Landsskatteretten: Beskatning af fri bil og telefon - Hovedanpartshaver - 2013-2015

Sagen omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der blev beskattet af værdien af fri bil for indkomstårene 2013-2015 og fri telefon for indkomståret 2014. Klageren bestred beskatningen af fri bil med henvisning til, at han selv havde afholdt samtlige udgifter til bilen, og at bilen ved en fejl var registreret i selskabets navn, selvom han opfattede sig som den reelle leasingtager. Han anførte desuden, at selskabet ikke havde nogen forpligtelse over for kreditor, da han havde underskrevet som selvskyldnerkautionist. Subsidiært anmodede klageren om, at værdien af fri bil skulle nedsættes med hans egenbetaling, eller at egenbetalingen skulle reguleres på mellemregningskontoen. Vedrørende fri telefon anførte klageren, at han allerede var beskattet af fri telefon fra en anden arbejdsgiver i 2014.

Landsskatterettens afgørelse

Værdi af fri bil

Landsskatteretten fandt, at selskabet havde stillet bilen til rådighed for klagerens private benyttelse. Dette blev begrundet med, at selskabet fremgik som leasingtager på begge leasingaftaler, og klageren alene som selvskyldnerkautionist. Retten lagde derfor til grund, at selskabet var aftaleparten for leasingkontrakten. Det forhold, at klageren selv havde betalt udgifter til bilen (leasingafgifter, forsikring, grøn ejerafgift mv.), kunne ikke føre til et andet resultat, da disse betalinger ikke var foretaget direkte til selskabet. I henhold til Ligningsloven § 16, stk. 4, 11. pkt. er det et krav for at nedsætte beskatningen af fri bil, at betalingen sker direkte til arbejdsgiveren.

SKATs afgørelse om beskatning af fri bil blev derfor stadfæstet for indkomstårene 2013, 2014 og 2015.

Regulering af mellemregningskonto

Klagerens mest subsidiære påstand om regulering af mellemregningskontoen med klagerens egenbetaling blev hjemvist til fornyet behandling og afgørelse i Skattestyrelsen, da dette spørgsmål ikke tidligere havde været en del af SKATs afgørelse af 12. september 2016.

Værdi af fri telefon

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende fri telefon. Retten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 12, som fastsætter en skattepligtig værdi for fri telefon som et grundbeløb, uanset om telefonen er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere. Da SKAT havde oplyst, at klageren allerede var beskattet af én fri telefon fra en anden arbejdsgiver i 2014, skulle klageren ikke beskattes yderligere af fri telefon fra det omhandlede selskab. Beskatningen af fri telefon fra selskabet blev derfor nedsat til 0 kr.