Landsskatteretten: Forhøjelse af skattepligtig indkomst baseret på pengeoverførsler – Identitetstyveri ikke tilstrækkeligt dokumenteret

Sagen omhandler en klager, der i 2013 var sygemeldt med nyresvigt og graviditet, og som modtog sygedagpenge og barselsdagpenge. SKAT blev opmærksom på, at klageren havde overført samlet 714.803 kr. til udlandet via pengeoverførselsvirksomheden [virksomhed1]. Beløbene fremgik af virksomhedens kundelister, hvor klagerens navn, adresse, telefonnummer og ID-nummer (fra kørekort) var registreret som afsender.

Klageren anerkendte at have benyttet [virksomhed1] til at overføre penge til udlandet en enkelt gang i slutningen af 2012, hvorved virksomheden fik kopi af hendes sygesikringsbevis og kørekort. Hun forklarede dog, at de 23 omtalte overførsler var foretaget af hendes tidligere kæreste, [person17], som ikke havde gyldig legitimation som asylansøger. Han skulle have indsamlet pengene fra andre personer, der ønskede at sende penge til Eritrea, og havde efter aftale med ejeren af [virksomhed1] benyttet klagerens ID-oplysninger. Klageren oplyste, at hun ikke kendte til omfanget af overførslerne og ikke havde givet samtykke til den omfattende brug af hendes ID. Beløbene var ikke hævet fra klagerens egne bankkonti.

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med 714.800 kr., da de mente, at klageren ikke havde dokumenteret, hvorfra midlerne stammede, eller at de var beskattede eller skattefrie. SKAT henviste til, at klagerens ID-oplysninger var registreret ved alle overførslerne, og at klagerens forklaring om identitetstyveri ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Især bemærkede SKAT, at klagerens kørekort først var udstedt den 8. februar 2013, hvilket modsagde hendes forklaring om, at kopien blev taget i slutningen af 2012. SKAT afviste også den tidligere kærestes notesbog som dokumentation, da den ikke vedrørte 2013, og erklæringer fra bidragsydere blev anset for at være indhentet til brug for sagen uden tilstrækkelig specificitet.

Klagerens repræsentant fastholdt, at SKAT ikke havde løftet bevisbyrden for, at klageren havde haft en ikke-registreret indkomst. Det blev fremhævet, at klageren var alvorligt syg og gravid i 2013, hvilket gjorde det urealistisk, at hun skulle have drevet virksomhed. Desuden var der ingen indsætninger på klagerens bankkonti, der matchede de overførte beløb, og politiet efterforskede sagen om identitetstyveri. Klagerens repræsentant kritiserede også pålideligheden af [virksomhed1]s oplysninger, især da Finanstilsynet havde kritiseret virksomhedens manglende efterlevelse af hvidvaskloven, og da der var uoverensstemmelser med kørekortets udstedelsesdato i forhold til en af overførslerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter i henhold til Statsskatteloven § 4. Personlig indkomst omfatter alle indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst, jf. Personskatteloven § 3, stk. 1. Den skattepligtige har endvidere pligt til at selvangive sine indtægter i henhold til Skattekontrolloven § 1.

Såfremt skatteyderen har yderligere indtægter end de selvangivne, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at de yderligere indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af Højesterets dom i SKM2008.905.H.

Landsskatteretten fandt, at klageren måtte anses for afsender af de overførte beløb. Dette blev begrundet med, at klageren ikke havde dokumenteret, at hendes identifikationsoplysninger var blevet misbrugt. Klagerens forklaring om, at pengeoverførselsvirksomheden havde taget kopi af hendes kørekort i slutningen af 2012, stemte ikke overens med kørekortets udstedelsesdato den 8. februar 2013. Desuden var der ikke rejst sigtelse eller truffet afgørelse i politisagen om identitetstyveri, hvorfor anmeldelsen ikke udgjorde tilstrækkelig dokumentation.

Retten fandt heller ikke, at det var dokumenteret, at de overførte beløb stammede fra andre personer, der ønskede at overføre penge til Eritrea. Den fremlagte notesbog med lister over personer vedrørte ikke indkomståret 2013, og de fremsendte erklæringer fra bidragsydere var udarbejdet til brug for skattesagen og indeholdt ikke oplysninger om størrelsen af de overførte beløb. Disse erklæringer kunne derfor ikke tillægges betydning.

På baggrund af ovenstående fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde godtgjort, at beløbene stammede fra midler, der allerede var beskattet, eller som i øvrigt ikke var skattepligtige. Klageren måtte derfor anses for skattepligtig af det samlede overførte beløb på 714.800 kr.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.