Beskatning af fri sommerbolig for hovedaktionær - rådighedsprincippet

Sagen omhandlede en hovedaktionærs beskatning af fri sommerbolig, som var ejet af selskabet [virksomhed1] ApS. Klageren, der ejede 50 % af selskabet sammen med sin ægtefælle, havde ikke modtaget løn fra selskabet i de påklagede år, men fra et datterselskab. Selskabet købte et sommerhus den 1. oktober 2010, som blev solgt igen i oktober 2013.

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med værdien af fri sommerbolig for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 26.812 kr., 134.062 kr. og 142.187 kr. SKATs begrundelse var, at klageren som hovedanpartshaver havde rådighed over selskabets sommerhus, og at det alene er rådigheden, der beskattes, ikke den faktiske benyttelse, jf. Ligningsloven § 16, stk. 5 og Ligningsloven § 16a, stk. 5. SKAT anførte, at selskabets formål ikke var at renovere og videresælge ejendomme, og at et ikke uvæsentligt forbrug af vand og el indikerede benyttelse.

Klageren påstod, at der ikke skulle ske beskatning af fri sommerbolig. Repræsentanten argumenterede for, at sommerhuset var købt af selskabet som en investering med henblik på videresalg efter renovering og tilbygning, og at det ikke havde været anvendt privat. Det blev fremhævet, at selskabet havde afgivet en erklæring til Naturstyrelsen om, at ejendommen var erhvervet med henblik på videresalg, og at el- og vandforbruget var minimalt og skyldtes nødvendig vedligeholdelse for at undgå skader. Klageren henviste til, at en konkret vurdering af sagens omstændigheder skulle afgøre, om sommerboligen havde været stillet til rådighed for privat brug, og at selskabets investering var sket i selskabets interesse, jf. bl.a. SKM2013.467.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af fri sommerbolig for indkomstårene 2010-2012.

Retten lagde vægt på følgende:

• Klageren var hovedaktionær og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS og havde dermed bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner.
• Det var ikke selskabets formål at købe og sælge ejendomme efter renovering, og købet af sommerhuset kunne ikke anses for dokumenteret at være sket i selskabets interesse.
• I henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 5 og Ligningsloven § 16, stk. 5 er det rådigheden over en sommerbolig, der beskattes, ikke den faktiske benyttelse. Dette princip er fastslået i retspraksis, herunder SKM2005.219.HR og SKM2009.558.HR.
• Forbruget af el og vand i sommerhuset dokumenterede ikke, at huset ikke havde kunnet anvendes, og Landsskatteretten tillagde ikke forbruget vægt, da det er rådigheden, der er skattepligtig.
• En erklæring til Naturstyrelsen om, at ejendommen ikke blev brugt til et ikke-erhvervsmæssigt formål, kunne ikke føre til et andet resultat, jf. TfS 2008.476.

På baggrund af disse forhold ansås sommerhuset for at være stillet til rådighed for hovedanpartshaverne, og SKATs forhøjelse af den skattepligtige indkomst blev stadfæstet.