Hovedaktionær beskattet af rådighed over selskabets sommerbolig trods salgsbestræbelser

Sagen omhandler, hvorvidt en hovedaktionær skulle beskattes af værdien af fri sommerbolig for en ejendom ejet af hendes selskab. Klageren argumenterede for, at ejendommen var en investeringsejendom, der var anskaffet med henblik på udlejning og efterfølgende sat til salg. Hun anførte, at der var tale om et helårshus, og at hun ikke havde haft rådighed over ejendommen, da den var til salg i næsten hele perioden.

SKAT fandt, at ejendommen havde karakter af en sommerbolig, og at den havde stået til rådighed for hovedaktionæren. Dette blev begrundet med, at ejendommen var tinglyst som fritidsejendom, beliggende i et sommerhusområde, og at selskabets formål ikke var ejendomsinvestering. Beskatningen skete på baggrund af rådigheden, ikke den faktiske brug, jf. reglerne i Ligningslovens § 16A, stk. 5.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der skulle ske rådighedsbeskatning. Retten lagde vægt på, at ejendommen havde karakter af en sommerbolig, og at klageren ikke havde afkræftet formodningen for rådighed, selvom ejendommen var til salg. Dog blev beskatningsgrundlaget nedsat for de år, hvor der kunne dokumenteres udlejning til tredjepart.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at en hovedaktionær, der får stillet en sommerbolig til rådighed af sit selskab, skal beskattes af værdien heraf i henhold til Ligningslovens § 16A, stk. 5. Værdien beregnes efter de skematiske regler i Ligningslovens § 16, stk. 5.

Retten lagde vægt på, at beskatningen udløses af rådigheden over boligen, ikke den faktiske anvendelse, jf. praksis som SKM2009.558.H. Afgørelsen beroede på en konkret vurdering af sagens omstændigheder.

I den konkrete sag fandt Landsskatteretten, at ejendommen måtte anses for at have karakter af en sommerbolig. Dette blev begrundet med følgende forhold:

• Ejendommen blev købt af selskabet fra klageren og dennes ægtefælle, som begge var hovedaktionærer.
• Selskabets vedtægtsmæssige formål var bogføringsassistance, ikke ejendomsinvestering eller -udlejning.
• Selskabet havde ikke anvendt ejendommen erhvervsmæssigt, og udlejningen havde været meget begrænset.
• Ejendommen var ved anskaffelsen tinglyst som en fritidsbolig, blev annonceret som sådan og var beliggende i et sommerhusområde.

På baggrund af disse omstændigheder konkluderede Landsskatteretten, at boligen måtte anses for at have været stillet til rådighed for klagerens private brug. Klagerens argumenter om, at ejendommen var en investeringsejendom, der var sat til salg, kunne ikke fjerne formodningen for rådighed.