Forskerskatteordning: Udstationering til filial blev ikke anset som nyansættelse

Sagen omhandler en svensk statsborger, der efter seks års ansættelse i et svensk moderselskab blev udstationeret til selskabets danske filial. Klageren anmodede om at blive beskattet efter forskerskatteordningen i henhold til Kildeskatteloven §§ 48E-F.

SKAT gav afslag på anmodningen med den begrundelse, at klageren ikke opfyldte kravet om påbegyndelse af et nyt ansættelsesforhold i forbindelse med, at skattepligten til Danmark indtrådte. SKAT anførte, at en filial ikke er en selvstændig juridisk enhed, og at klageren derfor fortsat var ansat i samme selskab.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at SKATs afgørelse var en praksisændring, der reelt genindførte den tidligere "koncernregel" og begrænsede udenlandske selskabers frie etableringsret. Det blev anført, at afgørelsen stred imod formålet med forskerskatteordningen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at en person skal blive skattepligtig til Danmark i forbindelse med påbegyndelsen af et ansættelsesforhold for at kunne anvende forskerskatteordningen, jf. Kildeskatteloven § 48 E, stk. 1.

Klageren var allerede ansat i det svenske moderselskab, da han blev udstationeret til selskabets danske filial. Da en filial ikke er en selvstændig juridisk enhed, men en del af moderselskabet, fandt retten, at der ikke var tale om påbegyndelse af et nyt ansættelsesforhold. Klageren fortsatte sit eksisterende ansættelsesforhold med den samme arbejdsgiver.

Retten henviste til tidligere praksis (SKM2018.64LSR), som bekræftede, at en udstationeret medarbejder ikke kan omfattes af ordningen, hvis der forud for udstationeringen eksisterede et ansættelsesforhold med samme arbejdsgiver.

Endvidere blev det fremhævet, at lovændringen pr. 1. januar 2019, der ophævede samtidighedskravet, netop bekræfter, at kravet var gældende på afgørelsestidspunktet. Der var derfor ikke tale om en praksisændring fra SKATs side.

Da betingelsen om påbegyndelse af et ansættelsesforhold ikke var opfyldt, kunne klageren ikke blive beskattet efter Kildeskatteloven § 48 F. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.