Landsskatteretten nedsætter skøn over sort arbejde og annullerer skøn for virksomhedsindkomst

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af en borgers indkomst for 2014. SKAT havde forhøjet indkomsten med i alt 100.000 kr., fordelt på 60.000 kr. for formodet sort arbejde som pizzabud og 40.000 kr. for overskud fra en registreret, men ifølge klageren inaktiv, virksomhed.

SKATs afgørelse var baseret på en anmeldelse fra kommunen, hvor klageren angiveligt havde oplyst om sort arbejde, samt en privatforbrugsopgørelse, der viste et urealistisk lavt forbrug på 44.145 kr. for året. Klageren, som primært levede af kontanthjælp, bestred at have modtaget løn for arbejdet, men anerkendte at have hjulpet en ven på et pizzeria mod at få madvarer. Han fastholdt, at hans virksomhed aldrig havde haft aktivitet, og at hans lave forbrug skyldtes en meget sparsommelig livsstil, herunder at han "skraldede" mad og spiste hos familie.

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om der var grundlag for den skønsmæssige forhøjelse, og om skønnets størrelse var rimeligt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, da klagerens beregnede privatforbrug på 44.145 kr. var urealistisk lavt og ikke dækkede basale leveomkostninger. Retten vurderede dog de to punkter i SKATs forhøjelse forskelligt.

Erhvervsmæssig virksomhed

Landsskatteretten fandt, at klageren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at han ikke havde drevet erhvervsmæssig virksomhed i 2014. Retten lagde vægt på, at der manglede enhver form for dokumentation for aktivitet, såsom fakturaer, bankindsætninger eller momsangivelser. Klagerens forklaring om, at han oprettede CVR-nummeret, men opgav idéen på grund af det administrative besvær, blev anset for troværdig. Derfor blev den skønsmæssige forhøjelse på 40.000 kr. vedrørende virksomhedsindkomst annulleret.

Sort arbejde (pizzeria)

Retten lagde til grund, at klageren havde udført sort arbejde på et pizzeria, baseret på oplysninger fra kommunen og klagerens egen indrømmelse af at have hjulpet til mod betaling i form af madvarer. Da indkomsten, uanset om den er i kontanter eller naturalier, er skattepligtig jf. Statsskattelovens § 4, skulle der foretages en skønsmæssig ansættelse.

Landsskatteretten fandt dog SKATs skøn på 60.000 kr. for højt. I stedet fastsatte retten et skøn baseret på følgende:

• Arbejdsperiode: 7 uger i maj-juni 2014, hvor klageren ikke modtog kontanthjælp.
• Arbejdstid: 20 timer om ugen, som anført i kommunens anmeldelse.
• Timeløn: Skønnet til 70 kr., hvilket blev anset for realistisk for sort arbejde i branchen.

Dette resulterede i en samlet skønnet indtægt på 10.000 kr. (7 uger * 20 timer/uge * 70 kr./time ≈ 9.800 kr.). Forhøjelsen blev derfor nedsat fra 60.000 kr. til 10.000 kr.

Samlet vurdering af privatforbrug

Med den nedsatte forhøjelse på 10.000 kr. blev klagerens privatforbrug anset for at være på et rimeligt niveau. Retten tog hensyn til klagerens dokumenterede sparsommelige livsstil, herunder at han spiste hos familie, "skraldede" mad og modtog mindre, afgiftsfrie gaver fra familie, jf. Boafgiftsloven § 22.