Landsskatteretten stadfæster ekstraordinær genoptagelse af elafgiftsgodtgørelse grundet grov uagtsomhed

Retten fandt, at det måtte formodes, at samtlige installerede radiatorer og airconditionanlægget havde været anvendt til rumvarme i perioden 1. juni 2006 til 30. april 2013, hvilket selskabet ikke havde afkræftet. Forbrug til rumvarme, varmt vand og komfortkøling var ikke, eller kun delvist, godtgørelsesberettiget i perioden, jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 3.

Selskabets opgørelse af det ikke-godtgørelsesberettigede elforbrug var ikke baseret på målinger af det faktiske forbrug eller de udtømmende principper angivet i Elafgiftsloven § 11, stk. 5. Selskabets brug af en anden metode var i strid med loven, hvilket Landsskatteretten fandt havde bevirket, at godtgørelsen var fastsat på et urigtigt grundlag.

Landsskatteretten fandt endvidere, at dette forhold måtte tilregnes selskabet som groft uagtsomt, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3. Vurderingen lagde vægt på:

• At Elafgiftsloven § 11, stk. 5 udtømmende opregnede de tilladte opgørelsesprincipper, og at bestemmelsen havde været gældende siden 1996.
• At dommen SKM2004.166.ØLR, der bekræftede dette, var gengivet i den juridiske vejledning i den omhandlede periode.
• At fejlen var gentaget over en længere årrække, og at selskabet havde taget for meget i godtgørelse med et samlet ikke ubetydeligt beløb.

Det kunne ikke føre til en anden vurdering, at opgørelsen var foretaget efter samråd med selskabets revisor, eller at den måtte være i overensstemmelse med rimelige antagelser om forbruget eller senere målinger heraf. Det er selskabets ansvar at have det fornødne kendskab til reglerne.

Landsskatteretten fandt, at fristerne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var overholdt. SKAT kom tidligst til kundskab om forholdet den 28. april 2016, varslede ændringen den 15. juni 2016 (mindre end 6 måneder efter), og traf afgørelse den 14. september 2016 (mindre end 3 måneder efter varsling).

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for så vidt angår ekstraordinær genoptagelse af selskabets godtgørelse af elafgift for perioden 1. juni 2006 til 30. april 2013. Opgørelsen blev dog ændret således, at der ved beregningen af det beløb, som selskabet nedsatte godtgørelsen med ved angivelsen for 2012, skulle anvendes en sats på 0,584 kr. pr. kWh i stedet for 0,466 kr. pr. kWh. Den beløbsmæssige opgørelse af afgiftsgodtgørelsen blev overladt til Skattestyrelsen, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12, stk. 5.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at selskabet havde handlet groft uagtsomt. Argumenterne inkluderede selskabets status som aktieselskab med revisionspligt, de betydelige beløb involveret, og selskabets kendskab til reglerne (demonstreret ved delvise reduktioner for visse adresser). SKAT afviste selskabets påstand om en tidligere aftale med skatteforvaltningen om en skønsmæssig fordeling af gasforbrug til rumvarme, idet der ikke forelå dokumentation herfor, og skattemyndighederne ikke kunne bindes af ulovhjemlede aftaler. SKAT henviste til, at manglende korrekt måling af blandet forbrug (proces og rumvarme) betød, at hele forbruget skulle anses for ikke-godtgørelsesberettiget, medmindre andre fordelingsregler (f.eks. kvadratmetermetoden) kunne anvendes.

Selskabets argumentation

Selskabet nedlagde påstand om, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, da der ikke forelå grov uagtsomhed eller forsæt. Selskabet anførte, at fejlene højst var simpelt uagtsomme. De fremhævede kompleksiteten af deres energisystemer og den omstændighed, at de havde opsat målere og foretaget dataopsamling. En sagkyndig erklæring og efterfølgende målinger understøttede, at selskabets oprindelige opgørelser af gasforbruget til rumvarme var retvisende. Selskabet henviste også til tidligere kontrolbesøg (1999-2002), hvor deres metoder angiveligt var blevet godkendt, hvilket skabte en berettiget forventning om korrekthed. De argumenterede for, at SKATs anvendelse af standardmetoder (kvadratmetermetoden) førte til en uforholdsmæssig stor regulering, der var mange gange højere end det faktiske ikke-godtgørelsesberettigede forbrug. Selskabet påpegede desuden, at Skattestyrelsens egen straffesagsenhed ikke fandt grundlag for at straffe selskabet for elafgiftsforholdene, hvilket ifølge selskabet indikerede, at der ikke var handlet groft uagtsomt.