Beskatning af fri bolig for hovedanpartshaver: manglende dokumentation for erhvervsmæssig anvendelse

Sagen omhandler beskatning af fri bolig for en hovedaktionær, der har fået stillet en helårsbolig til rådighed af sit selskab i indkomstårene 2011-2015. Klageren, som ejer 100 % af anparterne i selskabet, har boet på ejendommen siden 2008 og betalt en månedlig husleje på 2.850 kr. inkl. forbrug. SKAT har ændret klagerens indkomst med værdien af fri bolig, da de anser den betalte husleje for at være lavere end den skattepligtige værdi af boligen.

SKATs afgørelse bygger på Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16 A, stk. 5, som fastsætter, at hovedaktionærer, der får stillet helårsbolig til rådighed, skal beskattes af værdien heraf. Beskatningen fastsættes med en standardiseret sats på 5 % af beregningsgrundlaget, forhøjet med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter Ejendomsværdiskatteloven § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 % af resten. Beregningsgrundlaget er det største beløb af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer. Desuden skal udgifter til forbrug (vand, renovation, el, ejendomsskat, forsikring m.v.), som selskabet har afholdt, tillægges den skattepligtige værdi. Klagerens egenbetaling for råderetten nedsætter den skattepligtige værdi.

SKAT har besigtiget ejendommen og skønnet stuehusværdien til 510.000 kr. gældende fra indkomstår 2015, mens den for tidligere år var 423.000 kr. SKAT accepterede revisors bemærkning om, at det private forbrug af vand udgør 44 m³ pr. år, og at øvrige forbrugsudgifter medregnes med 50 % af de samlede udgifter. Efter opsætning af solcelleanlæg i november 2012 er eludgiften ikke medtaget i beregningerne.

Klageren påstod en nedsættelse af værdien af delvis fri bolig, idet det blev anført, at kun 75 % af arealet anvendes privat, og at ejendommen ikke kan lejes ud til den af SKAT beregnede værdi. SKAT fastholdt dog sin afgørelse med henvisning til, at der ikke kan godkendes nedslag for erhvervsmæssig anvendelse, medmindre lokaler udelukkende tjener den erhvervsmæssige drift og ikke kan benyttes til private formål, jf. praksis som SKM2015.309.BR og SKM2002.29.HR. SKAT bemærkede også, at markedslejen ikke er afgørende for beskatningsgrundlaget, når der er tale om en ejendom uden bopælspligt, og beskatningsgrundlaget beregnes efter objektive regler.

SKATs beregning af skattepligtig værdi af fri bolig

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri bolig for klageren i indkomstårene 2011-2015. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Lovgrundlag: Værdien af rådigheden over boligen skal medregnes i den skattepligtige indkomst for hovedaktionærer i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 5, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. Beskatningen sker som personlig indkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1 og Personskatteloven § 4 A, stk. 2, og der skal betales arbejdsmarkedsbidrag efter Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 2.

• Værdiansættelse: Værdien af boligen beregnes skematisk efter Ligningsloven § 16, stk. 9 som 5 % af beregningsgrundlaget, med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer. For boliger, hvor ejendomsværdien fordeles efter den dagældende Vurderingsloven § 33, stk. 7, 2. pkt., medregnes kun den del, der tjener til bolig for den ansatte.

• Tillæg af omkostninger: Til værdien af fri bolig skal desuden tillægges de omkostninger, som selskabet har afholdt vedrørende ejendommen (el, varme, vand m.v.), jf. Ligningsloven § 16, stk. 9, 11. pkt.

• Erhvervsmæssig anvendelse: Der blev ikke fremlagt dokumentation for, at dele af ejendommen udelukkende tjente erhvervsmæssig anvendelse. Der var derfor ikke grundlag for at give et nedslag i beregningsgrundlaget, jf. byretsdommen i SKM2015.441.

• Markedsleje: Klagerens oplysning om, at boligen ikke kunne lejes ud til det af SKAT beregnede beløb, blev ikke tillagt betydning, da der ikke er grundlag for at ændre den skematiske beregning, selvom markedslejen måtte være mindre, jf. Østre Landsretsdom i SKM2017.199.

• Egenbetaling: Den skattepligtige værdi nedsættes med de faktiske betalinger, som klageren har foretaget (husleje).