Hovedanpartshaver beskattet af lejeindtægt, private udgifter og uberettiget kørselsgodtgørelse

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der blev beskattet af lejeindtægt, private udgifter afholdt af selskabet og modtaget kørselsgodtgørelse for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Klageren var direktør og eneejer af et smedeselskab.

Lejeindtægt

Klageren udlejede en del af sin private ejendom til sit selskab. SKAT beskattede den fulde lejeindtægt med et skønsmæssigt fradrag for udgifter. Landsskatteretten nedsatte den skattepligtige indtægt, da klageren kun ejede 50% af ejendommen sammen med sin samlever og derfor kun skulle beskattes af halvdelen af nettolejen. Kravet om nedsat ejendomsværdiskat blev afvist, da klageren i forvejen ikke betalte ejendomsværdiskat af den udlejede del.

Private udgifter som maskeret udbytte

Selskabet havde afholdt og fratrukket udgifter til restaurationsbesøg og dagligvarer. SKAT anså disse for at være private udgifter for hovedanpartshaveren og beskattede dem som maskeret udbytte. Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen, da klageren ikke kunne dokumentere, at udgifterne var erhvervsmæssige. Bilagene manglede oplysninger om formål og deltagere.

Kørselsgodtgørelse

Klageren havde modtaget skattefri kørselsgodtgørelse fra selskabet. SKAT gjorde godtgørelsen skattepligtig, da dokumentationskravene ikke var opfyldt. Landsskatteretten var enig og pegede på, at den fremlagte køreseddel var mangelfuld, og at selskabet ikke havde ført tilstrækkelig kontrol. Godtgørelsen blev derfor anset for almindelig lønindkomst.

Landsskatterettens ændringer

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf afgørelse i tre separate klagepunkter vedrørende lejeindtægt, private udgifter afholdt af selskabet og kørselsgodtgørelse.

Lejeindtægt og ejendomsværdiskat

Landsskatteretten fandt, at klageren var skattepligtig af lejeindtægten fra sit selskab i henhold til Statsskatteloven § 4. Da ejendommen var ejet i fællesskab med klagerens samlever, blev klagerens skattepligtige andel af lejeindtægten nedsat til 50 %. Retten tiltrådte SKATs skønsmæssige fradrag for forbrugsudgifter, da huslejen inkluderede el, vand og varme, og der ikke var fremlagt dokumentation for de faktiske omkostninger. Klagerens indkomst blev derfor nedsat for alle tre indkomstår.

Vedrørende ejendomsværdiskatten blev klagerens krav om nedsættelse afvist. Det fremgik, at der allerede var foretaget en opdeling i vurderingen, og at klageren kun betalte ejendomsværdiskat af den private del af ejendommen. Der var derfor ikke grundlag for en yderligere nedsættelse efter Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 2, da han ikke betalte skat af den erhvervsmæssigt udlejede del.

Private udgifter afholdt af selskabet

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at udgifter til restaurationsbesøg og madvarer skulle beskattes som maskeret udbytte hos klageren. Retten lagde vægt på, at det ikke var dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse. Bilagene manglede oplysninger om formål og deltagere, og flere var utydelige. Da udgifterne blev anset for at være af privat karakter, var klageren som hovedanpartshaver skattepligtig af beløbene som udbytte, jf. Ligningsloven § 16A.

Kørselsgodtgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at beskatte den udbetalte kørselsgodtgørelse. Betingelserne for skattefrihed var ikke opfyldt, da selskabet som arbejdsgiver ikke havde ført den fornødne kontrol. Den fremlagte køreseddel var mangelfuld, idet den ikke angav antal kørte kilometer, og datoerne stemte ikke overens med lønsedlerne. Dermed var kravene i bekendtgørelsen til Ligningsloven § 9 B ikke opfyldt. Godtgørelsen blev derfor anset som skattepligtig personlig indkomst for klageren i henhold til Personskattelovens § 3, stk. 1.