Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds ret til fradrag for indgående moms for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016. SKAT havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 39.442 kr., da de ikke anså virksomheden for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i den pågældende periode.
Virksomheden, der var registreret under branchekode for juridisk bistand, havde angivet negativt momstilsvar i alle de omhandlede perioder, udelukkende bestående af købsmoms, og ingen salgsmoms. Indehaveren oplyste, at virksomheden var under afvikling, og at de afholdte udgifter var tvungne, idet en ejerlejlighed, der blev brugt i virksomheden, skulle holdes uændret frem til 31. juli 2015 på grund af et syn og skøn i en anden sag ved SKAT.
SKATs afgørelse var baseret på en vurdering af, at virksomheden ikke opfyldte betingelserne for at være en afgiftspligtig person, da der ikke var dokumenteret tilstrækkelig økonomisk aktivitet eller direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgifterne og en momspligtig omsætning. SKAT lagde vægt på, at der ikke var forsøgt salg af lejligheden via ejendomsmægler, at afviklingsperioden var lang, og at lejligheden ansås for anvendelig til andre formål.
Virksomheden fastholdt, at den havde ret til momsfradrag, da den var tvunget til at beholde lejligheden og inventaret uændret indtil afslutningen af syns- og skønssagen den 31. juli 2015. Dette argumenterede virksomheden for, berettigede fradrag for købsmoms i den periode.
Periodens momstilsvar var som følger:
| Periode | Momstilsvar (kr.) |
|---|---|
| 01.01.14 – 30.06.14 | -11.006 |
| 01.07.14 – 31.12.14 | -3.472 |
| 01.01.15 – 30.06.15 |
| -10.865 |
| 01.07.15 – 31.12.15 | -4.470 |
| 01.01.16 – 30.06.16 | -6.082 |
| 01.07.16 – 31.12.16 | -3.547 |
| I alt | -39.442 |
Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 39.442 kr. for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016, idet SKAT ikke havde godkendt fradrag for indgående moms.
Retten indledte med at fastslå, at begrebet "afgiftspligtig person" i Momsloven § 3, stk. 1 er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er uden betydning for afgrænsningen af begrebet, hvor den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, eller hvilket formål eller resultat virksomheden har. Ifølge Momsloven § 4, stk. 1 betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person, jf. EU-Domstolen i sag C-268/83 (Rompelman). Det påhviler altså den afgiftspligtige person på baggrund af objektive bevismomenter at godtgøre, at der udøves økonomisk virksomhed.
Landsskatteretten fandt, at virksomheden ikke havde godtgjort, at der blev udøvet selvstændig økonomisk virksomhed i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2016 med juridisk bistand, jf. Momsloven § 3, stk. 1. Dette blev begrundet med, at virksomheden ikke havde godtgjort en aktivitet i den påklagede periode, og der var ikke angivet salgsmoms.
Landsskatteretten bemærkede, at indehaveren havde oplyst, at virksomheden var under afvikling, men det var ikke præciseret, hvornår afviklingen var indledt, og virksomheden var fortsat aktiv. I sag C-32/03 (Fini H) fastslog EU-Domstolen, at der er fradragsret for moms af udgifter i forbindelse med afvikling af en momspligtig virksomhed, forudsat at indkøbene er direkte og umiddelbart forbundet med den økonomiske virksomhed, der afvikles.
Virksomheden havde oplyst, at udgifterne var tvungne på grund af en verserende sag ved SKAT, der krævede, at lejligheden og inventaret blev holdt uændret indtil 31. juli 2015 for et syn og skøn. Landsskatteretten fandt dog, at virksomheden ikke havde godtgjort, at udgifterne var direkte og umiddelbart forbundet med den økonomiske virksomhed, der afvikles. Dette skyldtes manglende konkretisering af de tvungne udgifter, f.eks. i form af en uopsigelighedskontrakt.
Samlet set fandt Landsskatteretten, at SKAT med rette ikke havde anerkendt den angivne købsmoms for perioden, jf. Momsloven § 37, stk. 1. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.



Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nedsat virksomhedens købsmoms for 1. halvår 2016 fra 6.782 kr. til 0 kr., idet SKAT ikke anså virksomheden for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. Momsloven § 3, stk. 1.
Virksomheden blev stiftet og momsregistreret i maj 2013 under branchekoden "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse". Virksomheden oplyste, at den var involveret i projekter for [virksomhed2] IVS i 2014-2016, bestående af vejledning, rådgivning, sparring, ide-generering, forretningsgrundlag, økonomiske beregninger og projektledelse. Honorering for dette arbejde skulle ske i form af overdragelse af en procentdel af [virksomhed2] IVS, og samarbejdet var baseret på mundtlige aftaler. [virksomhed2] IVS gik konkurs i juli 2016. Udover disse projekter udførte virksomheden også rådgivning for privatpersoner, primært gældsrådgivning, ofte via telefon eller mail. Virksomhedens regnskab for 2016 viste 0 kr. i indtægter og 30.509,98 kr. i udgifter. Virksomheden havde angivet salgsmoms i 2014, men 0 kr. i salgsmoms for 2015 og 2016. Købsmoms for 1. halvår 2016 var 6.782 kr.
Skattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger vandselskaber omfattet af §§ 6 og 6 a i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold(herefter vandsektorloven) skal indberette om deres økonomiske forhold, og hvordan indberetningen skal ske. Oplysningerne vil indgå i fastsættelsen af økonomiske rammer, som Vandsektortilsynet hvert år skal fastsætte i henhold til bekendtgørelse om økonomiske rammer for vandselskaber (ØR-bekendtgørelsen).
SKAT nedsatte virksomhedens købsmoms for 2016 til 0 kr., da virksomheden ikke blev anset for at drive økonomisk virksomhed i perioden, jf. Momsloven § 3, stk. 1. SKATs begrundelse var, at al omsætning vedrørte 2014, og at virksomheden skattemæssigt var ophørt pr. 31. december 2014, da der ikke havde været indtjening efter denne dato. Derfor blev der ikke godkendt fradrag for udgifter i 2015 og 2016, jf. Statsskatteloven § 6. SKAT henviste til retserhvervelsesprincippet og mente, at retten til indtægterne var erhvervet senest 31. december 2014. SKAT anførte desuden, at forældelsesfristen for indkomståret 2014 kunne forlænges, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Virksomheden påstod, at den var berettiget til fradrag for købsmomsen. Den anførte, at SKATs afgørelse var baseret på en forkert periodisering af indkomsten til 2014 for at underkende fradrag for lønudgifter i 2015 og 2016. Virksomheden fremhævede, at manglende faktureret omsætning ikke var ensbetydende med manglende aktivitet, og at der var udbetalt løn på 180.000 kr. i 2015, samt udført projekt- og konsulentarbejde i 2015 og 2016. Virksomheden henviste til retspraksis, herunder SKM2007.107.HR, der indikerer, at underkendelse af en virksomhed som ikke-erhvervsmæssig normalt kun sker fremadrettet. Virksomheden erkendte, at der ikke forelå skriftlige aftaler for alle projekter eller al korrespondance med banker, da meget foregik mundtligt.

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af en personligt ejet enkeltmandsvirksomheds momstilsvar med 22.243 kr. for perioden 1...
Læs mere
Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomheds krav om fradrag for købsmoms på samlet 2.161 kr. for perioden fra den 1. janu...
Læs mere