Command Palette

Search for a command to run...

Skattepligt ved salg af helårsejendom anvendt som fritidsbolig – manglende dokumentation for udelukkende privat anvendelse

Dato

15. november 2013

Hoved Emner

Ejendomsavancebeskatning

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Ejendomsavancebeskatning, Fritidsbolig, Helårsbolig, Virksomhedsordningen, Udlejning, Skattefri avance, Sommerhusregel

Sagen drejede sig om et bindende svar vedrørende skattefrihed af en eventuel avance ved salg af en helårsejendom, som klageren påstod var erhvervet og anvendt som fritidsbolig. Ejendommen blev erhvervet i 1992, og klageren overtog den fuldt ud i 2001. Selvom ejendommen var registreret som helårsbolig, blev den anvendt som fritidsbolig, delvist udlejet, og fra 2008 udelukkende privat. Lejeindtægterne blev i perioden 1992-2000 selvangivet under virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3, og fra 2001 efter reglerne i Ligningsloven § 15o. Kommunen afviste at ændre ejendommens status til fritidsbolig. SKAT og Skatteankenævnet afviste skattefrihed for en eventuel avance, da ejendommen ikke havde tjent som ejerens bolig og ikke opfyldte betingelserne for fritidsbolig i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 på grund af dens status som helårsbolig og erhvervsmæssige udlejning.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at ejendommen var anskaffet og udelukkende anvendt som sommerbolig for familien siden 1992. Den sideløbende udlejning via et bureau var normal praksis for sommerhusejere og burde ikke diskvalificere ejendommen fra den administrative praksis for skattefrihed. Det forhold, at udlejningsresultatet i en periode blev selvangivet under virksomhedsordningen, skyldtes revisorrådgivning og afspejlede ikke en erhvervsmæssig hensigt, der udelukkede privat brug. Klageren henviste til, at praksis for helårshuse anvendt som sommerhuse (jf. TfS 1998.118 LR og SKM2010.166.HR) burde finde anvendelse, da ejendommen var anskaffet og anvendt til fritidsformål.

Subsidiært påstod klageren, at avancen skulle opdeles, så den halvdel af ejendommen, der blev erhvervet 1. januar 2001, kunne afstås skattefrit. Skatteankenævnet afviste at behandle den subsidiære påstand, da den ikke tidligere var behandlet af SKAT i forbindelse med afgivelse af det bindende svar, jf. Skatteforvaltningsloven § 5, stk. 1, nr. 3.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse og fandt, at en eventuel fortjeneste ved salg af ejendommen ikke var skattefritaget.

Retten lagde til grund, at ejendommen i hele klagerens ejerperiode har været vurderet som en helårsejendom og ikke har tjent til bolig for klageren eller dennes husstand. Derfor var en eventuel fortjeneste ikke skattefritaget i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1.

Ejendommen var heller ikke direkte omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 på grund af dens vurderingsmæssige status som helårsbolig. Selvom fortjeneste ved afståelse af en helårsbolig kan være omfattet af § 8, stk. 2, hvis den er anskaffet og udelukkende anvendt til fritidsformål (jf. bl.a. SKM2010.166.H og TfS 1998.118 LR), fandt retten ikke, at betingelserne var opfyldt.

Retten begrundede dette med, at:

  • Det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren erhvervede ejendommen med henblik på anvendelse til fritidsformål for hende selv og hendes husstand.
  • Fra købet i 1992 og frem til og med indkomståret 2000 var ejendommen udlejet via et udlejningsbureau, og resultatet af udlejningen blev selvangivet i virksomhedsordningen.
  • Som følge af den erhvervsmæssige udlejning fandt retten det ikke godtgjort, at ejendommen i hele ejerperioden og udelukkende har været benyttet privat som fritidsbolig.
  • Det forhold, at klageren og hendes ægtefælle i 1999 erhvervede et andet sommerhus, der også blev anvendt til udlejning, blev bemærket.

Landsskatteretten afviste den subsidiære påstand om opdeling af avancen, da klagerens overtagelse af hele ejendommen i 2001 ikke ændrede ejendommens karakter, og de to ejerandele ikke kunne vurderes adskilt. Formålet med anskaffelsen og den faktiske benyttelse skulle vurderes samlet, og perioden forud for klagerens fulde ejerskab smittede således af på den efterfølgende periode. Der kunne således ikke ske en opdeling af ejendomsavancen på den baggrund.

Landsskatteretten var hermed enig i, at det bindende svar skulle afgives som "nej", og at en eventuel avance ved et fremtidigt salg af ejendommen var skattepligtig, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1.

Lignende afgørelser