rengøringsartikler i forskellige butikker, og at udgifterne fremgik af hans kontoudtog, hvilket burde være tilstrækkeligt, da han drev rengøringsvirksomhed.

Landsskatteretten behandlede sagen og tog stilling til både salgs- og købsmomsen, idet der blev henvist til en sammenhængende indkomstsag.