Maskeret udbytte: Selskabs betaling af private biludgifter og hævning på selskabets konto

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomståret 2014 med i alt 141.245 kr., anset som maskeret udbytte. Forhøjelsen vedrørte selskabets afholdelse af udgifter til en bil og afdrag på et billån, samt en hævning på 44.000 kr. fra selskabets konto.

Klageren var hovedanpartshaver i selskabet, og klagerens ægtefælle var debitor på billånet for en Citroen C5, som oprindeligt var købt af ægtefællens personlige virksomhed. Bilen blev omregistreret til selskabet i 2014, men der forelå ingen formel købsaftale eller dokumentation for, at selskabet havde overtaget gælden. Selskabet afholdt driftsudgifter og afdrag på billånet. Klageren og ægtefællen oplyste, at bilen primært blev brugt til erhvervsmæssig kørsel, herunder transport af kontanter, og at der var handlet i god tro baseret på rådgivning fra en revisionsvirksomhed.

Derudover havde selskabet hævet 44.000 kr. fra sin bankkonto med teksten til en uddannelsesinstitution. Klageren erkendte, at beløbet ved en fejl var betalt fra selskabets konto og burde have været anfægtet af revisionsvirksomheden. Klageren anførte, at beløbet kunne modregnes i et tilgodehavende hos selskabet.

SKAT anså selskabets afholdelse af biludgifterne og den private betaling på 44.000 kr. for maskeret udlodning til klageren, jf. Ligningsloven § 16 A, og skattepligtig som aktieindkomst, jf. Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1. SKAT henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4, og at skattepligtige skal selvangive og dokumentere indkomstforhold, jf. Skattekontrolloven § 1. SKAT afviste desuden klagerens anmodning om betalingskorrektion, da ændringerne ikke var foretaget efter Ligningsloven § 2, stk. 1 (armslængdeprincippet), men efter Ligningsloven § 16 A, hvilket udelukker anvendelse af Ligningsloven § 2, stk. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens aktieindkomst med i alt 141.245 kr. for indkomståret 2014, anset som maskeret udbytte, og afviste anmodningen om betalingskorrektion.

Selskabets afholdelse af driftsudgifter og afdrag på lån

Det blev ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bilen og/eller billånet var overdraget fra klagerens ægtefælle til selskabet. Omregistrering af bilen til selskabet som ejer/bruger var ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation for en overdragelse. Selskabets afholdelse af driftsudgifter vedrørende bilen og afdrag på klagerens ægtefælles lån blev derfor anset for afholdt i klagerens private interesse. Beløbene blev anset for maskeret udbytte til klageren, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Det forhold, at parterne havde handlet i god tro og efter anvisninger fra selskabets revisionsvirksomhed, kunne ikke føre til et ændret resultat.

Betaling af 44.000 kr. fra selskabets konto

Det var ubestridt, at selskabet havde afholdt udgiften på 44.000 kr. til en uddannelsesinstitution, og at udgiften var afholdt i klagerens private interesse. Uanset om betalingen ved en fejl var sket fra selskabets konto, og uanset at klageren havde handlet i god tro og efter anvisninger fra selskabets revisionsvirksomhed, blev beløbet anset for maskeret udbytte til klageren, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1. Det blev ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af udgiften var sket som afdrag på klagerens tilgodehavende hos selskabet.

Betalingskorrektion

Landsskatteretten fandt, at skattemyndighederne ikke havde foretaget korrektion af pris eller vilkår vedrørende selskabets afholdelse af klagerens private udgift efter armslængdeprincippet i Ligningsloven § 2, stk. 1. Der var alene sket en skattemæssig henføring af udgiften til klageren. Da der således ikke var foretaget ændringer i den skattepligtige indkomst i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 1, kunne der ikke foretages betalingskorrektion i medfør af Ligningsloven § 2, stk. 5. Der blev henvist til Højesterets dom af 16. november 2015 (SKM2015.717.HR) og Østre Landsrets dom af 9. marts 2015 (SKM2015.370.ØLR).