Fuld skattepligt til Danmark ved bopæl og varigt ophold trods arbejde i Luxembourg

Sagen omhandler, hvorvidt en dansk statsborger, der arbejdede i Luxembourg, blev fuldt skattepligtig til Danmark i 2002. Klageren havde siden 1991 boet og arbejdet i Luxembourg. I 2001 købte han og ægtefællen en ejendom i Danmark, som ægtefællen og datteren flyttede ind i den 19. marts 2002. Klageren fortsatte sit arbejde i Luxembourg indtil udgangen af 2002 og meldte først officielt flytning til Danmark i januar 2003.

SKAT anså klageren for fuldt skattepligtig til Danmark fra 1. maj 2002. Begrundelsen var, at han havde erhvervet bopæl i Danmark, da familien flyttede ind i den nyopførte ejendom, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, og at hans hyppige ophold i Danmark fra denne dato ikke kunne betragtes som kortvarige ferieophold, jf. Kildeskatteloven § 7, stk. 1. SKAT baserede sin afgørelse på en omfattende analyse af klagerens kreditkortforbrug og flyrejser, som viste talrige ophold i Danmark.

Klageren gjorde gældende, at han ikke var fuldt skattepligtig i 2002, da hans ophold i Danmark var kortvarige og af feriemæssig karakter for at besøge familien. Han argumenterede for, at hans ophold ikke oversteg 180 dage, og at han bibeholdt sit arbejde og centrum for livsinteresser i Luxembourg. Subsidiært anførte han, at han i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg skulle anses for skattemæssigt hjemmehørende i Luxembourg.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klageren var blevet fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. maj 2002.

Retten lagde til grund, at der var tale om en tilflytningssituation. For at fuld skattepligt kan indtræde, kræves det, at en person både erhverver bopæl og tager ophold i Danmark, jf. Kildeskatteloven § 7, stk. 1. Kortvarige ophold pga. ferie eller lignende er undtaget.

Bopæl i Danmark

Landsskatteretten fandt, at klageren havde bopæl i Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Vurderingen var baseret på en samlet bedømmelse af følgende faktorer:

• Klagerens ægtefælle og datter boede på ejendommen i Danmark fra 19. marts 2002.
• Klageren opholdt sig på ejendommen i et betydeligt omfang.
• Klageren flyttede officielt ind på ejendommen i januar 2003.
• Familien havde opgivet deres hidtidige faste bopæl i Luxembourg.
• Klageren er dansk statsborger.

Ophold i Danmark

Retten fandt det godtgjort, at klageren senest den 1. maj 2002 havde taget ophold i Danmark, og at opholdene ikke kun kunne anses for ferie eller lignende. Retten lagde vægt på SKATs analyse af kreditkorttransaktioner og flyrejser, som indikerede, at klageren kunne have haft op til 222 dages ophold i Danmark i perioden 1. maj til 31. december 2002. Dette oversteg markant de 180 dage, der anvendes i praksis som grænse for kortvarigt ophold.

Klageren havde ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for yderligere ophold i Luxembourg eller for, at SKATs opgørelse var væsentligt fejlbehæftet. Erklæringen fra en kollega blev ikke anset for tilstrækkelig til at belyse omfanget af ophold i Luxembourg.

Dobbeltbeskatningsoverenskomst

Landsskatteretten afviste klagerens argument om, at han havde skattemæssigt hjemsted i Luxembourg i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4. For at der kan opstå et dobbeltdomicil, skal klageren være fuldt skattepligtig i begge lande. Retten fandt, at klageren ikke havde godtgjort at have en fast bolig til rådighed i Luxembourg eller at være fuldt skattepligtig dér efter 1. maj 2002, da han havde opsagt familiens lejemål. Derfor kunne han ikke anses for hjemmehørende i Luxembourg i henhold til overenskomsten.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.