Udenlandsk selskabs medarbejder i Danmark udgør ikke fast driftssted

A deltager ikke i direkte salgsaktiviteter, og han har ikke fuldmagt til at indgå retshandler på vegne af H1.

A's kontaktflade er almindeligvis fagfolk, der beskæftiger sig med produkterne og bygningskonstruktionen. A er normalt ikke i direkte kontakt med bygherren eller slutkunden. Salg af H1's produkter sker direkte mellem kunderne (loftskonstruktører m.v.) og H1's Service Center i Y-land, uden A's indblanding i kommunikationen om køb.

Medarbejderens løn består af en fast månedsløn samt et variabelt vederlag, der udgør 3% af nettoværdien af salget i Norden til kunder, hvortil A har distribueret vareprøver.

Spørgers juridiske synspunkt

H1 anfører, at selv hvis der måtte være et fast forretningssted i Danmark, er A’s arbejde af hjælpende og forberedende karakter i forhold til H1's kernevirksomhed. Dette betyder, at aktiviteten falder ind under undtagelsesbestemmelsen i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Y-land, art. 5, stk. 3, litra e (eller OECD Modeloverenskomst art. 5, stk. 4), og derfor ikke statuerer et fast driftssted. Dette synspunkt understøttes af tidligere praksis såsom SKM2019.547.SR og SKM2016.493.SR, hvor lignende aktiviteter, der ikke involverede bindende aftaler, blev anset for at være af forberedende og hjælpende art.

Skatterådet bekræfter, at H1 ikke har fast driftssted i Danmark som følge af ansættelsen af medarbejder A og dennes arbejde i Danmark. Afgørelsen bygger på Skattestyrelsens indstilling, som fastslog, at medarbejderens aktiviteter udelukkende er af forberedende eller hjælpende karakter.

Skattestyrelsen konkluderede, at medarbejderens arbejde i Danmark ikke gik ud over, hvad der kunne karakteriseres som opgaver af hjælpende eller forberedende karakter.

Hovedpunkter i begrundelsen:

1. Hjælpende/Forberedende Karakter: Medarbejderens primære opgaver – distribution af vareprøver, deltagelse i messer og kundeservice – anses for at være markedsføring og etablering af kontakt. Disse aktiviteter er af forberedende og hjælpende karakter i forhold til H1's kernevirksomhed (salg, fremstilling, udvikling).
2. Fravær af Beslutningskompetence: Det blev tillagt vægt, at medarbejderen ikke deltager aktivt i forhandlingen af vigtige dele af salgskontrakter, ikke kan indgå bindende aftaler eller give økonomiske incitamenter (som særlige pristilbud eller rabatter). Salget sker fra H1's Service Center i Y-land.
3. Anvendelse af Undtagelsesregel: Da aktiviteten anses for at være udelukkende af hjælpende eller forberedende karakter, finder undtagelsesbestemmelsen i Selskabsskatteloven § 2, stk. 3 anvendelse. Dette gør det unødvendigt at vurdere, om der eksisterede et fast forretningssted i Danmark, eller om medarbejderen optrådte som afhængig repræsentant.
4. Anti-fragmenteringsreglen: Skattestyrelsen vurderede, at værnsreglen i Selskabsskatteloven § 2, stk. 3, 2. punktum (anti-fragmenteringsreglen), ikke fandt anvendelse. Dette skyldes, at H1's eneste aktivitet i Danmark var de beskrevne funktioner, og der ikke var nært forbundne juridiske eller fysiske personer, der udøvede supplerende aktiviteter via faste forretningssteder i Danmark. Der var dermed ikke tale om en kunstig opsplitning af aktiviteter.

Skatterådets og SKATs vurdering

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, at medarbejderens aktiviteter ville udgøre et fast driftssted i Danmark. SKAT argumenterede for, at medarbejderens opgaver ikke udelukkende var af forberedende eller hjælpende karakter, da de udgjorde en væsentlig og betydningsfuld del af [virksomhed1] Oy's samlede virksomhed. SKAT lagde vægt på medarbejderens centrale rolle i salget, herunder deltagelse i salgsmøder, informering af kunder om produkter, henvisning af potentielle kunder, og efterfølgende kontakt vedrørende reparation og vedligeholdelse af maskiner. SKAT fremhævede også medarbejderens rolle som "business partner" og ansvar for lagerkoordinering. SKAT sammenlignede sagen med SKM2017.519.SR, hvor en salgs- og servicemedarbejder skabte et fast driftssted, og differentierede den fra SKM2016.493.SR og SKM2005.532.LSR, hvor aktiviteterne var mere begrænsede til ren rådgivning uden direkte kundepåvirkning af salg.

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt, at medarbejderens aktiviteter var af forberedende og hjælpende karakter i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Norden artikel 5, stk. 5. Det blev fremhævet, at medarbejderens opgaver var væsentligt forskellige fra de tidligere i [virksomhed3] ApS, især manglen på salgsansvar, økonomisk ansvar og bemyndigelse til at indgå aftaler. Klageren argumenterede, at den primære salgsaktivitet blev udført af den uafhængige distributør, [virksomhed4] A/S. Medarbejderens kundekontakt blev beskrevet som ren reklame og oplysning, uden indflydelse på priser eller aftaleindgåelse. Vedligeholdelse og reparation blev udført af eksterne partnere, og [virksomhed1] Oy modtog ingen betaling herfor. Koordinering af varelager blev anset for at være omfattet af undtagelsen for opretholdelse af et varelager til oplagring eller udlevering. Klageren henviste til SKM2016.493.SR og SKM2005.532.LSR som sammenlignelige sager, hvor lignende aktiviteter ikke førte til et fast driftssted.