Beskatning af hovedaktionær for fri bolig, møbler og kunst - udbytteret

Sagen omhandler beskatning af en hovedaktionær for maskeret udbytte i form af selskabets køb af møbler, fri rådighed over kunst og fri bolig. Klageren var hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, som ejede 52,5 % af aktiekapitalen i [virksomhed2] A/S. Klageren var bestyrelsesformand og direktør i [virksomhed1] ApS, og hans familie ejede også dele af [virksomhed2] A/S. [virksomhed2] A/S ejede en ejendom på [adresse1], som var registreret som erhverv, men hvor klageren og hans familie boede på første sal og anvendte dele af kælderen privat.

SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst og personlige indkomst for indkomstårene 2012-2015. Forhøjelserne vedrørte:

• Maskeret udbytte i form af møbler: SKAT anså selskabets køb af møbler for 736.334 kr. i 2012 som private anskaffelser til klageren, der skulle beskattes som udlodning efter Ligningsloven § 16 A. SKAT nægtede desuden momsfradrag for disse anskaffelser, jf. Momsloven § 37, stk. 1.
• Rådighed over kunst: SKAT forhøjede klagerens aktieindkomst med beløb fra 42.535 kr. (2012) til 92.784 kr. (2015) baseret på en nytteværdi på 6 % af kunstværkernes værdi, som var ophængt i den private del af ejendommen.
• Fri bolig: SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med beløb fra 324.930 kr. (2012) til 684.859 kr. (2013) for fri bolig. SKAT beregnede værdien ud fra 49 % af ejendommens samlede værdi (første sal og dele af kælderen), idet de mente, at disse arealer var egnet til og anvendt til privat bebølse, uanset ejendommens erhvervsregistrering. Beregningen blev foretaget efter Ligningsloven § 16, stk. 9 for helårsboliger, fratrukket den husleje klageren havde betalt via en mellemregningskonto.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af alle forhøjelser. Vedrørende møblerne anførte klageren, at der var tale om en blanding af møbler til privat og kontormiljø. Vedrørende kunsten gjorde klageren gældende, at visse malerier hang i kontorlokalerne og ikke i privaten. For den frie bolig var klagerens primære påstand, at lejen skulle opgøres til markedslejen, da ejendommen var en erhvervsejendom og ikke en helårsbolig, og lokalplanen begrænsede privat anvendelse. Subsidiært påstod klageren, at kun arealet på første sal (33,48 % af det samlede areal) skulle medregnes, da kælderfaciliteterne var en integreret del af kontormiljøet og tilgængelige for personalet.

SKAT fastholdt sine afgørelser, idet de henviste til klagerens proforma adresse og dokumentation for privat brug af kælderfaciliteterne. SKAT anerkendte dog en mindre nedsættelse af beskatningen for kunsten, da nogle værker ikke var i privat brug. SKAT afviste klagerens anmodning om betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5, da forhøjelsen var foretaget med hjemmel i Ligningsloven § 16, stk. 9.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at alt hvad der udloddes af et selskab til aktionærer som udbytte, medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Udbytte fordeles som udgangspunkt i henhold til aktionærernes udbytteret.

Fri bolig

Klageren blev anset for hovedaktionær i [virksomhed2] A/S, og beskatning af fri bolig skulle derfor ske efter Ligningsloven § 16 A, stk. 5 og Ligningsloven § 16, stk. 9. Det var uden betydning, at ejendommen var registreret til erhverv, da klageren og hans familie ubestridt havde anvendt dele af ejendommen som bebølse.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs skønsmæssige opgørelse af, at klageren havde rådighed over første sal (321 m2) og en del af kælderetagen (skønsmæssigt 150 m2), svarende til 49 % af bygningens samlede areal. Dette blev begrundet med familiens frie adgang til kælderen, kælderens indretning til privat anvendelse, og billeddokumentation for privat brug.

Da udbytte fordeles efter udbytteret, kunne klageren dog kun beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans indirekte udbytteret i selskabet, som udgjorde 52,5 %.

SKATs afgørelse blev ændret, og klagerens personlige indkomst for fri bolig blev nedsat til:

Udlodning i form af møbler

Selskabets udgifter til møbler blev anset for afholdt i klagerens private interesse, da møblerne stod på første sal og var indkøbt i forbindelse med klagerens indflytning. Møblerne udgjorde derfor hverken et driftsaktiv eller et investeringsobjekt for selskabet og blev anset for maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A.

Igen blev det fastslået, at klageren kun kunne beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans indirekte udbytteret på 52,5 %.

SKATs afgørelse vedrørende udlodning af møbler blev ændret, og klagerens aktieindkomst nedsat til 386.575 kr. i indkomståret 2012.

Fri benyttelse af kunst

Det følger af Statsskatteloven § 4, litra a, at alle indtægter er skattepligtige. Efter praksis kan brugsværdien for brug af selskabers kunstgenstande, der er anbragt på den skattepligtiges bopæl, i mangel af andre holdepunkter ansættes til 6 % af genstandenes værdi.

Landsskatteretten tiltrådte SKATs indstilling om at nedsætte beskatningen, således at kunstværkerne [person3], [x1] og et maleri af [person2] ikke omfattedes af beskatningen, da de ikke hang i privaten. Den skattemæssige værdi af rådigheden over kunstværkerne blev herefter nedsat med 2.250 kr. i indkomståret 2012 og med 4.500 kr. i indkomstårene 2013-2015.

Klageren blev beskattet af rådigheden som udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A. Igen blev det fastslået, at klageren kun kunne beskattes forholdsmæssigt af udbyttet i henhold til hans indirekte udbytteret på 52,5 %.

SKATs afgørelse for fri benyttelse af kunst blev ændret, og klagerens aktieindkomst nedsat til: