Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten stadfæster afgørelse om nægtet momsfradrag for renovering af privatbolig og private møbler

Dato

4. januar 2023

Hoved Emner

Moms

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Momsfradrag, Ejendomsrenovering, Privat benyttelse, Hovedanpartshaver, Ekstraordinær genoptagelse, Momsfri udlejning, Fri bolig

Sagen drejede sig om et selskabs momsfradrag for udgifter til renovering af en ejendom og indkøb af møbler, hvor en del af ejendommen blev anvendt som privat bolig for selskabets hovedanpartshaver. SKAT havde forhøjet selskabets afgiftstilsvar med i alt 2.079.571 kr. for perioden 1. juli 2010 til 31. december 2015, idet SKAT anså udgifterne for delvist at relatere sig til bebølsesformål og privat karakter.

Selskabet, der driver virksomhed med salg og installation af hosted IP og telefoni, erhvervede ejendommen i [by1] i 2008. Efter finanskrisen besluttede selskabet at totalrenovere ejendommen fra 2010 til 2012 med henblik på erhvervsmæssig udlejning af tre lejligheder, og selskabet angav fuldt momsfradrag for renoveringsudgifterne. Virksomheden endte dog med at drive forretning fra stueetagen, mens kælderen blev brugt som kantine og fitnessrum for medarbejdere. I 2012 blev førstesalen indrettet og benyttet som privat bebølse for hovedanpartshaveren og dennes familie.

SKATs ransagning i 2016 afslørede den private benyttelse af førstesalen og dele af kælderen. Hovedanpartshaveren erkendte at have beboet førstesalen privat siden 1. juli 2012, men havde oplyst en proforma folkeregisteradresse, da ejendommen ikke var godkendt til bebølse.

SKAT argumenterede for, at det fulde momsfradrag for renoveringsudgifterne var mindst groft uagtsomt, da en del af ejendommen var indrettet til privat bolig, hvilket ikke berettiger til momsfradrag, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 8, Momsloven § 37, stk. 1 og Momsloven § 42, stk. 1, nr. 2. SKAT skønnede, at 49% af ejendommens samlede areal (471 m2 ud af 959 m2, inklusiv 150 m2 af kælderen) var egnet til og anvendt til privat bebølse. Direkte omkostninger til privatboligen, såsom gulve, køkken, trappe og badeværelsesmøbler, udgjorde 142.445 kr. i moms, som blev nægtet fradrag.

For møbler nægtede SKAT momsfradrag på 147.267 kr. for anskaffelser bogført som "Møbler bebølse", idet disse blev anset for at være af privat karakter og en skattepligtig udlodning til hovedanpartshaveren.

Selskabet fastholdt, at den oprindelige hensigt med ombygningen var erhvervsmæssig udlejning, og at ændringen til privat benyttelse skete senere grundet markedskrisen. Selskabet fremlagde dokumentation for udlejningsbestræbelser og billeder, der angiveligt viste, at førstesalen var indrettet til kontorer, før den blev ændret til bolig. Selskabet bestred SKATs inkludering af kælderarealet i den private del, da det primært var personalefaciliteter. Selskabet var dog enig i, at direkte køb til førstesalen på 142.445 kr. ikke var fradragsberettigede, men mente, at den resterende moms skulle reguleres med 10% efter Momsloven § 43. For møbler anførte selskabet, at kun en mindre del var til privat brug, og at resten var kontormøbler.

SKAT fastholdt sin afgørelse og henviste til interne dokumenter fra 2007, der indikerede en tidlig intention om privat bebølse på førstesalen, samt til hovedanpartshaverens egen erkendelse og revisors oprindelige accept af møblernes private karakter. SKAT henviste også til SKM2010.490.BR for at understøtte, at personalegoder i kælderen ikke nødvendigvis berettiger til fuldt momsfradrag, når de også anvendes privat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar med i alt 2.079.571 kr.

Fradrag for renoveringsudgifter

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at renoveringen af ejendommens førstesal var sket med henblik på momspligtig udlejning. Dette blev begrundet med, at selskabet ikke var frivilligt momsregistreret for erhvervsmæssig udlejning i henhold til Momsloven § 51, stk. 1.

Retten henviste til en tidligere afgørelse (j.nr. [sag2], stadfæstet af Retten i [by1]s dom af 21. juli 2021, offentliggjort som SKM2021.444.BR), hvor det blev fastslået, at hovedanpartshaveren var skattepligtig af fri bolig, og at 49% af ejendommen blev anvendt til privat bebølse.

På baggrund af dette, og da der ikke kan godkendes fradrag for indgående moms af udgifter, der vedrører lokaler anvendt som bolig for selskabets indehaver eller personale, jf. Momsloven § 39, stk. 2, nr. 1, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse, herunder SKATs talmæssige opgørelse på 1.932.304 kr. (1.789.859 kr. for den forholdsmæssige del af renoveringsudgifterne og 142.445 kr. for direkte henførbare udgifter til privatboligen).

Indkøb af møbler til privatbolig

Landsskatteretten godkendte ikke fradrag for moms af udgifter til indkøb af møbler på 147.267 kr. Retten henviste til, at møblerne var indkøbt af selskabet og anvendt til indretning af ejendommens førstesal, som tjente til bolig for hovedanpartshaveren og dennes familie. Da disse udgifter ikke relaterede sig til selskabets momspligtige aktiviteter, var de ikke fradragsberettigede i henhold til Momsloven § 37, stk. 1.

Ekstraordinær genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT med rette havde genoptaget selskabets momstilsvar for perioden fra 1. juli 2010 til 30. juni 2013 ekstraordinært. Den ordinære frist for ændring af afgiftstilsvaret var udløbet den 17. august 2015, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1.

Retten fastslog, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt, idet selskabet eller nogen på dets vegne forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at afgiftstilsvaret var fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette skyldtes, at selskabet havde angivet fuldt momsfradrag for renoveringsudgifter til bebølseslokaler og momsfri udlejning, samt for møbler til hovedanpartshaverens private bolig, uden at betingelserne for fradrag var opfyldt.

Landsskatteretten fandt desuden, at SKAT havde overholdt fristerne i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, da varsel blev afsendt den 13. december 2016 (inden 6 måneder fra kundskabstidspunktet den 21. juni 2016) og endelig afgørelse blev truffet den 6. marts 2017 (inden 3 måneder efter varsel).

Landsskatteretten stadfæstede således SKATs afgørelse i dens helhed.

Lignende afgørelser