Landsskatteretten: Udbytte i form af private rejse- og personaleudgifter

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2012 og 2013. Afgørelsen byggede på, at selskabets afholdelse af rejse- og personaleudgifter blev anset for udbytte til klageren, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Rejseomkostninger

Landsskatteretten fandt, at rejseomkostninger for klagerens mor, barn og ægtefælles særbarn ikke havde en tilstrækkelig direkte og umiddelbar tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse. Dette skyldtes, at ingen af disse familiemedlemmer havde en erhvervsmæssig tilknytning til selskabet på rejsetidspunkterne.

Udgifter til beklædning m.v., der var bogført som rejseudgifter, blev anset for privatudgifter. Det blev ikke dokumenteret, at udgifterne var merudgifter nødvendige for indkomsterhvervelsen, da tøjet var indkøbt i almindelige tøjforretninger og dermed anvendeligt til privat brug. Der blev henvist til Højesterets afgørelse SKM2010.549.HR. Påskrifter på kvitteringer om, at tøjet var til promovering af klienter, blev ikke anset for tilstrækkeligt bevis.

En række bilag for rejseomkostninger var utydelige, og det blev ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne havde et erhvervsmæssigt formål.

Personaleudgifter

Ligeledes var en række bilag for personaleudgifter utydelige, og det blev ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne havde et erhvervsmæssigt formål og ikke var af privat karakter.

Udgifter til fortæring, herunder restaurantbesøg, dagligvareindkøb, slankeprodukter og massagebehandlinger, blev anset for at overstige normale personaleudgifter. Selskabet havde kun klageren som direktør og to andre ansatte. Det blev heller ikke anset for dokumenteret, at der var tale om repræsentationsudgifter, jf. Ligningsloven § 8, stk. 1. Der blev henvist til Østre Landsrets afgørelse SKM2003.559.ØLR, som kræver specifik dokumentation for repræsentationsudgifter, herunder deltagere og årsag til mødet.

Udgifter til arbejdstøj, indkøbt i almindelige tøjforretninger, blev anset for privatudgifter, da beklædningen var anvendelig til privat brug. Der blev igen henvist til afgørelsen SKM2010.549.HR. Påskrifter om promovering af klienter blev ikke anset for tilstrækkeligt bevis for, at udgifterne var driftsomkostninger.

Yderligere løn

Skattestyrelsen forhøjede klagerens personlige indkomst for 2015 og 2016 med henholdsvis 494.822 kr. og 626.331 kr. Disse beløb var omkonteret fra en mellemregningskonto med klageren til en lønkonto i selskabet. Skattestyrelsen anså beløbene for skattepligtig løn, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, Personskatteloven § 3 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsen fremhævede, at klageren, som direktør med rådighed over selskabets midler, havde en skærpet bevisbyrde for at godtgøre, at midlerne var brugt i selskabets interesse, især da bilags- og bogføringsmaterialet var mangelfuldt. Selskabets årsrapporter for 2015 og 2016 viste, at bogføringsloven ikke var overholdt, og at A-skat og AM-bidrag ikke var indberettet korrekt. Klagerens repræsentant bestred forhøjelserne og anførte, at beløbene vedrørte løn til udenlandske ansatte, og at mellemregningskontoen var en "skraldespandskonto" for uplacerede beløb. Der blev dog ikke fremlagt dokumentation til støtte herfor.

Rejseudgifter

For indkomståret 2015 forhøjede Skattestyrelsen klagerens personlige indkomst med 106.872 kr. vedrørende rejseudgifter til Kina. Skattestyrelsen mente, at rejserne var af privat karakter og udgjorde et skattepligtigt personalegode, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c. Værdien af godet skulle værdiansættes til markedsprisen, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. Skattestyrelsen henviste igen til manglende dokumentation for rejsernes erhvervsmæssige indhold og tilknytning til selskabets aktiviteter. Klagerens repræsentant fastholdt, at rejsen var en firmarejse og derfor ikke skulle beskattes hos klageren, men fremlagde ingen dokumentation.