Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler klagerens forpligtelse til at betale ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse1] i indkomståret 2014, efter at klageren var fraflyttet ejendommen til Sverige. Klageren erhvervede ejendommen i 2010 og flyttede selv til Sverige den 1. januar 2014, efter at samlever og søn var fraflyttet i august 2013.
Klageren gjorde gældende, at ejendommen havde været sat til salg i hele indkomståret 2014, og at der derfor ikke skulle betales ejendomsværdiskat. Dette blev begrundet med en mundtlig aftale med ejendomsmægler [person2], at ejendommen skulle medvirke i TV-programmet ”[x1]” for at opnå eksponering og en højere salgspris. Det blev anført, at ejendomsmægleren havde nøgler og kode til huset, og at ejendommen var blevet fremvist 5-6 gange. Klageren havde desuden ladet halvdelen af møblerne blive i ejendommen, da det ifølge mægleren ville gøre den nemmere at sælge. Klagerens repræsentant henviste til bemærkningerne til Ejendomsværdiskatteloven (Lov nr. 290 af 15/5 2002), der angiver, at der ikke skal betales ejendomsværdiskat efter fraflytning af en bolig, der er sat til salg.
SKAT fastholdt, at klageren var forpligtet til at betale ejendomsværdiskat. SKAT fandt det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at ejendommen havde været sat til salg i en sådan grad, at klageren ikke længere havde rådighed over den. Der forelå ingen skriftlig formidlingsaftale med ejendomsmægleren, og det blev anset for usædvanligt, at en ejendom skulle være sat til salg uden en sådan aftale. SKAT henviste desuden til SKM2013.736.BR, hvor der skulle betales ejendomsværdiskat, selvom ejendommen havde været sat til salg. SKAT argumenterede, at det at få ejendommen med i TV-programmet ”[x1]” ikke i sig selv kunne sidestilles med at sætte den til salg, da der ikke var krav om salg efter programmet, og klageren ikke var forpligtet til at bruge den udvalgte ejendomsmægler. Først i april 2016 blev der indgået en skriftlig formidlingsaftale med en ny ejendomsmægler.
Landsskatteretten har vurderet sagen i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 1, der fastslår, at ejeren af en ejendom skal betale ejendomsværdiskat af boligværdien. Ifølge Ejendomsværdiskatteloven § 2 påhviler ejendomsværdiskatten personer, der ejer fast ejendom i Danmark og har rådighed over ejendommen til bebølse, uanset om rådigheden reelt udnyttes.
Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1 giver mulighed for forholdsmæssig nedsættelse af ejendomsværdiskatten, hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret.
Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at klageren havde sat ejendommen [adresse1] til salg i indkomståret 2014. Dette blev begrundet med, at der ikke forelå dokumentation for en indgået formidlingsaftale med ejendomsmægleren, eller anden dokumentation for, at mægleren havde forsøgt at sælge ejendommen. Den omstændighed, at ejendommen var tiltænkt at skulle indgå i TV-programmet ”[x1]”, kunne ikke føre til et andet resultat, da dette ikke i sig selv sidestilles med at have ejendommen til salg i en grad, der afskærer rådigheden.
Da klagerens rådighed over ejendommen i øvrigt ikke blev anset for at være afskåret på anden vis, var klageren forpligtet til at betale ejendomsværdiskat af ejendommen i 2014.
Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen omhandler spørgsmålet, hvorvidt klageren er fritaget for betaling af ejendomsværdiskat for indkomståret 2009 efter fraflytning af sin ejendom, som var sat til salg. SKAT havde oprindeligt beregnet ejendomsværdiskat for hele indkomståret 2009 med den begrundelse, at ejendommen ikke var solgt, og at dispositionsretten ikke var overdraget til ejendomsmægleren, ligesom ejendommen ikke var tømt for indbo eller uegnet som bolig.
Klageren, der havde ejet ejendommen siden 1979, fraflyttede den 21. maj 2008 til en anden adresse i Danmark og den 1. december 2008 til Spanien. Hendes ægtefælle var allerede udrejst til Spanien i oktober 2007. Ejendommen blev sat til salg i sommeren 2007 og var fortsat til salg i hele 2009. Klageren argumenterede for, at Ejendomsværdiskatteloven § 11 fastslår, at udflytningsdagen træder i stedet for overtagelsesdagen, hvis udflytningen sker tidligere end overtagelsesdagen i forbindelse med salg eller udleje. Det er ifølge klageren ikke en betingelse, at ejendommen er solgt, tømt for indbo, eller at dispositionsretten er overgået til ejendomsmægleren, når udflytning sker med henblik på salg.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
Klageren fremlagde omfattende dokumentation for salgsbestræbelserne, herunder formidlingsaftaler med flere ejendomsmæglere fra 2007 og frem, fakturaer for annoncering og a contoopkrævninger. Det blev også dokumenteret, at ejendomsmæglerne havde fri adgang til ejendommen, og at ejendommen ikke var beboet, hvilket blev understøttet af et markant fald i vand- og elforbrug efter fraflytningen. Klageren henviste desuden til bemærkningerne til lovforslaget bag Ejendomsværdiskatteloven § 11, som havde til formål at undgå dobbelt ejendomsværdiskat for husejere, der flytter fra en ejendom, der er sat til salg.
Landsskatteretten fandt, at det er en betingelse for at anvende udflytningsdagen som skæringsdato, at ejendommen er sat til salg på dette tidspunkt, men det er ikke et krav, at ejendommen er solgt på udflytningsdagen. Retten lagde til grund, at klageren var fraflyttet ejendommen senest den 1. december 2008 og dermed i hele indkomståret 2009. Det blev ikke tillagt vægt, at der fortsat var møbler på ejendommen, da dette var med henblik på at fremme et salg. Retten fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ikke havde genoptaget bebølsen i ejendommen i 2009 og i stedet anvendte sit sommerhus ved ophold i Danmark. Da ejendommen var fraflyttet og sat til salg på udflytningstidspunktet og fortsat var til salg i 2009, var klageren fritaget for ejendomsværdiskat for ejendommen for indkomståret 2009 i henhold til Ejendomsværdiskatteloven § 11, stk. 1, 6. pkt..

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt klageren var fritaget for betaling af ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers pligt til at betale ejendomsværdiskat af en nyerhvervet ejendom, [adresse1], i indkomstårene ...
Læs mere