Landsskatterettens afgørelse om forhøjelse af skattepligtig indkomst for enkeltmandsvirksomhed

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomhed, der driver slagterforretning, og SKATs forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013. Forhøjelsen skyldtes primært manglende eller utilstrækkelig dokumentation for varekøb og omsætning, herunder kontante transaktioner og samhandel med udenlandske leverandører. Virksomheden bestred flere af SKATs punkter og hævdede blandt andet misbrug af CVR-nummer og manglende kapacitet til at håndtere de påståede varevolumener.

SKATs oprindelige afgørelse

SKAT forhøjede virksomhedens skattepligtige indkomst med i alt 2.336.404 kr. fordelt på fem punkter:

• Kontant salg (219.113 kr.): Baseret på en korrigeret saldobalance, der viste et højere kontant salg end oprindeligt selvangivet, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.
• Samhandel med [virksomhed3] (858.935 kr.): SKAT nægtede fradrag for varekøb, dels på grund af manglende dokumentation for betaling, dels fordi [virksomhed3] var involveret i momssvig. SKAT henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Momsloven § 37.
• Samhandel med [virksomhed4] GmbH (570.000 kr.): SKAT skønnede en yderligere omsætning baseret på VIES-indberetninger fra den tyske leverandør, som ikke var bogført af virksomheden. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.
• Samhandel med [virksomhed1] GmbH (627.216 kr.): SKAT skønnede en yderligere omsætning baseret på VIES-indberetninger, der oversteg virksomhedens bogførte køb. Fradrag for ikke korrekt beregnet købsmoms blev også reguleret. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, Momsloven § 4, stk. 1, Momsloven § 27, stk. 1 og Momsloven § 31.
• Difference mellem regnskab og selvangivelse (61.140 kr.): En uoverensstemmelse mellem det selvangivne overskud og regnskabets resultat, anset som skattepligtig indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.

SKATs begrundelse for de skønsmæssige ansættelser var, at virksomhedens regnskabsmateriale var mangelfuldt, og at transaktionssporet ikke var intakt, især ved kontante betalinger. SKAT henviste også til Skattekontrolloven § 3 og Bogføringsloven § 1.

Klagerens anbringender

Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af forhøjelsen til 0 kr. principalt og subsidiært nedsættelse af specifikke beløb. Klageren anførte, at:

• Samhandel med [virksomhed4] GmbH: Der var tale om systematisk svindel og misbrug af CVR-nummeret. Klageren havde aldrig handlet med selskabet, og underskrifter samt stempel på fragtsedler var forfalskede. Klageren havde politianmeldt forholdet. Bevisbyrden for den påståede indkomst lå hos SKAT.
• Samhandel med [virksomhed3]: Klageren bestred at have deltaget i momskarruselsvig. Selvom [virksomhed3] var involveret i svig, burde klageren ikke nægtes fradrag, da handlerne havde realitet, og klageren ikke havde pligt til at undersøge leverandørens momsforhold. Klageren henviste til EU-domstolens praksis (f.eks. C-273/11 Mecsek-Gabona, C-80/11 Mahagében Dávid, C-285/11 Bonik) og Højesterets dom (SKM2010.621.HR), der understreger substans over form og kravet om objektiv dokumentation for viden om svig. Klageren anførte, at en udeholdelse af handlerne med [virksomhed3] ville medføre en urealistisk høj bruttoavance for virksomheden.
• Samhandel med [virksomhed1] GmbH: Klageren erkendte yderligere varekøb, men anførte, at differencen skyldtes en bogføringsfejl. Klageren mente, at der skulle indrømmes fradrag for de afholdte udgifter, da handlerne havde realitet. Subsidiært anførte klageren, at SKATs skøn over bruttoavancen var for højt, da det ikke tog højde for det øgede vareforbrug, hvilket ville føre til et åbenbart urimeligt resultat.
• Formalitet: Klageren gjorde gældende, at SKATs afgørelse led af væsentlige begrundelsesmangler, da Ligningsloven § 8y ikke var nævnt som hjemmel. Dette havde afskåret klageren fra at foretage efterindberetning og anmode om genoptagelse efter Ligningsloven § 8y, stk. 4. Klageren mente også, at SKAT havde tilsidesat sin skærpede vejledningspligt i henhold til Forvaltningsloven § 7.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til en række retsregler, herunder Statsskatteloven § 4 (skattepligtig indkomst), Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a (fradrag for driftsomkostninger), Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 3, Skattekontrolloven § 5 og Skattekontrolloven § 6, stk. 1 (regnskabskrav og oplysningspligt), Ligningsloven § 8y (krav om digital betaling for fradrag over 10.000 kr.), Forvaltningsloven § 24 (begrundelseskrav) og Forvaltningsloven § 7 (vejledningspligt). Retten understregede, at bevisbyrden for fradragsberettigede udgifter som udgangspunkt påhviler den skattepligtige, og at beviskravet skærpes ved usædvanlige omstændigheder.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten traf følgende afgørelse vedrørende forhøjelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst:

Punkt 1: Kontant salg

SKATs forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indkomst med 219.113 kr. som følge af et øget kontant varesalg blev stadfæstet. Dette beløb var baseret på en korrigeret saldobalance, der viste et højere kontant salg end oprindeligt bogført, og blev anset for skattepligtigt i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Punkt 2: Samhandel med [virksomhed3]

Landsskatteretten ændrede SKATs forhøjelse fra 858.935 kr. til 690.448 kr. for dette punkt. Afgørelsen blev opdelt som følger:

• Bilag 1334 og 1605: SKATs nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 84.772,30 kr. (som følge af forhøjet vareforbrug grundet korrektion af moms) blev fastholdt, da klageren var enig i ændringen.
• Bilag 1214: SKATs nægtelse af fradrag for varekøb på 168.487,18 kr. blev underkendt. Landsskatteretten fandt, at betalingen af fakturaen var tilstrækkeligt godtgjort via en bankoverførsel til [virksomhed7]s, som var [virksomhed3]s underleverandør. Fradrag blev godkendt i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• 6 posteringer (775.220 kr.): SKATs nægtelse af fradrag for dette varekøb blev stadfæstet. Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at udgifterne var fradragsberettigede. Dette skyldtes uregelmæssigheder i fakturanumre (ikke fortløbende, duplikater), uoverensstemmelser i bankkontonumre, og manglende dokumentation for kontant betaling samt leveringssted og -tidspunkt. Beviskravet blev skærpet på grund af [virksomhed3]s involvering i momssvig.

Punkt 3: Samhandel med [virksomhed4] GmbH

SKATs skønsmæssige forhøjelse af omsætningen med 570.000 kr. blev nedsat til 0 kr. Landsskatteretten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at virksomheden havde foretaget de indberettede køb fra [virksomhed4] GmbH i 2013. Dette skyldtes, at klageren bestred handlerne, og der forelå ingen underliggende bilag til VIES-indberetningerne for 2013, som kunne underbygge transaktionerne.

Punkt 4: Samhandel med [virksomhed1] GmbH

SKATs forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indkomst med 627.216 kr. blev stadfæstet. Landsskatteretten lagde til grund, at virksomheden havde foretaget yderligere varekøb hos [virksomhed1] GmbH for 610.847 kr. og accepterede nedsættelsen af den skattepligtige indkomst med 52.739 kr. som følge af ikke korrekt beregnet købsmoms. Imidlertid blev fradrag for de yderligere varekøb på 610.847 kr. nægtet, da betalingerne antoges at være sket kontant og over 10.000 kr. uden at være indberettet i henhold til Ligningsloven § 8y, stk. 3, jf. Ligningsloven § 8y, stk. 1. Landsskatteretten afviste klagerens argument om, at Ligningsloven § 8y udhulede momsdirektivets regler, idet fradrag i den skattepligtige indkomst er en selvstændig vurdering. SKATs skøn over den yderligere omsætning baseret på en bruttoavance på 11,13 % blev anset for rimeligt, da det lå væsentligt under gennemsnittet for branchen.

Punkt 5: Difference imellem regnskab og selvangivelse

SKATs forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indkomst med 61.140 kr. (differencen mellem selvangivet overskud og regnskabets resultat) blev stadfæstet, da overskud af virksomhed er skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Formalitet: Begrundelses- og vejledningspligt

Klagerens indsigelser vedrørende manglende begrundelse og vejledning om Ligningsloven § 8y blev afvist. Landsskatteretten bemærkede, at SKATs afgørelse var dateret 31. januar 2017, altså før Ligningsloven § 8y, stk. 4 (om genoptagelse) var vedtaget og trådt i kraft. Derfor kunne det ikke anses som en begrundelsesmangel, at bestemmelsen ikke var nævnt, og klageren kunne ikke have lidt et retstab i den forbindelse.

Samlet set nedsatte Landsskatteretten forhøjelsen af virksomhedens overskud med 738.487 kr., fra 2.336.404 kr. til 1.597.917 kr.