Momsfradrag for hjemmeside, telefon og internet – manglende dokumentation og skønsmæssig ansættelse

Sagen omhandler en virksomheds klage over SKATs ændring af momstilsvaret for 2009, hvor der ikke blev godkendt fuldt momsfradrag for udgifter til hjemmeside, internet og telefon. Virksomheden, der primært beskæftiger sig med dykkeopgaver, men også ejendomsrenovering og offshore arbejde, havde fratrukket moms af disse udgifter.

SKATs afgørelse baserede sig på manglende dokumentation for hjemmesideudgiften og et skøn over den private andel af telefon- og internetudgifterne. SKAT henviste til [Momsloven § 74] som hjemmel for efteropkrævningen og anførte, at der ikke kunne anerkendes fradrag for udgifter til hjemmeside, da bilag ikke var fremsendt. For telefon- og internetudgifter skønnede SKAT, at kun 20 % af telefonudgifterne var erhvervsmæssige, og ingen del af internetudgifterne, da disse blev anset for almindelige private udgifter. SKATs ændringer var som følger:

SKAT fastholdt, at der ikke var fremsendt tilstrækkelig dokumentation for telefonregninger, og at opkald til Færøerne sandsynligvis var private. Internetudgifter på privatadressen blev anset for private i henhold til [Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a].

Virksomhedens repræsentant påstod nedsættelse af momstilsvaret for hjemmeside med 13.062 kr. og for telefon/internet med 2.405 kr. Repræsentanten henviste til tidligere fremsendte bilag for hjemmesiden og anførte, at en stor del af telefonopkaldene til Færøerne var erhvervsmæssige i forbindelse med dykkeopgaver. Den private andel var beregnet ud fra Ligningsvejledningen.

Virksomhedens adresser i den relevante periode var:

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse delvist.

Landsskatterettens afgørelse

Formalia

Landsskatteretten bemærkede, at SKATs afgørelse alene henviste til Momsloven § 74 som hjemmel for efteropkrævningen, hvilket ikke er korrekt. Endvidere var SKATs begrundelse mangelfuld i forhold til Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og 2, da den ikke tilstrækkeligt redegjorde for de faktiske oplysninger og hovedhensyn for skønsudøvelsen. Landsskatteretten fandt dog, at manglen ikke var væsentlig nok til at gøre afgørelsen ugyldig, da det centrale element i begrundelsen fremgik.

Momsfradrag for hjemmeside

Landsskatteretten tiltrådte SKATs afgørelse om ikke at godkende momsfradrag for udgifter til hjemmeside. Det blev lagt til grund, at det er en betingelse for momsfradrag, at det kan dokumenteres, at virksomheden har afholdt udgifter til moms. Da fakturaen for "website layout and design" var fra en virksomhed i Panama, og det ikke fremgik, at klageren havde betalt moms af ydelsen i medfør af den dagældende Momsloven § 46, stk. 1, nr. 3, jf. Momsloven § 15, stk. 3, fandtes det ikke godtgjort, at der var grundlag for nedsættelse af momstilsvaret på dette punkt.

Momsfradrag for telefonudgifter

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende telefonudgifter. I henhold til Momsloven § 38, stk. 2 og Momsbekendtgørelsen § 17 kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til den fradragsberettigede brug. Landsskatteretten vurderede, at virksomhedens private anvendelse af telefonerne kunne ansættes i overensstemmelse med SKATs mindstesatser i Ligningsvejledningen 2009-1, afsnit E.B.2.1. Med udgangspunkt i, at virksomheden anvendte fire telefoner, fastsatte Landsskatteretten værdien af privatsamtaler til 1.840 kr. pr. telefon, hvilket giver en samlet privat anvendelse på 7.360 kr. for 2009. Det skattemæssige fradrag for telefonudgifter blev herefter fastsat til 15.198 kr. (22.558 kr. - 7.360 kr.), og den fradragsberettigede moms udgjorde 25 % heraf, svarende til 3.799,50 kr.

Momsfradrag for udgifter til internet

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at anerkende fradrag for udgifter til internet. Det påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne for fradrag er opfyldt, herunder at der foreligger behørig dokumentation. Selvom der var fremlagt fakturaer for internetudgifter, var disse udstedt til en privatperson og en adresse, der ikke var virksomhedens registrerede adresse i den relevante periode. Landsskatteretten fandt det derfor ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at internettet var leveret til virksomheden.