Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen drejer sig om efteropkrævning af skat hos en eneanpartshaver, [person1], der blev anset for at have modtaget maskeret udbytte fra sit selskab, [virksomhed1] ApS. SKAT havde nægtet selskabet fradrag for 23 fakturaer udstedt af en underleverandør, da disse blev vurderet som fiktive. Beløbene fra disse fakturaer var ikke overført til underleverandørens firmakonto, men derimod til underleverandørens direktørs private konto.
Undersøgelsen af sagen afslørede, at de pågældende fakturaer adskilte sig markant fra selskabets øvrige bilag. På fakturaerne var der enten håndskrevet et privat kontonummer eller påklistret en post-it note med instruks om overførsel til en konto tilhørende direktøren for underleverandøren, [person3]. Sidstnævnte indgav senere en selvanmeldelse til politiet og tilstod at have udstedt fiktive fakturaer for at finansiere spillegæld og sponsorater.
| Indkomstår | Maskeret udbytte (kr.) | Grundlag |
|---|---|---|
| 2012 | 137.500 | Fiktiv fakturering |
| 2013 | 618.750 | Fiktiv fakturering |
| 2014 | 970.188 |
| Fiktiv fakturering |
| Total | 1.726.438 |
I henhold til Ligningsloven § 16a, stk. 1 skal alt, hvad et selskab udlodder til sine aktionærer, beskattes som udbytte. Da udbetalingerne var baseret på fiktive fakturaer og ikke tjente selskabets driftsmæssige formål, blev de anset for at være afholdt i klagerens private interesse som hovedanpartshaver. Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren som eneanpartshaver havde bevisbyrden for, at beløbene ikke var tilgået hende eller afholdt i hendes interesse, hvilket hun ikke formåede at løfte.
Klageren anfægtede ansættelsen for 2012 med henvisning til de ordinære forældelsesfrister. Retten fastslog dog, at sagen omhandlede kontrollerede transaktioner, da klageren ejede 100 % af selskabet og dermed havde bestemmende indflydelse. Dette medfører, at den forlængede ligningsfrist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 finder anvendelse, hvilket giver myndighederne 6 år til at ændre ansættelsen. SKAT havde derfor overholdt fristerne for samtlige indkomstår.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse. Retten finder det godtgjort, at der er tale om fiktive fakturaer, og at betalingerne herfor skal beskattes som maskeret udbytte hos klageren jf. Ligningsloven § 16a.
Retten begrunder afgørelsen med følgende punkter:
"Da der ikke er godkendt fradrag for fakturaerne fra [virksomhed2], er udgangspunktet, at udgifterne ikke anses for at være afholdt i selskabets interesse, men derimod i klagerens interesse."
"Landsskatteretten finder derfor, at klageren er omfattet af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, idet der foreligger bestemmende indflydelse i selskabet."
Som følge heraf anses beskatningen for værende foretaget rettidigt for alle indkomstår, herunder 2012, da den 6-årige frist for kontrollerede transaktioner finder anvendelse.
Østre Landsret skal over 100 retsdage vurdere en sag om organiseret fakturasvindel for 297 millioner kroner, hvor 14 personer er tiltalt.



Sagen omhandlede, hvorvidt en aktionær skulle beskattes af maskeret udlodning i indkomstårene 2013 og 2014. SKAT havde forhøjet klagerens aktieindkomst med i alt 598.700 kr., idet selskabet, [virksomhed1] A/S, var nægtet fradrag for udgifter til underleverandøren [virksomhed5] ApS, da fakturaerne blev anset for fiktive og udgifterne ikke afholdt i selskabets interesse.
Klageren var via et holdingselskab hovedaktionær (80 %) i [virksomhed1] A/S, som var under konkurs. SKAT havde nægtet fradrag for fem specifikke fakturaer fra [virksomhed5] for i alt 748.375 kr. inkl. moms. Disse fakturaer adskilte sig fra de godkendte ved at være større, uspecificerede, og ved at angive et andet kontonummer (håndskrevet eller påklistret med post-it), som betalingerne blev overført til. Betalingerne skete desuden umiddelbart efter modtagelse, i modsætning til de normale 30 dages betalingsbetingelser.
[person6], den tidligere direktør for [virksomhed5], havde i en selvanmeldelse til politiet oplyst, at fakturaerne var fiktive, og at beløbene var indsat på hans private konto. Han blev senere idømt fængsel for skatte- og momssvig af særlig grov karakter. Klagerens repræsentant anførte, at arbejdet var reelt udført i forbindelse med renovering af [fort], som selskabet havde erhvervet. Der blev fremlagt erklæringer fra involverede personer og billeddokumentation for det omfattende arbejde. Repræsentanten bestred [person6]s udtalelser og henviste til en senere erklæring fra [person6], hvor han bekræftede, at arbejdet var udført. Desuden henviste repræsentanten til en byretsdom, hvor det blev lagt til grund, at arbejdet var udført, og [person6] blev frifundet for krav om tilbagebetaling fra konkursboet.
Fra 2020 til 2024 har udbytteskat bidraget til fælleskassen med over 180 mia. kr. I samme periode er kontrollen på området blevet styrket markant.
En ny rapport fra Hvidvasksekretariatet afslører, hvordan kriminelle udnytter det danske handelssystem og fakturafabrikker til at skjule ulovlige midler.
SKAT fastholdt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for realiteten bag de omfattende ydelser, og at [person6]s senere erklæring ikke ændrede vurderingen, da hans udtalelser til politiet var afgivet under pres. SKAT mente, at betalingerne var sket i aktionærens private interesse og derfor udgjorde maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A og Personskatteloven § 4a.

Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der blev beskattet af 50.000 kr. som maskeret udbytte. Beskatningen skete, fordi h...
Læs mere
Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der blev beskattet af maskeret udlodning for betalinger, hans selskab havde foreta...
Læs mere