Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig indkomstforhøjelse på grund af manglende regnskabsgrundlag

Sagen omhandler SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2009 med 300.800 kr. Klageren drev en enkeltmandsvirksomhed inden for rengøring og kioskdrift, men havde ikke tilstrækkelig dokumentation for sin bogføring, herunder manglende daglige kasseafstemninger. Dette førte til, at SKAT tilsidesatte regnskabet og foretog en skønsmæssig ansættelse af indkomsten i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3 og Skattekontrolloven § 6, stk. 1 og 6.

SKATs afgørelse var baseret på en opgørelse af klagerens privatforbrug, som viste et negativt beløb på -375.780 kr. SKATs beregning inkluderede private hævninger på 226.000 kr. og skønnede udgifter til husleje, lys og varme på 56.400 kr. Klageren havde indsendt gældsbreve på i alt 196.000 kr., men SKAT afviste disse, da der manglede dokumentation for pengestrømme og underskrifter fra kreditorer eller vitterlighedsvidner. Beløbet blev anset for skattepligtigt i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a.

Klagerens repræsentant påstod afgørelsen ugyldig grundet manglende begrundelse i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Subsidiært blev det anført, at den skønsmæssige forhøjelse skulle nedsættes til 0 kr., da de kontante lån på 196.000 kr. burde være medregnet i privatforbrugsopgørelsen. Klageren fremlagde yderligere dokumentation for gældsposter og påstod modtagelse af husleje fra flere personer tilmeldt hans adresse, hvilket dog blev afvist af en tidligere erklæring fra klageren selv.

SKATs opgørelse af det kontante privatforbrug for indkomstårene 2007-2009 var som følger:

SKATs korrektioner til klagerens privatforbrugsopgørelse for 2009 resulterede i et beregnet privatforbrug på -81.262 kr. før yderligere justeringer baseret på bankkontoudtog og skønnede udgifter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst.

Gyldighed af afgørelsen

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse ikke var ugyldig. Det blev fastslået, at SKAT havde opfyldt begrundelseskravene i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og 2, idet det fremgik, hvilke hovedhensyn der lå til grund for skønnet. Dette inkluderede en detaljeret opgørelse af privatforbruget og de faktiske omstændigheder, der var tillagt væsentlig betydning.

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag

Retten var enig med SKAT i, at regnskabsmaterialet ikke var egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse. Dette skyldtes især manglende dokumentation for effektive, daglige kasseafstemninger, hvilket er et krav i henhold til bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Derfor var SKAT berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse i medfør af Skattekontrolloven § 5, stk. 3.

Vurdering af privatforbrug og gæld

Landsskatteretten afviste klagerens argumenter vedrørende de påståede lån og yderligere gældsposter:

• Lån på 196.000 kr.: De afgivne forklaringer om kontante lån var ikke bestyrket af objektive kendsgerninger som kontoudskrifter. Henvisningen til SKM2008.611.HR blev ikke anset for at fravige kravet om dokumentation for pengestrømme.
• Gæld til [finans1] ApS: Selvom en indbetaling på 500 kr. var dokumenteret, kunne den samlede gæld på 77.704,64 kr. ikke medregnes i privatforbruget for 2009, da det ikke fremgik, hvornår gælden var opstået.
• Gæld til [finans2]: Ligeledes kunne denne gæld ikke medregnes, da tidspunktet for gældens opståen ikke var dokumenteret.
• Gæld til [virksomhed3]: En gæld på 21.395,17 kr. pr. 10. december 2009 var ikke tilstrækkeligt dokumenteret, og en del af gælden vedrørte et andet kundenummer og blev anset for klageren uvedkommende.
• Gæld til [finans4] A/S (ægtefælle): Oplysninger om ægtefællens restance kunne ikke medtages, da tidspunktet for gældens opståen ikke var dokumenteret.
• Skyldig husleje: Selvom der var skyldig husleje primo 2010, var der ikke dokumentation for øvrige huslejeindbetalinger eller skyldig husleje primo 2009, hvilket forhindrede en korrektion.
• Gæld til [virksomhed5] A/S: Indkaldelse til Fogedretten dokumenterede ikke, hvornår gælden var opstået, eller dens størrelse i 2009.
• Overførsel på 50.000 kr. fra ægtefælle: Påstanden om tilbagebetaling i et senere indkomstår var ikke dokumenteret.
• Gæld til [virksomhed6] A/S: Denne gæld fremgik af virksomhedens bogføring for 2010, men ikke for 2009, og kunne derfor ikke medregnes yderligere.
• Modtaget husleje fra tilmeldte personer: Selvom folkeregisteroplysninger viste, at flere personer var tilmeldt adressen, afviste retten at medregne påstået huslejeindtægt. Dette skyldtes en tidligere underskrevet erklæring fra klageren og ægtefællen om, at personerne kun havde postadresse og ikke betalte for at bo der.

Bruttoavanceberegning

Landsskatteretten bemærkede, at den skønsmæssige forhøjelse resulterede i en bruttoavanceprocent på 34,9 pct., hvilket blev anset for at ligge i den øvre ende sammenlignet med gennemsnittet for supermarkeder og varehuse (23,7 pct. ifølge Danmarks Statistik).

Samlet set fandt Landsskatteretten, at skønnet ikke var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller var åbenbart urimeligt. De eventuelle mindre korrektioner vedrørende gæld og betaling af gebyrer m.v. blev anset for at kunne indeholdes i skønnet, og afgørelsen stadfæstedes derfor.