Skattepligt af lønindkomst fra Norge: Manglende dokumentation for dobbeltdomicil

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren var skattepligtig af lønindkomst fra Norge i indkomståret 2013. Klageren, der var indrejst i Danmark i 2008, havde fået afslag på permanent opholdstilladelse i Danmark i juni 2013 og skulle udrejse senest den 26. juli 2013. I perioden fra oktober 2012 til oktober 2013 oplyste klageren at have været bosiddende i Norge, hvor han arbejdede fuld tid på et projekt og betalte skat. Klageren var desuden 100 % ejer af et dansk selskab, der også havde aktiviteter i Tyskland, og klageren flyttede sine ejendele til Tyskland i maj 2013 med permanent ophold fra november 2013.

SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2013 med den norske lønindkomst på 279.521 NOK (svarende til 267.477 DKK). SKAT begrundede dette med, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2013 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og globalindkomstprincippet i Statsskatteloven § 4. SKAT anerkendte, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte den 31. december 2013, da han dokumenterede skattepligt til Tyskland fra 1. januar 2014. Den norske indkomst blev lempet efter exemptionmetoden i Ligningsloven § 33 A.

Klagerens repræsentant påstod, at klageren ikke var hjemmehørende i Danmark i 2013 og derfor ikke skattepligtig af den norske indkomst. Det blev anført, at klageren havde været dobbeltdomicileret i Danmark og Norge fra oktober 2012, og at midtpunktet for hans livsinteresser lå i Norge, da han ikke havde familie i Danmark og hans indkomst udelukkende stammede fra Norge. Alternativt blev det anført, at klageren havde opholdt sig mest i Norge og Tyskland. Det blev også fremført, at Danmark som kildeland ikke kunne beskatte lønindkomst optjent ved arbejde i Norge i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15. Klageren fremhævede, at hans opretholdelse af adresse i Danmark alene var betinget af behandlingen af hans ansøgning om permanent opholdstilladelse, og at han ikke lovligt kunne opholde sig i Danmark efter den 26. juli 2013.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2013 i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Retten lagde vægt på, at klageren ifølge repræsentantens oplysninger havde været skattepligtig til Danmark fra den 28. september 2008 til den 31. december 2013, og at der først forelå dokumentation for fuld skattepligt til Tyskland fra den 1. januar 2014.

Landsskatteretten afviste klagerens anbringende om dobbeltdomicil i Danmark og Norge for 2013. Begrundelsen herfor var, at klageren ikke havde fremlagt en norsk skattepligtsattest, som kunne dokumentere skattepligt til Norge på grund af bopæl. De fremlagte norske selvangivelser og lejekontrakter (hvoraf den ene ikke var underskrevet) blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation for bopælsskattepligt i Norge. Retten bemærkede desuden, at der var modstridende oplysninger om tidspunktet for klagerens fraflytning fra Danmark og indflytning i Tyskland, og at klageren ikke havde løftet bevisbyrden for dobbeltdomicil, uanset afslag på permanent opholdstilladelse i Danmark.

Som følge af den fulde skattepligt til Danmark blev det fastslået, at klageren var skattepligtig af al indkomst, uanset om den stammede fra Danmark eller udlandet, i overensstemmelse med globalindkomstprincippet i Statsskatteloven § 4. Skattestyrelsens medtagelse af den norske indkomst i den danske skatteansættelse for 2013 blev derfor stadfæstet.

Landsskatteretten foretog ikke yderligere prøvelse af opgørelsen af den norske indkomst eller lempelsen for dobbeltbeskatning, da disse punkter ikke var påklaget. Skattestyrelsen havde lempet den norske indkomst efter reglerne i Ligningsloven § 33 A (exemptionmetoden), da opholdet i Norge blev anset for at overstige 6 måneder.