Landsskatteretten: Momspligt og negativ momsangivelse – [virksomhed1] ApS

Sagen omhandlede to klagepunkter vedrørende momsansættelsen for henholdsvis 2014 og 2015 for en klager, der var eneanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, som ejede [virksomhed2] ApS (senere [virksomhed3] ApS). Klageren drev også en enkeltmandsvirksomhed.

SKAT havde forhøjet klagerens momstilsvar for 2014 og den negative momsangivelse for 2015. Klageren nedlagde påstand om nedsættelse af begge forhøjelser.

Klagepunkt 1: Momspligtig periode 1. januar til 31. december 2014

SKAT havde forhøjet klagerens momsansættelse med 213.335 kr. for 2014. Beløbet stammede fra en postering i årsregnskabet for [virksomhed2] ApS i 2014, beskrevet som ”Momsmellemværende fra I/S regnskab”, som var fratrukket under ”sekundære poster” og elimineret via egenkapitalen. SKAT mente, at beløbet skulle have været angivet og betalt til SKAT, og at der ikke var forældelse, da SKAT først fik kendskab til forholdet i april 2015.

Klagerens repræsentant anførte, at det var uklart, hvilket I/S SKAT henviste til, og hvilken moms der skulle være tale om. Klageren oplyste, at det I/S, der blev henvist til, var opløst i 2008, og at posten intet havde med skyldig eller manglende angivelse af moms at gøre. Klageren mente, at en eventuel forhøjelse skulle ske som en ekstraordinær momsansættelse for den relevante periode i henhold til skatteforvaltningslovens bestemmelser.

Klagepunkt 2: Momspligtig periode 1. januar til 31. december 2015

SKAT havde forhøjet klagerens momsansættelse for 2015 med 400.127 kr. Dette vedrørte en negativ momsangivelse, hvor der var fratrukket 400.127 kr. i købsmoms for en faktura på 2.000.636,96 kr. udstedt den 24. juni 2015 af [virksomhed3] ApS til klagerens enkeltmandsvirksomhed. Fakturaen vedrørte ”Løn 2015 Januar til og med juni” og ”Fast bidrag”. SKAT anførte, at fakturaen var udstedt på et tidspunkt, hvor det måtte stå klart, at selskabet ikke var i stand til at betale, og hvor driften for 2015 var overgået til klageren personligt. SKAT ville derfor ikke efteropkræve moms hos selskabet og accepterede heller ikke fradrag hos køber, da salgsmomsen ikke var indberettet eller betalt af selskabet.

Klagerens repræsentant gjorde gældende, at momsfradraget vedrørte en reel faktura, og at det var uberettiget at underkende fradragsretten. Klageren anførte, at det konkursramte selskab ([virksomhed3] ApS) havde udstedt fakturaen og havde pengene til gode for leveret arbejdskraft. Klageren påpegede, at selskabet gik konkurs den 24. august 2015, efter fakturaens udstedelsesdato, og at det ikke beroede på klagerens forhold, hvis fakturaen ikke var bogført og momsen angivet til SKAT. Klageren opfordrede SKAT til at fremlægge oplysninger om eventuelle krav mod boet, da klageren var 100 % ejer af holdingselskabet, der ejede det konkursramte selskab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede to klagepunkter vedrørende momsansættelsen for henholdsvis 2014 og 2015.

Momspligtig periode 1. januar til 31. december 2014 (Forhøjelse af momstilsvar)

Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der var grundlag for at forhøje klagerens momstilsvar med 213.335 kr. for perioden 1. januar til 31. december 2014. Afgørelsen blev truffet med henvisning til den fremlagte dokumentation og de øvrige omstændigheder i sagen. Landsskatteretten henviste til Momsloven § 4, som definerer, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. SKATs afgørelse blev ændret, og klagerens momsansættelse nedsat med 213.335 kr.

Momspligtig periode 1. januar til 31. december 2015 (Forhøjelse af negativ momsangivelse)

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at der vedrørende fakturaen udstedt den 24. juni 2015 på 2.000.636,96 kr. var sket en levering af en momspligtig vare eller ydelse mod vederlag. Dette blev begrundet med, at fakturaen ikke var betalt eller bogført i det modtagende selskab (virksomhed3 ApS), ligesom der ikke var indberettet eller betalt salgsmoms af den udstedende virksomhed. Landsskatteretten henviste til Momsloven § 37, stk. 1, som fastslår, at registrerede virksomheder kan fradrage moms for indkøb af varer og ydelser til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, samt Momsloven § 37, stk. 2, nr. 1, der præciserer, at den fradragsberettigede moms er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden. SKATs afgørelse blev stadfæstet, og den negative momsangivelse forhøjet med 400.127 kr.