Skattepligt af ejendomsavance ved salg af helårsbolig i sommerhusområde

Sagen omhandler beskatning af ejendomsavance ved salg af en ejendom, som klageren ikke selv har beboet. Ejendommen, der er en helårsbolig, blev købt i 2006 for 2.100.000 kr. og solgt i 2009 for 2.545.000 kr. Klageren påstod, at ejendommen skulle betragtes som en sommerbolig for at opnå skattefrihed.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1. Dog kan fortjeneste være skattefri, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele ejertiden, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1. For sommerhusejendomme og lignende gælder skattefrihed, hvis ejeren eller dennes husstand har benyttet den til privat formål i en del af eller hele ejertiden, jf. Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet havde anset klageren for skattepligtig af en ejendomsavance på 259.885 kr. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen var en helårsbolig og ikke havde tjent til bolig for klageren. Selvom der i praksis kan opnås skattefrihed for helårshuse anvendt som fritidsbolig, kræver dette, at ejendommen er anskaffet med henblik på og udelukkende anvendt til fritidsformål for ejeren eller dennes husstand, jf. TfS 2010, 481 H. Klageren havde ikke fremlagt dokumentation for hensigten med købet eller for, at ejendommen udelukkende havde været anvendt som fritidsbolig. Folkeregisterdata viste, at ejendommen havde været udlejet i dele af ejertiden, og nævnet anså dette for udlejning til helårsbebølse.

Avancen blev beregnet således:

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at ejendommen skulle betragtes som en sommerbolig og dermed sælges skattefrit. Det blev anført, at ejendommen var beliggende i et sommerhusområde uden bopælspligt, og at hensigten med købet udelukkende var privat anvendelse som sommerbolig. Klageren og hans familie havde benyttet huset til ferie og weekender. Udlejning var påbegyndt af økonomiske årsager og skete via en mellemmand. Klageren var ikke bekendt med, at lejere flyttede folkeregisteradresse til ejendommen, og mente, at dette ikke burde påvirke skattefriheden, da det lå uden for hans indflydelse og kendskab. Repræsentanten fremhævede forskelle mellem klagerens situation og Højesterets dom af 10. december 2009, TfS 2010, 481 H, idet dommen omhandlede en ejendom uden sommerhuskarakter og med bopælspligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets afgørelse om beskatning af ejendomsavancen.

Flertallet af retsmedlemmerne fandt, at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen var erhvervet med henblik på privat anvendelse som sommerhus, og at den udelukkende havde været anvendt til fritidsformål i ejertiden i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2. Begrundelsen herfor var:

• Der var ikke fremlagt dokumentation for klagerens hensigt med erhvervelsen eller for klagerens egen anvendelse af ejendommen som sommerhus.
• Udlejningen var ikke foregået gennem et udlejningsbureau, men via en privatperson.
• Der forelå ingen lejekontrakter eller anden dokumentation for udlejningen.
• Udlejningen havde i flere omgange været af længere varighed, og nogle af lejerne havde været tilmeldt adressen i Folkeregistret. Dette blev anset for udlejning til bebølse og ikke almindelig sommerhusudlejning.
• Det blev bemærket, at en af lejerne lejede ejendommen i forbindelse med en arbejdsopgave.

Derfor blev klageren anset for skattepligtig af avancen ved salg af ejendommen i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

Et retsmedlem fandt dog, at ejendommen kunne anses for skattefritaget i henhold til Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, idet klageren i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at ejendommen blev erhvervet med henblik på privat anvendelse som sommerbolig, og at den havde været anvendt som sådan.