Delvis momsfradrag for bygningskompleks anvendt til juletræsproduktion

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomheds ret til momsfradrag for udgifter til opførelse af to bygningskomplekser, nr. 5 og nr. 7, på en landbrugsejendom, der anvendes til juletræsproduktion. SKAT havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med 382.089 kr. for perioden 2013-2014, idet de ikke godkendte fradrag for indgående moms, da de anså bygningerne for at være egnet til privat anvendelse og ikke udelukkende erhvervsmæssigt.

Virksomheden, drevet som bivirksomhed af indehaveren og dennes ægtefælle, havde opført bygningskompleks nr. 5 (en ny driftsbygning) og anlagt bygningskompleks nr. 7 (et terrasseareal). Virksomheden oplyste, at bygningskompleks nr. 5 var anvendt 90 % erhvervsmæssigt og 10 % privat, mens bygningskompleks nr. 7 var anset for 50 % privat og 50 % erhvervsmæssigt. Bygningskompleks nr. 5 indeholdt bl.a. gang, badeværelse, køkken, to lokaler i stueetagen, opholdsrum, kontor og motionsrum på 1. sal. Bygningskompleks nr. 7 var et fliseareal med beplantning mellem den nye driftsbygning og den private bolig.

SKATs afgørelse var baseret på en vurdering af, at bygningskomplekserne var placeret i tilknytning til privatboligen og fremstod som en del heraf, både i adgangsforhold, materialevalg og indretning. SKAT mente, at alle lokaler, helt eller delvist, var anvendt til private formål og var egnede til bebølse. De henviste til Momsloven § 39, stk. 2 og retspraksis, der fortolker bestemmelsen udvidende til også at omfatte lokaler, der er egnede til bebølse, uanset erhvervsmæssig anvendelse. SKAT fremhævede virksomhedens begrænsede omfang og manglen på lønansatte i kontrolårene som argumenter for, at bygningerne ikke var nødvendige for driften.

Virksomhedens repræsentant argumenterede for, at bygning 5, bortset fra motionsrummet, skulle anses for erhvervsmæssigt anvendt. De fremhævede, at omklædnings- og baderum var nødvendige for arbejdet med juletræer, og at det store lokale var tiltænkt gårdbutik/julestue samt møder. Kontoret på 1. sal blev anset for 100 % erhvervsmæssigt anvendt til administration og salgsfremmende bestyrelsesarbejde. Repræsentanten henviste til, at praksis kun stiller beskedne krav til erhvervsmæssig anvendelse i landbrugserhvervet, og at den planlagte anvendelse var underordnet den faktiske erhvervsmæssige anvendelse. De gjorde gældende, at SKATs anvendelse af Momsloven § 39 var forkert, og at Momsloven § 38, stk. 2 skulle anvendes for blandet anvendte lokaler. De påpegede, at den private bolig dækkede familiens boligbehov, og at bygning 5 ikke var en del af bebølsesejendommen, men en særskilt bygning, hvis indretning understøttede erhvervsmæssig brug (f.eks. gulvbelægning til beskidt fodtøj).

Landsskatteretten fandt, at bygningskompleks nr. 5 ikke udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, men anerkendte, at kontoret på 1. sal delvist blev anvendt til momspligtig virksomhed. For dette kontor blev der indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 10 % af udgifterne i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. For bygningskompleks nr. 7 (terrassearealet) fandt retten ligeledes, at det ikke udelukkende var erhvervsmæssigt anvendt, men anerkendte en delvis erhvervsmæssig anvendelse i forbindelse med juletræssalg. Her blev der indrømmet et skønsmæssigt fradrag på 5 % af udgifterne, ligeledes i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. Landsskatteretten tilsidesatte ikke SKATs skøn for fradragsprocenten. Afgørelsen medførte en delvis ændring af SKATs momstilsvar.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse delvist. Retten lagde til grund, at virksomheden er en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3.

Landsskatteretten bemærkede, at Momsloven § 39 omhandler opgørelse af delvis momsfradragsret ved opførelse af bygninger med blandede lokaler (hvor nogle lokaler udelukkende anvendes til momspligtig aktivitet, og andre til momsfritaget eller uvedkommende aktivitet). Derimod finder Momsloven § 38, stk. 2 anvendelse for varer og ydelser, der benyttes både til fradragsberettigede og uvedkommende formål, hvor fradraget opgøres skønsmæssigt.

Bygningskompleks nr. 5

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at bygningskompleks nr. 5's lokaler udelukkende blev anvendt til momspligtig virksomhed. Dette blev begrundet med bygningens beliggenhed tæt på den private bolig, samt dens indretning og materialevalg, der gjorde den egnet til privat anvendelse. Virksomhedens hensigt om fremtidig erhvervsmæssig anvendelse (frokostrum, møderum, opbevaring af arbejdstøj, gårdbutik/julestue) kunne ikke føre til et andet resultat, især da virksomheden ikke havde ansatte i den omhandlede periode, og hensigten ikke var understøttet af objektive beviselementer.

Dog fandt Landsskatteretten det godtgjort, at kontoret på 1. sal blev anvendt som led i den momspligtige virksomhed til administration, regnskabsarbejde, certificering, EU-ansøgninger og markplaner. Indehaverens bestyrelsesarbejde og forberedelse hertil blev dog anset for virksomheden uvedkommende. Da kontoret anvendtes til både momspligtige og uvedkommende aktiviteter, kunne virksomheden opnå fradrag for en del af momsen af udgifter, der kunne henføres til kontoret, skønsmæssigt opgjort til 10 % i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

Bygningskompleks nr. 7

For bygningskompleks nr. 7 (terrassearealet) fandt Landsskatteretten det ikke godtgjort, at det udelukkende var anvendt til momspligtig virksomhed. Dog blev det anerkendt, at en del af arealet havde været anvendt som led i den momspligtige aktivitet i forbindelse med salg af juletræer, idet der var opsat juletræer på en del af terrassearealet i weekenderne op til jul, og virksomheden havde haft omsætning fra dørsalg i både 2013 og 2014.

På denne baggrund kunne virksomheden opnå fradrag for en del af momsen af udgifter, der kunne henføres til bygningskompleks nr. 7. Fradraget blev skønsmæssigt opgjort til 5 % i henhold til Momsloven § 38, stk. 2. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte dette skøn.

Samlet set var det med urette, at SKAT havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 382.089 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2014, og SKATs afgørelse blev derfor ændret delvist.