Landsskatterettens afgørelse vedrørende købsmoms på varebil og sponsorudgifter

Sagen omhandler en virksomheds fradrag for købsmoms på en varebil og sponsorudgifter for indkomstårene 2014 og 2015. SKAT havde nægtet fuldt fradrag for købsmoms på en varebil anskaffet i 2014 og dens driftsudgifter i 2015, idet bilen var registreret til både erhvervsmæssig og privat kørsel, og der ikke var fremlagt dokumentation for specialindretning eller kørselsregnskab. SKAT foretog en skønsmæssig fordeling, hvor 25% af momsen blev anset for privat anvendelse.

SKAT nægtede ligeledes fradrag for købsmoms på sponsorudgifter i 2015, da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for sponsoratets reklameværdi. Det blev bemærket, at der var en mulig personlig forbindelse til sponsoratet, da virksomhedens indehavers søn var racerkører i det sponsorerede team.

Klageren gjorde gældende, at varebilen var specialindrettet og primært anvendtes erhvervsmæssigt, og at en privat bil var tilgængelig for familiens private formål. Klageren mente, at en eventuel privat andel maksimalt burde udgøre 10%. Vedrørende sponsorudgifterne argumenterede klageren for, at sponsoratet havde en klar reklameværdi og bidrog til virksomhedens synlighed og netværk, hvilket havde ført til øget indtjening i efterfølgende år. Klageren henviste til Ligningsloven § 8, stk. 1 vedrørende fradrag for reklameudgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar for 2014 og 2015. Afgørelsen bygger på, at virksomhedens momstilsvar skal opgøres på grundlag af Landsskatterettens afgørelse i en separat klagesag vedrørende ændring af virksomhedens fradragsberettigede udgifter for indkomstårene 2014 og 2015.

Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, som omhandler virksomheders fradragsret for moms af indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til momspligtige leverancer. For varer og ydelser, der benyttes til både fradragsberettigede og uvedkommende formål, kan der kun foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til den fradragsberettigede brug, jf. Momsloven § 38, stk. 2.

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at nægte fradrag for den omstridte købsmoms. Dette skyldtes manglende dokumentation for varebilens specialindretning og fraværet af et kørselsregnskab, hvilket understøttede SKATs skønsmæssige fordeling af privat og erhvervsmæssig anvendelse. For sponsorudgifterne blev fradraget ligeledes nægtet, da den skattemæssige fradragsret for udgiften ikke var godkendt i den separate sag, og dermed kunne momsfradrag heller ikke opnås, jf. principperne i Momsloven § 37.

De nedsatte købsmomsbeløb er som følger: