Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
EU-medlemsstater, Polen
Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Republikken Polen for tilsidesættelse af flere centrale bestemmelser i habitatdirektivet (92/43/EØF) og fugledirektivet (2009/147/EF) i forbindelse med skovforvaltningen i Puszcza Białowieska, et af Europas bedst bevarede naturlige skovområder og en beskyttet Natura 2000-lokalitet (både LAF og SBO).
Sagen vedrørte Polens vedtagelse af et bilag til skovforvaltningsplanen (bilaget af 2016) og den senere beslutning nr. 51, der tredoblede den tilladte hugstvolumen i skovdistriktet Białowieża og udvidede de aktive skovforvaltningsforanstaltninger – primært 'sanitære udhugninger' og fjernelse af døde træer – til at omfatte de to andre skovdistrikter (Browsk og Hajnówka).
Polen begrundede de øgede skovforvaltningsaktiviteter med behovet for at bekæmpe en 'hidtil uset spredning af typografbillen' (Ips typographus) og sikre offentlig sikkerhed. Kommissionen gjorde derimod gældende, at disse aktiviteter udgjorde en væsentlig trussel mod lokalitetens integritet og dens bevaringsmålsætninger for flere prioriterede naturtyper og strengt beskyttede arter, herunder saproxyliske biller og sjældne spættearter, der er afhængige af store mængder dødt træ.
Kommissionen fremsatte fire klagepunkter, som vedrørte:
Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at Republikken Polen havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til samtlige fire klagepunkter under habitat- og fugledirektiverne.
Domstolen fandt, at de polske myndigheder ikke forud for vedtagelsen af bilaget af 2016 og beslutning nr. 51 havde foretaget en passende vurdering af de kumulative virkninger af de aktive skovforvaltningsforanstaltninger på Natura 2000-lokaliteten Puszcza Białowieskas integritet. Den eksisterende miljøkonsekvensvurdering (2015) led af væsentlige mangler, herunder brugen af forældede oplysninger og manglende definition af lokalitetens integritet og bevaringsmålsætninger.
Domstolen understregede, at:
Da der ikke forelå en passende vurdering (Habitatdirektivet Art. 6, stk. 3), kunne Polen ikke gyldigt påberåbe sig undtagelsesbestemmelserne i artikel 6, stk. 4 (bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser), da kendskab til projektets indvirkninger er en nødvendig forudsætning for anvendelse af denne undtagelse.

En ny undersøgelse fra Den Europæiske Revisionsret ser nærmere på, hvordan EU-midler anvendes til at forebygge og håndtere de stadigt voldsommere skovbrande.



Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Forbundsrepublikken Tyskland for utilstrækkelig implementering af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) vedrørende etableringen og beskyttelsen af Natura 2000-nettet. Sagen vedrørte Tysklands manglende formelle udpegning af lokaliteter af fællesskabsbetydning (SCI) som særlige bevaringsområder (SAC), samt utilstrækkelig fastsættelse af bevaringsmålsætninger og -foranstaltninger.
Kommissionen fremførte tre hovedklagepunkter, som alle skulle vurderes ud fra situationen ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse (13. juni 2020):
Europa-Kommissionen vil fjerne bureaukratiske byrder i landbruget ved at modernisere reglerne for droner, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed.
En ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret viser, at indsatsen mod skovbrande mangler langsigtet planlægning og baseres på forældede data.
| Klagepunkt | EU-retsgrundlag | Problemstilling |
|---|
| 1. Formel udpegning | Artikel 4, stk. 4, Habitatdirektivet | Manglende formel udpegning af 88 SCI-lokaliteter som SAC'er. |
| 2. Bevaringsmålsætninger | Artikel 4, stk. 4, Habitatdirektivet | Manglende fastsættelse af detaljerede målsætninger for de 88 lokaliteter og en generel praksis for utilstrækkelige målsætninger. |
| 3. Bevaringsforanstaltninger | Artikel 6, stk. 1, Habitatdirektivet | Manglende fastsættelse af nødvendige foranstaltninger for 737 lokaliteter og generel utilstrækkelig praksis. |
Tyskland erkendte, at den formelle udpegning af de 88 lokaliteter endnu ikke var afsluttet inden fristens udløb. Tyskland påberåbte sig dog, at den nationale forbundsnaturbeskyttelseslov (§§ 33 og 34) allerede ydede en lovbestemt, foreløbig beskyttelse af alle lokaliteter, og at dette i praksis opfyldte direktivets beskyttelsesformål. Endvidere bestred Tyskland Kommissionens krav om, at bevaringsmålsætningerne generelt skulle være kvantificerede, målelige og formelt sondre mellem 'genopretning' og 'opretholdelse'.

Europa-Kommissionen anlagde traktatbrudssøgsmål mod Forbundsrepublikken Tyskland for manglende opfyldelse af forpligtels...
Læs mere
Sagen angik en præjudiciel forelæggelse fra Niedersächsisches Oberverwaltungsgericht i Tyskland vedrørende lovligheden a...
Læs mereÆndring af miljøskadeloven: Skærpet handlepligt, ny godtgørelsesordning og udvidet naturbeskyttelse