Landsskatteretten: Stadfæstelse af SKATs afgørelse vedrørende manglende indberetning af lejeindtægter for fri bolig til hovedaktionær (2011-2015)

Sagen omhandlede et selskabs (virksomhed1 ApS) indberetning af lejeindtægter og beskatning af fri bolig for selskabets hovedaktionær for indkomstårene 2011-2015. Hovedaktionæren boede i en ejendom ejet af selskabet og betalte en årlig husleje på 34.200 kr. inkl. forbrug. SKAT forhøjede selskabets indtægt og pålagde beskatning af fri bolig for hovedaktionæren, da den betalte husleje blev anset for at være under markedslejen.

Faktiske forhold

Ejendommen er en skovejendom på 23,3645 ha i landzone, beliggende ca. 4 km fra [by1] centrum. Stuehuset på 140 m² (plus udnyttet tagetage og kælder) blev besigtiget af SKAT i 2016 og vurderet til at være i mindre god bygningsmæssig kvalitet og vedligeholdelse, men særdeles naturskønt beliggende. Hovedaktionæren havde opsat solcelleanlæg i november 2012, hvilket dækkede elforbruget herefter.

SKAT skønnede den årlige markedsleje til 45.000 kr. ekskl. forbrug, svarende til ca. 320-330 kr. pr. m². Dette skøn blev baseret på sammenligninger med udlejningsboliger i [by1], hvor den gennemsnitlige markedsleje var ca. 550 kr. pr. m², men justeret ned grundet ejendommens stand og landzoneplacering. SKAT accepterede revisors skøn for privat vandforbrug (44 m³ pr. år) og medregnede 50% af øvrige forbrugsudgifter.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede selskabets indtægt med forskellen mellem den skønnede markedsleje (plus forbrug) og den betalte husleje. For hovedaktionæren blev værdien af fri bolig beregnet efter de objektive regler i Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16a, stk. 5. Beskatningsgrundlaget blev fastsat til 5% af ejendomsværdien (423.000 kr. for 2011-2014, 510.000 kr. for 2015) med tillæg af 1% af beregningsgrundlaget og selskabsbetalte forbrugsudgifter. Den skattepligtige værdi blev nedsat med hovedaktionærens egenbetaling. SKAT afviste nedslag for erhvervsmæssig anvendelse af boligen, da det ikke var dokumenteret, at lokaler udelukkende tjente erhvervsmæssige formål.

SKATs beregninger af den yderligere indtægt for selskabet var som følger:

Disse beløb blev anset for skattepligtig personlig indkomst for hovedaktionæren, jf. Personskatteloven § 3 og Personskatteloven § 4, og der skulle betales arbejdsmarkedsbidrag efter Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 2. Selskabet blev pålagt at foretage de manglende indberetninger, jf. Skattekontrolloven § 7c og Indberetningsbekendtgørelsen § 2, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klager fastholdt, at den årlige lejeindtægt på 34.200 kr. inkl. forbrug var i overensstemmelse med tidligere udlejning og hensyntagen til hovedaktionærens private forbedringer af boligen. Klager mente, at der var tale om en beskatning af for høj værdi, og at der ikke var mulighed for en rimelighedsbetragtning af det skattepligtige beløb, da beskatningen af hovedaktionærer skulle ske efter ejendomsværdien.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at selskabet havde pligt til at indberette værdien af den fri bolig, der var stillet til rådighed for hovedaktionæren. Dette følger af Skattekontrolloven § 7a, stk. 3, som fastslår indberetningspligt for personalegoder omfattet af Ligningsloven § 16.

Retten lagde vægt på, at priser og vilkår for transaktioner mellem interesseforbundne parter skal opgøres i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. Ligningsloven § 2. Hvis hovedaktionæren ikke er ansat i selskabet, skal selskabet lejefikseres af en leje svarende til markedslejen.

Landsskatteretten vurderede, at SKATs skøn over den årlige markedsleje på 45.000 kr. ekskl. forbrug (svarende til 321 kr. pr. m²) ikke var for højt. Dette blev begrundet med:

• Sammenlignelige udlejningsejendomme i [by1] udlejes til en gennemsnitlig m²-pris på 690 kr.
• Selskabets ejendom er beliggende ca. 4 km fra [by1] i landzone og fremstår umoderne og mangler generel opdatering.
• Ejendommen er dog beliggende særdeles naturskønt.

Da hovedaktionæren havde betalt 34.200 kr. årligt inkl. forbrug, fandt Landsskatteretten, at selskabet var forpligtet til at indberette den af SKAT skønsmæssigt ansatte markedsleje plus forbruget for de påklagede indkomstår. Retten fandt ikke grundlag for at ændre SKATs skøn.

Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse for indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015.