Fradrag for tab ved salg af sommerhus godkendt: Udlejning af sommerhus og bevisbyrde for privat benyttelse

Sagen omhandlede, hvorvidt et tab ved salg af et sommerhus kunne anvendes til fradrag i fremtidige ejendomsavancer. SKAT havde afgjort, at tabet ikke var fradragsberettiget, da sommerhuset ifølge SKAT havde været anvendt til private formål i en del af ejerperioden, og dermed var omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, som fritager fortjeneste for beskatning, men også udelukker fradrag for tab.

Klageren, der sammen med sin ægtefælle drev en udlejningsvirksomhed, købte sommerhuset i 2006 med henblik på udlejning. Sommerhuset blev udlejet gennem et udlejningsfirma, og klageren fraskrev sig retten til eget brug. Klageren oplyste, at han aldrig havde overnattet i sommerhuset, men kun opholdt sig der i forbindelse med rengøring og vedligeholdelse.

Tidligere afgørelser om erhvervsmæssig udlejning

SKAT havde tidligere afgjort, at udlejningen af sommerhuset ikke var erhvervsmæssig for indkomstårene 2006-2007, da sommerhuset i flere perioder havde været ejerreserveret og udlejet til klagerens sønner til en favørpris. Landsskatteretten stadfæstede denne afgørelse for 2006-2007, men fandt udlejningen erhvervsmæssig for 2008. For 2010 og fremefter bekræftede SKAT i et bindende svar, at udlejningen var erhvervsmæssig og kunne indgå i kapitalafkastordningen.

SKATs begrundelse for afslag på tabsfremførsel

SKAT fastholdt, at sommerhuset havde været anvendt til private formål i 2006 og 2007, idet udlejningen til sønnerne til favørpris blev anset som privat benyttelse. Dette medførte, at ejendommen var omfattet af fritagelsesbestemmelserne i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, og tabet kunne derfor ikke fratrækkes i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 6, stk. 4. SKAT argumenterede, at selvom udlejningen senere blev anerkendt som erhvervsmæssig, ændrede det ikke ejendommens status som fritidsbolig.

Klagerens anbringender

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at salget af sommerhuset ikke var omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, og at tabet derfor skulle tillades fradraget i medfør af Ejendomsavancebeskatningsloven § 6. Hovedargumenterne var:

• Sommerhuset havde aldrig været benyttet privat af klageren eller dennes ægtefælle.
• Klagerens sønner, der ikke var hjemmeboende, var ikke en del af klagerens husstand i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8's forstand, og udlejningen til dem udgjorde derfor ikke privat benyttelse.
• Sommerhuset blev udelukkende købt med udlejningsvirksomhed som formål og havde været udlejet i betydeligt omfang.
• Der var en klar forskel på den skatteretlige vurdering af erhvervsmæssig udlejning under virksomhedsskatteloven og vurderingen af privat benyttelse under ejendomsavancebeskatningsloven.
• Fra 2008 og fremefter var udlejningen anerkendt som 100% erhvervsmæssig, hvilket udgjorde et skift i anvendelsen, der burde medføre, at sommerhuset ikke var omfattet af sommerhusreglen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at sommerhuset blev erhvervet med henblik på udlejning. Dette blev understøttet af, at klageren i hele sin ejerperiode havde indgået udlejningsaftaler med [virksomhed2], og at sommerhuset ifølge udlejningsoversigterne havde været udlejet i et betydeligt omfang.

Klagerens forklaring om, at han alene har opholdt sig i sommerhuset i forbindelse med rengøring og vedligeholdelse, blev lagt til grund.

Det forhold, at udlejningen af sommerhuset i 2006 og 2007 ikke kunne anses for erhvervsmæssig, fordi klageren ikke havde fraskrevet sig dispositionsretten over sommerhuset (da det fire gange i 2006 og 2007 var udlejet til klagerens ikke-hjemmeboende sønner), førte ikke til, at sommerhuset af denne årsag havde været anvendt privat af klageren eller dennes husstand i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2's forstand.

Landsskatteretten fandt herefter, at klageren havde løftet sin bevisbyrde for, at sommerhuset ikke havde været benyttet til private formål for klageren eller dennes husstand i en del af klagerens ejerperiode, således som dette skal forstås i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Landsskatteretten ændrede derfor SKATs afgørelse, således at tabet ved salget af sommerhuset kan anvendes til fradrag i fremtidige ejendomsavancer i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 6, stk. 4.

Det blev bemærket, at der ikke herved var taget stilling til opgørelsen af tabet ved salg af sommerhuset.